GODT PÅ VEJ…

Ventesal... Restaurant...Nogle timers arbejde i går i selskab af en handlekraftig veninde fik sat skik på de indledende julerier.

Faktisk mangler der bare en kæmpe flok håndklippede snefnug i vinduerne og så er der vist styr på det inden døre.

 

Perron og togvognen skal også jules til, men der er stadig dage at tage af og først skal rekvisitterne skaffes til huse, vi er ude i noget med rigtigt mange appelsinkasser og nogle store graner med klump. Lyskæder skal der også til og tænk hvis der også kunne komme et fint lag sne. Det ville ligesom sætte den helt perfekte scene…

 

Jeg sidder og bestiller de første varer til næste uges hurlumhej, det kræver lidt hovedregning og lidt is i blodet, et par tusinde gode mennesker plejer at finde vej til stationen i de åbne juleweekends og det kræver sådan set ret mange varer på lager at kunne servicere sådan en flok.

I går regnede vi på gløgg-mængde, det virkede fuldstændig vanvittigt med de mange hundrede liter, jeg blev nærmest lidt svimmel af det, endda uden overhovedet at sniffe det mindste til snapsen og de sprængfarlige rosiner.

Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var den mindste smule nervøs for hvordan det hele spænder af, men inderst inde ved jeg godt, at der er styr på, jeg skal bare lige i gang igen.

 

Og så er det jo først i næste uge ikk’ at det sådan bliver helt tosset, i denne uge er det de indledende øvelser og de første to dejlige selskaber, som jeg glæder mig til at byde indenfor i en nysselig stationsbygning.

Sådan om cirka 247 snefnugs tid…

STARTSKUD…

LET IT SNOW...

Jeg går og pakker poser og kasser med pynt til stationen, hvidt og glas og naturmaterialer. Og så lige en enkelt granguirlande af den grønneste plastic.

Julestemningen har ikke rigtigt indfundet sig, ikke en eneste lille dims er pakket ud herhjemme, men jeg må sætte mig selv op til at gøre noget ved det ude i skoven, for om få dage dukker de første julegæster op og de skal ikke snydes for pynterier.

 

Det bliver enkelt og nedtonet, det synes jeg, at jeg skylder de fine rum, de er så fine i sig selv og skal ikke plastres til i kugler og flethjerter.

Jeg er ude i noget med laminerede snefnug, krystalglas, små graner i vand, hyacinter og masser af lys. En stor fyrgren og noget lærk.

Og så lidt mere hvidt pynt.

Et sulefad med kæmpelys og kogler,

Hvid tusch og måske lidt fra egne julekasser.

 

Det skal nok ende godt og jeg tænker, at Michael Bublé og It’s beginning to look a lot like Christmas for fuld volumen kan sætte gang i de indre dalende snefnug og det milde julesmil…

 

 

LUN GENSER…

LUN GENSER...

BÅDHALS...

GLAT OG RET...LONE JAKKE...

Jeg har strikket mig en Lun genser og det passer jo helt perfekt nu, hvor temperaturen er droppet en hel del grader.

Blød og lun og lækker og lige til at hive over hovedet med en lækker top under.

 

Modellen fik jeg øjnene op for under et besøg hos Yarnfreak, hvor den hang strikket op i Engleuld og mohair, jeg prøvede en på og måtte erkende, at noget strik bliver meget pænere, når det først får en krop indeni, sådan var det med Lun genser, der ærlig talt ser lidt underlig ud i al sin firkantethed med smalle små ærmer, men altså PÅ – der er den bare så god…

 

Skulderkonstruktionen er rigtigt flot og måden ærmerne vokser ud af hulmønsteret på skulderen er bare virkelig fin, faktisk så fin, at jeg måske godt kunne finde på at strikke én mere i en lidt længere model, sådan ned-under-numsen-lang. Denne her er taljekort og fin til jeans, jeg gad godt én mere til tykke strømper og et par hæle.

Men det skulle bestemt være som et strikketøj nummer 2, for jeg går alt for hurtigt kold i en masse glatstrik, omgang efter omgang efter omgang i ensfarvet, det bliver så trættende, men et par centimeter om dagen i en lille pause bliver jo på sigt også til noget.

Næste gang vil jeg forsøge mig med en kombination af højlandsuld og alpaca, jeg skal passe på med ikke at få for mange fimre-hår i min strik, der må nemlig gerne være noget med et lidt mere groft udtryk og det tænker jeg kunne klæde den lune genser i lang udgave…

 

Og imens jeg så pønser på det, så strikker jeg videre på et projekt med masser af fimmer, nemlig Lone jakken fra Helga Isagers nye fantastiske booklet Room 606.

Jeg strikker i en kombi af højlandsuld og silkmohair fra Garnudsalg og så er der også lige lidt tynd alpaca fra samme sted med i projektet. Jeg har valgt at skifte den tynde medløber ud i hver farvesektion, sådan at der er mest mulig ro på de forskellige farver. Og så faktisk også fordi, at Lone strikkes af garn fra skuffen, så der var ikke nok silkmohair i samme farve. Men hva’ gør det, når det ender så smukt, som jeg synes, at det gør.

 

Room 606 er den flotteste strikkebog, jeg har set længe, og jeg har lyst til at strikke stort set alle modeller. Engang. Lige nu holder jeg mig til Lone, en halvfærdig Kashmir, en islænder til Anton og så det løse…

 

FAKTABOKS

Mønster:

Lun genser fra Pickles

 

Garn:

Ca 12 nøgler Cashsilk Once. Lækkert og blødt. Lidt “stift” at strikke med pga kernen i garnet, men blødheden opvejer så rigeligt denne lille udfordring. Og så er det jo billigt som bar’ pokker.

 

Størrelse:

Medium

 

Pinde:

Som anbefalet i opskriften. Og så selvfølgelig Addi Turbo, som for altid vil være mine favoritter.

 

Egne krumspring:

Kun et eneste lille ét: Jeg har strikket ærmerne længere og taget lidt ind undervejs, da jeg har mere brug for et par ærmer, der varmer hele vejen ned og samtidig sidder tæt, så de ikke ender i kagedejen. Og det er lykkedes helt fint og uden at trøjens udtryk blev ret meget anderledes.

Bestemt et dejligt stykke strik og som skrevet, så er planen en længere søster inden længe…