Kufferten er pakket, pas og koncertbilletter lagt i håndbagagen og lige om lidt er jeg klar til at stemple ud af hverdagslivet og tage 4 dage til Amsterdam på konference.

Jeg er SÅ klar, klar til at fordybe mig i noget af det, som er med til at gøre mit daglige arbejde mere præcist og med til at dokumentere at det jeg gør har en effekt. Jeg glæder mig til faglige sparring med andre, der brænder for det samme, til nye inputs og ikke mindst god underholdning af Scott Miller, som en en helt fantastisk entertainer og også en meget skarp terapeut.

Han har underholdt og oplyst mig før og jeg har ret store forventninger til endnu en omgang, nu hvor jeg er et andet sted i min implementering af FIT (feedback informed treatment) i mit hverdagsjobliv…

Der bliver ikke plads til ret meget andet end at arbejde, og sådan skal det også være, når man rejser ud for at blive klogere på andres regning, men for egen regning er der booket en koncertoplevelse med Mads Langer i aften og søndag middag et museumsbesøg.
Jeg glæder mig til begge dele, men den ene oplevelse kommer nu alligevel nok til at toppe den anden.

Jeg tager afsted med god samvittighed og uden ret meget stress, for med så store unger, som jeg har, så behøver man ikke at tænke på barnepiger og ferieophold, man fylder bare køleskabet og udleverer lidt lommepenge og instrukser om alle pelsdyrenes daglige behov og så kører det, vi har prøvet det før og jeg glædes over, at pigerne faktisk nyder at tage det ansvar og vise mig, at de sagtens kan selv.

Så afsted med mig.
Ud af døren og ned til check in i Billund.

Pas godt på Danmark og foråret mens jeg er væk…

Ikke skoene -
men mig.

Skoene er fine, nye og stadigt velduftende og en dejlige gave fra mine piger.
Jeg er derimod hverken fin eller ny, jeg er godt brugt og lettere skrammet.
Men også helt varm om hjertet og smilende om munden efter en skøn lang weekend i Gug.

Jeg har brug for at restituere, men bare i det gamle skrog, for tilpasheden inden i er i top, glæden over at være en del af et herligt slæng og trygheden i at vide og mærke, at selv mennesker, der ikke har været i mit liv så længe, deler ud af og tager imod kærlighed, vilje, blide puf, smil og tårer og alt sammen med samme velvilje og rummelighed…

Jeg har været med til at lange mange mange hundrede, hvis ikke tusinde, kilo garn over disken, skrevet kvitteringer, snakket opskrifter, strikkefasthed, blog, børn, katte, uldne kvaliteter og menneskelige samme.

Der har været travlt, men det har været forrygende sjovt og når jeg i aften igen vælter omkuld i sofaen, så klarer jeg de ømme stænger og den skæve ryg uden piv, for jeg ville for ingenting i verden ha’ byttet 3 garngale glade dage for en stille Kr. Himmelfarts ferie herhjemme.

Jeg står klar igen næste gang.
Måske endda i de nye skarpe sko…

Lige om lidt, når jeg har fået pakket nellikerne og et par hurtigløbersko, så kysser jeg børn og pelsdyr farvel og kører til Gug og en lille flok dage i dejligste selskab.
Jeg har spændt de store muskler og de udholdende ben på og er bare så klar til at slæbe, stable, mærke, sælge, snakke, regne og grine, jeg gider så godt og har glædet mig længe.

Vi får så travlt, det ved jeg, så derfor blev onsdag aften og denne fine morgen brugt på det rene ingenting, jeg samler lidt kræfter efter nogle lange arbejdsdag og slid i haven, heldigvis er jeg lidt sådan en Duracell, der lader hurtigt, og jeg kan mærke, at jeg er lidt som en travhest lige inden start, sitrende, spændt, energiladet og klar til at porten åbnes…

Jeg behøver vist ikke pakke andet end et lillebitte og overskueligt strikkeprojekt, for jeg tænker, at de eneste pinde, som evt kunne nåes, bliver dem, der kan strikkes i nattens mulm og mørke og der har jeg nok mere brug for at sove.
Men på den anden side, lidt har også ret og jeg er meget meget tæt på færdig med en græsgrøn cardi, som ville være perfekt til armene i disse dage, hvor temperaturen ryger op og ned.

Min mor har sendt bud med og jeg skal samle nogle cones i “hendes” farver, vi må sørme håbe, at jeg har styr på, hvad det er for nogen, men det er noget med perlegrus, rullesten, havregrød, kit og sådan, ikke at farvene nødvendigvis hedder sådan på farvekortet men det er de ting, som hendes beskrivelser får mig til at se.

