Vidunderligt morgenlys.

Pudderdrysset landskab i lysende hvidt.

Blå blå himmel og klingende frost.

Det er svært at være morgensur i sådan et vejr…

Lyst, når jeg drager ud  -  lyst, når jeg kommer hjem.

Dagens længde er tiltaget med 4:24.

Foråret er på vej, også selvom det stadig er pakket ind i sne…

Apropos webshops -

Så har jeg en eller anden fornemmelse af, at jeg har sovet lidt i timen – bare lige lidt!

For hvordan kan det ellers være, at det først er nu, hvor nogen gør sig den ulejlighed at lægge en kommentar på bloggen omkring det, at jeg for alvor opdager, at der inden længe vil være et dansk site, nemlig Amio, med salg af hundredevis af dygtige og idérige skaberes lækkerier?!

Sådan en slags Etsy på dansk…

Det jeg læser mig frem til er, at sitet først åbner, når der er tilmeldt 200 “butikker” og deres Facebook-gruppe har 1500 medlemmer, jeg kan se, at der er et stykke vej endnu, men jeg har i alle tilfælde skyndt mig at blive fan, for er der noget jeg elsker, så er det den slags listige butikker.

Blandt de, der er med i front, når Amio er klar til åbning, er bl.a. Anette, som jeg linker til i det forrige indlæg, og også Faster Mette, som har sagt god for, at det er hendes skønne ugler, der pryder dette indlæg.

Tag en tur ned gennem listen af allerede tilmeldte kreativister, du støder garanteret på et eller andet, som du kan gå at drømme om at eje, når engang Amio er i luften.

Det bliver spændende…

I går lå der en tyk lille kuvert i min postkasse, foret med bobler og silkepapir og med flag udenpå.

En gave til mig fra en sød og betænksom læser, som synes, at jeg skulle have lidt nyt til ørerne og så nogle af hendes smukke hjemmegjorte keramik knapper til min sidste Folklore.

Igen tusind tak til dig, kære Anette, det var meget meget sødt af dig, og jeg vil bære dine ting med stolthed og glæde…

Jeg tror ikke, at det lige her sådan lader sig forklare, hvor varm om hjertet jeg bliver, når nogen betænker mig på den måde;  det er ikke så meget selve knapperne eller øreringene, selvom de jo også gør glad og taknemmelig, det der fylder allermest er den glæde det giver, at et andet menneske har lyst til at bruge tid og kræfter på at opmuntre og anerkende mig,  at et andet menneskes fornemmelser, hvem jeg er og hvornår jeg trænger til et lille løft.

Det er jeg meget meget taknemmelig for…

Anette har endnu ingen web-shop, men mon ikke hun er til at lokke med, hvis nogen skulle føle uopsætteligt behov for nyt til at smykke øreflipper eller strikketøj med?!

I kan finde hende lige her…

Familien er draget på udflugt med farfar, vaskemaskinen er fyldt og vugger blidt derude i bryggerset, støvsugeren har drønet en omgang og fladerne i alrummet er ryddet for småbunker og sammenskrab af ugens aktiviteter.

Jeg burde sætte mig med noget arbejde, lidt rapportskrivning, jeg kunne også gå op og skure badeværelset ovenpå, en tur med hunden ud i landskabet ville også gøre godt, men jeg vælger at lukke øjnene for de muligheder for en stund og sætte mig til rette med kaffe, strik og roligt musik.

Der er dømt Anne-tid.

Og jeg bestemmer selv hvor længe…

Vejret indbyder til at et ophold i sofaen kan strække sig over en rum tid, lørdagens skønne og strålende vejr er blevet jaget på flugt af isnende blæst og snebyger, himlen er grå og chillfactoren høj, så måske det der med hunden overlades til den tapre far, når han vender hjem.

Jeg er stadig ikke mæt af sne og kulde, men lige i dag kan jeg nu mærke at gårsdagens sol gjorde godt.

