
Nu sidder jeg her igen.
Her ved bordet i alrummet – her hvor jeg finder tilbage til mig selv, når jeg har været ude i verden og slå sværdslag med livet.
Nogle dage er det let nok at komme hjem, at falde ned og falde hen, at mærke roen og tilfredsheden med det gode liv, som jeg synes, at jeg har.
Andre dage kommer der noget på tværs, noget der ligger uden for min rækkevidde, noget overvældende eller skræmmende, de dage kræver længere tid ved det store bord.
Tid til at fordøje og vende det hele på hovedet og tilbage igen.
I dag var en sid-længe-ned-dag…
Nu har jeg fået rystet pelsen, fået trukket vejret stille og roligt, verden er i vater igen her hos mig - sådan da.
Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg har min base og mit bagland i orden, det gør det nemmere at drage ud og kæmpe, når man ved, at der er åndehuller og varme arme at vende hjem til.
Det skal jeg huske at fortælle dem, der sidder med ved mit bord, både ved det her i rummet med blomster og lys på og så ved det mere mentale…














