ULDEN HJERNEGYMNASTIK…

Kaffe tår og stjerne...

Lys på en grå dag...

Nellike...

Skulderstrik...

En kop kaffe og 3 miniature snebolde og så en opgave omkring noget skulderstrikning.

Sådan ser lørdagen ud lige nu, stille og med masser af tid til nærmest ingenting i blødt tøj og højt hår.

Det kan næsten føles lidt som en gave, når sådan en lørdag uden en eneste aftale lige pludselig dukker op, ingen aftaler med andre end os selv om bare at være, mig og så mine tre skønne møer.

 

Der er ro på dem, én sover middagslur, en anden ser film og den tredje går sådan lidt til og fra, rutefart mellem spisebord og sofa og med hyggelige ting at fortælle.

Og alt det vi kunne lave, det lader vi være med at kigge på, det er der sikkert stadig i morgen, når vi er klar til mere aktivitet end nu…

 

 

Og de skuldre der?! Hva’ med dem?

Tjah – en af mine veninder strider sig igennem en Isager Kashmir og er gået helt og aldeles kold og død i strikning af nakke og skuldre. Og jeg havde jo strikket mig én, så hvordan havde jeg gjort?

Godt spørgsmål, siger jeg bare, gid jeg vidste det, gid jeg kunne huske det!

Men det kunne jeg ikke, lige meget hvor meget jeg end vred hjernen og kiggede på min elskede store blå trøje, kiggede og talte og undersøgte, lige meget hjalp det.

 

Så nu strikker jeg!

Og trævler op!!

Og bander  –  stygt og meget  –  det er jeg god til og faktisk ser det ud til at hjælpe lidt, for lige om et øjeblik, så er jeg igennem en opstrikning af det øverste stykke af ryggen på Kashmir og instrukser er givet over telefonen hjem til min gamle by mod syd.

 

God og grundig hjernegymnastik på en doven lørdag.

Måske der skulle brygges endnu en kaffe og så kigges efter et strikketøj, der kan klares på automatpilot, én gang Isager om dagen må være tilstrækkeligt til at holde hjernen skarp, nu sløver jeg den bare resten af dagen.

 

Med god samvittighed og lige så stor tilfredshed…

EN ANDEN CHOKOLADE-KLASSIKER…

Chokokage med blød top..

For ikke så længe siden fik de legendariske choko-muffins en revival her på bloggen.

Men der er faktisk lige en opskrift mere fra samme boldgade, altså af den slags kager, som kan bages af basisvarer og som kan røres sammen i løbet af ingen tid. At kalde det en chokoladekage er selvfølgelig noget af en tilsnigelse, når der ikke er chokolade men bare cacao i, men skal vi ikke bare lade det ligge og så glædes over, at man kan bage gode “hverdagskager” med et snuptag og så slæbe dem med til klassens tid, på skovturen, til strande og ud i haven med kaffe og gode naboer.

 

Og selvfølgelig også bare hen på sofabordet på de dage, som kalder på noget sødt og jordnært.

Dette er vel egentlig en slags klassens time kage forklædt som konditorkage med et højt lag topping…

 

Opskriften er gammel, måske fra et dameblad? Femina måske? Jeg har den på et håndskrevet kort i en lille opskriftkasse og i får den i direkte afskrift derfra.

8-10 gode stykker chokokage med blød kanelglasur

6 spsk cacao

250 g mel

300 g sukker

1 tsk natron

1 tsk bagepulver

1 nip salt

2 æg

150 g smeltet smør

2.5 dl vand

Alle ingredienserne røres sammen i en skål, bare med en grydeske, det er ikke nødvendigt at hive håndmixeren ud af skabet til dette her. Dejen hældes i en smurt eller papirforet springform ( ca. 25-30 cm i diameter). Kagen bages ved 170 grader i ca 40-50 minutter alt efter højde på dejen, som jo afhænger af formens diameter.

Afkøl kagen let før formen fjernes og smør den efter afkøling med en blød glasur rørt af

6 spsk cacao

400 g flormelis

4 spsk blødt smør

4 tsk kanel

1 dl kogende vand

 

Jeg bruger altid så mange økologiske råvarer som muligt og altid rigtigt smør, men det er selvfølgelig eget valg, men vær opmærksom på, at der er stor forskel på, om man bager af de bedste råvarer eller vælger dem, der ikke koster. Det kan smages.

God bagelyst…

SØNDAGS-STRIBER…

Kugle-kjolen...

Sømandsstriber...

Halskant...

Nellikepynt...

Søndagen er skudt i gang ved spisebordet med stribestrlk, venindesnak og kaffetår.

Verden ude må vente, for her er flere ting at vende, flere oplevelser at dissekere og forsøge at forstå og selvfølgelig mange mange flere striber at strikke. Her er højt hår, blødt tøj og så for øvrigt en Huxihund, der ikke har det mindste ønske om fredelig og tilbagelænet formiddag.

Men det klarer vi med en vis portion tålmodighed og samme portion ignorering og så prøver vi at nå det, som vi kan, inden verden derude bliver for insisterende…

 

Jeg strikker striber, fine fine striber til en skøn lille ny model fra Lone Kjeldsen, Kugle-kjolen hedder den, men her hos mig må den vist bare hedde sømandsstriber, for jeg er så plat, at jeg næste ikke kan sige det andet uden at smile lidt for bredt. Jeg burde sikkert være både ældre og klogere end det, men med min egen pigeflok i huset, så skal der ikke siges ret meget om k-ordet før latteren bryder løs.

Men lige meget med navnet, modellen er fantastisk.

Intet slår striber og med de overlagte skuldersømme og kontrastfarven ved halsen får den lille kjole bare det fineste udtryk og jeg strikker på livet løs…

 

Jeg har fundet garn i skuffen, Blackhill højlandsuld i farven Flødeskum og Bly og så en lille rest lys grå af ukendt oprindelse til kanterne. Kontrasterne ved halsen bliver pink-lilla-ish, jeg har ikke lagt mig fast endnu men bare fundet en lille flok i restekassen og valget bliver først taget, når jeg kommer til det sted i arbejdet. Men jeg ved, at det er en lille lilla pige, der skal bære kjolen, en lille pige, der lige om lidt bliver et år og jeg håber, at hun kan blive det med striber på…

 

Der er mange flere modeller på Lones side, som jeg kunne tænke mig at få på pindende, ja der er faktisk ikke en eneste af børnemodellerne, som jeg ikke får lyst til at strikke, når jeg sidder og kigger på dem, de er så søde og med så fin finish, det elsker jeg.

Og jeg tænker, at alle opskrifterne giver uendelige muligheder for variation, især for alle os, der elsker det tynde uld og som har bugnende lagre heraf. Og så er jeg stor fan af opskrifter, der lander i ens digitale postkasse meget kort tid efter, at man har forelsket sig, det er jo ikke til at holde ud at vente, når først man har set og tænkt Ja.

 

Jeg striber videre ind i søndagen, lidt endnu i alle tilfælde, for der ligger lidt hængepartier i form af kommentarer på bloggen, som jeg vil forholde mig til, en stak ubesvarede mails og sms’er, et mindre tårn af vasketøj og en støvsugning, der bør klares. Men jeg har også brug for bare at flyde og nyde og søndag er vel nærmest beregnet til den slags…