Ikke at en lille lysende stjernesol i papir kan gøre det ud for det samme, men det smager da altid lidt af fugl…

Amanda og jeg har klippet, klistret og syet på livet løs, og lige om et ganske lille øjeblik, så er invitationerne til konfirmationen klar.

I sidste øjeblik vil nogen måske mene, men sådan er det ind imellem her i livet, og langt de fleste af gæsterne har faktisk for længst sagt, at de selvfølgelig regner med at troppe op her for at fejre vores mindste.

Nu får de så lige detaljerne omkring dagen på skrift med knap og stjerner på…

Konfirmationen begynder at fylde mere og mere i vores hoveder, men stadig er der uendelig langt til de “bridezilla”-agtige tilstande, som opstår i nogle familier omkring fester som denne.

Vi tager det ovenfra og ned, det virker bedst for os og vi ender altid op med at få de skønneste fester, hvor alle kan trække vejret frit og afslappet, fordi der ikke forventes andet af dem og os.

Om lidt tager vi ud i den snelyse verden og ser om vi kan finde lidt tøj, et par hvide jeans og noget ditto sneaker, det er såmænd nok til at finde.

Og vi får heldigvis meget personlig betjening i lige præcis den butik, hvor mine piger allerhelst handler, så der smutter vi ind.

Og mens vi tumler rundt der mellem seje klude, ja der kan jeg så måske gå og arbejde lidt med det smil, som jeg ubetinget får, når jeg tænker på Amandas ønsker til desserten til hendes fest.

Hjemmelavede islagkager OG Ris A La Mande.

Velbekomme, siger jeg bare…

Strålende sol og så – 8.5 grader, det er vist ikke at overdrive, hvis man kalder sådan en morgenstund for frisk og sprød.

Alt ude er pudret med nyt hvidt, jeg klager ikke, det er stadig bare marts, og selvom kalenderen så skriver forår, så er det vel sådan, at marts oftest læner sig op af de foregående måneder.

Jeg ved med sikkerhed, at mange vil være uenige med mig i emnet sne eller ikke-sne, men ingen kan vel være uenige i, at et kig ude i sådan en morgen som denne her er smukt, smukt med ekstra smukt på.

Høj høj himmel i strålende blåt, det lovet godt for dagen…

Laura er ved at pakke kajak-tasken, hun er mere end frisk, synes jeg, og for at det ikke skal være lyv, så har hun sammen med nogle af de andre modige unger besluttet, at de skal på  Okkels efter træning.

Årets første gode is på en isnende dag som denne, gggyyyyysss, dog forståeligt, når de nu har længtes efter lige den slags is hele vinteren, mens de har roet og vadet rundt i den slags, som naturen skaber.

Friske unger, synes jeg, både med den ene og den anden slags is.

Jeg bliver på land, men det betyder vel ikke, at jeg så også skal blive væk fra Okkels, vel …

Snart er yndlingsbutikken klar med web-shop!

Så alle jer med hang til lækkert boligtilbehør kan godt sætte jer i parat-stilling foran skærmen med betalingskortet i den ene hånd og ordreblokken i den anden!!

Vær klar til en mulig overophedning af kortet, for der er mange mange fristelser i den kiosk, jeg siger det bare…

Helle, der er den lykkelige indehaver af t.i.n.g., så en smule underlig ud i hovedet, da jeg for længe siden kaldte hendes butik for “kiosken”, men da hun fik min forklaring om, at en kiosk sælger livsnødvendigheder, som man bare skal og må ha’ og bruge nu og her, ja så var det okay for hende, helt okay.

Jeg går rigtigt tit i kiosken og har tit haft lidt ondt af jer, der ikke er så heldige at have sådan et paradis i nærheden.

Glæd jer, siger jeg bare, og så giver jeg selvfølgelig besked lige i sekundet at den virtuelle t.i.n.g slår dørene op…