Vi har gang i et nyt “koncept” her i huset -

vi starter i dag og jeg er ret forventningsfuld.

En ny madklub, hvor børnene laver maden og forældrene hygger sig og dovner den imens.

Jeg er sikker på, at det bliver en dejlig aften…

Kokkene er Amanda og 3 af hendes gamle klassekammerater, rigtigt gode klassekammerater, 3 skønne drenge, der har lige så skønne forældre og vi glæder os til at invitere dem indenfor til køkkentjans og et glas vino i aften.

Beslutningen om samspisning blev taget i juni måned, da den gamle klasse inviterede til stort fællesspisningsarrangement for elever, lærere, forældre og søskende og hvor klassens unge seje flok lavede mad så det stod om ørerne på dem og hvor alle vi voksne nød, at de klarede det på stort set egen hånd med et rigtigt hæderligt resultat.

Vi voksne kunne hurtigt blive enige om, at det var en rigtig god idé at sende vores børn i køkkenet, og hvorfor gøre det hver for sig, når vi nu kunne gøre det sammen og så både få god mad, hyggeligt selskab og opbyggelig snak.

Den sidste mandag i hver måned-

i dag her hos os -

de har planer om det store stærke ristaffel.

Jeg har købt en ordentlig stak råvarer og om lidt giver de sig til at lege med dem -

Værsgo siger jeg og smiler og er sikker på, at jeg skal spise god og doven aftensmad.

Doven på den måde at vi voksne kan læne os tilbage, snakke, ordne, grine og bare være, og så lade de store unger klare ærterne -

hvis vi da skal ha’ sådan nogen…