Mon jeg selv får noget med til eget lager?
Mon ikke?!

4 dejlige dage ligger lige foran mig, om lidt er jeg klar til afgang og efterlader med rolig sjæl hele menageriet herhjemme til egne udfoldelser og hurlumhej.

Ses vi i Gug?
Nogen af os gør helt sikkert…

Jeg er vågnet rigtigt tidligt i dag.
Før 05 – det er altså rigtigt meget tidligt i min optik.

Måske har der været lyde ude af mennesker på vej hjem fra en festlig nat, måske har det været pelsraketterne, der har tumlet hen over mig eller de allerførste morgenfriske fugle, der har kaldt på hinanden og også fået mig til at slå øjnene op.

I dag var en af de slags dage, hvor det med at vende sig og sove videre ikke gik, jeg prøvede ellers ihærdigt, men måtte gi’ mig og forlade dyner og snorkende hund.
Op og i noget blødt og hyggeligt tøj og også ud i morgenkulden på verandaen og sippe min te.

Der bliver så fint og grønt derude i haverne, som jeg kan se herfra, det er for alvor blevet forår.
Og den nye dag, som vi lige nu har at gøre godt med, skal også ha’ lov at byde på udetid og lidt trimning af egen plæne…

Jeg har æltet og vejet og bagt, siden jeg stod op, for senere på dagen kommer der dejlige mennesker for at fejre Amanda.
De kommer i eftermiddag og skal få lov at fylde deres maver med masser af hjemmebag, som Amanda har ønsket.

Søde fødseldagsboller med kardemomme, store svedige kanelsnurrer, spicy cookies og en høj rugbrødslagkage.
Jeg skyndte mig også at røre en grov og fiberrig dej sammen til nogle lidt fornuftigere boller, jeg fik nærmest halsbrand og mavekneb af at kigge på de andre deje, men faktisk er jeg ret sikker på, at det vil være på netop det, som kan fremkalde lettere utilpashed, når det inhaleres i for store mængder, der er mest afsætning på.

Jeg tør næsten vædde…

I køkkenet står en opvask.
I sofaen ligger mit strikketøj.
På verandaen står nogle små potter og venter på frø.
På tørrestativet hænger tøj, der kunne glattes og lægges væk.

I sengen ligger min dyne.
På puden ligger en kat.
Mon jeg skulle lægge mig ved siden af?
Eller skulle jeg fortsætte med at bevæge mig rundt og få elimineret det, der ville irritere øjet, når jeg rullede mig ud af dynerne igen?!

Jeg tager en kop kaffe, mens jeg skal forsøge at bestemme mig.
En hel ny og næsten ubrugt dag at gøre godt med, jeg vil så gerne ha’ det bedste ud af den.

God lørdag til jer, der måske ligger håret fladt og kinderne krøllede lidt endnu.
Og selvfølgelig også til jer, der er i lodret position lige som mig…

Denne uge her er vist en af de heldigste og dejligste jeg har haft LÆNGE!
Og der er stadig 3 dage at tage af, hvad mon det ikke ender med?!

I tirsdags fik jeg billetter til John Mayer i Boxen i Herning.
Allerede nu får jeg lykkebobler inden i, når jeg forestiller mig den aften i oktober, hvor jeg kan lade mig sovse ind i kælen stemme og gode guitarriffs.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det bliver en skøn oplevelse.
En lækker snack af en mand, smukke ballader, rå inderlighed og en ret ferm håndtering af guitaren.
What’s not to like…

Som jeg skrev forleden, så skal jeg til Amsterdam på konference om 2 uger, og ret tilfældigt opdagede jeg, at Mads Langer skal spille dernede samtidig.
Og ved i hvad?!?

Nu har jeg også billetter til det.
Det bliver en så fin oplevelse af få en forårsaften i godt selskab af et par dejlige kolleger.

Jeg nåede ikke at få billet til Langers tour i DK og selv om jeg ved at der bliver rig mulighed for at høre ham til sommer på Grøn Koncert og til forskellige festivals, ja så er der bare noget over den tætte stemning, som et fedt spillested kan tilføre en koncert.

En mand, en guitar, gode sange, som vi kan skråle med på og senere en god oplevelse af tænke tilbage på sammen med dem, som jeg deler en del af mit jobliv med.

Så altså 2 koncerter, som jeg rigtigt godt gider, i hus inden for få dage.
Lykkeuge.

Og 2 mænd med guitar og god sangstemme.
Jeg må ha’ mig bare en enkelt af slagsen en dag…