Hverken fugl eller fisk header image 1

14 MÅNEDER OG FULD AF KRUDT…

Sunday 21. September 2014 · Familieliv, For hjerte og sjæl, Husdyr, Hverdagsliv

Snorketræ...

A9215564

Ham her -
vi knuselsker ham bare.
Kort og godt.
Vildt og inderligt.

Huxihund.

Han har boet hos os i 1 års tid nu og på trods af det KÆMPE store stykke arbejde det har været – og sommetider stadig er – at ha’ en livlig hvalp, ja så kan jeg med hånden på hjertet sige, at jeg har glædet mig over ham hver eneste dag.
Der har selvfølgelig også været momenter, hvor jeg har været ved at eksplodere, som da han åd Amandas briller eller sprang lige midt ned i mit vidunderlige lille snedker-loppe-bakkebord og det hele nærmest eksploderede ud i stuen, da blev jeg da lige lidt indebrændt i et minut eller to.

Eller hundredetyvende gang han smed sig midt i den største mudderpøl i skoven.
Eller da han hev en tomatplante ud af drivhuset.
Eller gnaskede en dyr håndcreme i stykker.
Eller slikkede på min gode håndmad med spegepølse.
Eller stak i galop efter en stakkels dame, der var mest til små hunde.

Men det meste af tiden er han verdens bedste hund og han giver så meget liv, så mange grin, så meget varme og så mange skønne oplevelser, at jeg nærmest ikke kan forestille mig ikke at ha’ ham ved siden af mig hver eneste dag…

I dag har vi været tidligt oppe og i hundeskoven sammen med en herlig og meget grinende veninde og hendes Corgi, vi havde kaffe og morgenmad med og blev stort set ikke “generet” af andre mennesker i skoven. Vi klarede at vende verden og få spist og hundene klarede stort set det samme.
I fuld fart.

Siden har der ikke været meget gang i ham, ikke andet end lidt smådrillerier med hugget strikketøj og bjæf af pigerne, der tillod sig at spise knækbrød med ost og pølse i stuen, jeg tror, at dagen i dag er udnævnt til dovensøndag, men måske ændrer det sig, når vi andre sætter os til rette ved middagsbordet, så vågner han sikkert op til dåd og unoder.

Så planen kunne være en tur mere i skoven inden maden.

Huxi er – på trods af hvad andre måtte påstår – en rigtig rolig hund, der er god til bare at være omkring os uden for meget hurlumhej, han ligger oftest lige ved mine fødder og holder øje med, at jeg ikke drager på tur ud i køkkenet eller haven uden ham.
Han ligger på badeværelsesgulvet og venter, mens jeg er under bruseren, og ved siden af min seng, når jeg sover. Ind imellem også i min seng.

Han følger mig som en skygge og kigger op mod mig med nogle øjne, der siger “Hva’ skal vi nu? Må jeg komme med? Jeg er jo din hund, så jeg skal med, det skal jeg!” og det skal han jo også, så ofte som muligt og der hvor det giver mening…

Han er den hund, som jeg i mit voksenliv har været mest knyttet til, måske fordi det bare er mig, der har opdraget og sørget for og taget mig af, igen og igen og igen, han er helt særlig og bare så god.
Jeg elskede Nugga, virkelig, men ham her altså, han har for alvor most sig ind i mit hjerte.

Vi træner stadig indkald og andre kommandoer, han har sin egen vilje, men driver han den for langt og får en skrap irettesættelse, så er han slukøret, han vil helst ikke ha’ skæld ud, men det får man altså, hvis man tager en spurter og ikke lader sig kalde tilbage.
Men i bund og grund er vi rent opdragelsesmæssigt ved at være der, hvor tiden bare skal arbejde for, at han bliver lidt mere rolig og afbalanceret, for hormonerne er ret voldsomme lige nu og kan man dominere, så vil man dominere. Sådan er det og det må vi så arbejde med, det der med, at det er mig, der bestemmer, altid og uden undtagelse.

Men i virkeligheden så er han meget mere en tøsedreng end hans umiddelbare fremtoning og attitude kunne give anledning til at tro andet, han er bange i mørke, han er bange for skrappe hunde og han er ikke vild ukendte objekter på gade og i skov.
Huxi hunderæd…

Huxi skal selvfølgelig med ud og være stationshund, han skal ha’ lov at lunte rundt inde og ude, når vi er der alene og passe på mig, når det sådan for alvor er mørkt helt derude i skoven og når der er åbent og folk myldrer ud og ind, så har han heldigvis en hel lejlighed til sin rådighed ovenpå.

Jeg er sikker på, at han vil elske at springe op bag i bilen hver morgen for at komme med derud, hvor der er plads til at sprælle og få en friskstegt fiskefrikaldelle.

Der er lige smidt en stak billeder af ham på Flickr, nogen har måske lyst til at se, at han også kan andet end at fede den på gulvet i entréen…

→ 15 kommentarer

KOLDBRYGGET ISKAFFE MED MYNTE…

Sunday 21. September 2014 · I køkkenet, Lækkerier, Opskrifter

Iskaffe med mynte...

Koldbrygget...

Kaffeterninger...

Kold kaffe - sådan for alvor...

Myntesirup...

Forleden så Laura og jeg en liste over madmoden lige nu, den indeholdt blandt andet:
Kål i alle afskygninger
Avocadomadder
Cheesecake
Tatar
Skyr
Hotdogs
Koldbrygget kaffe

Vi kunne hurtigt konstatere, at vi her hjemme er ret langt fremme i bussen på madfronten, for alle tingene her er nogen, der jævnligt dukker op på bordet.
Noget mere end andet selvfølgelig, for der er nu alligevel grænser for, hvor meget tatar man kan klemme ned i løbet af ugen og det samme med cheesecake jo.

Kål, skyr og avocado spiser vi i kilovis.
Hotdogs – af den helt ordentlige slags – hver anden uge.
Og kommer jeg i nærheden af en sous vide, så er jeg også gerne mand for straks at vacuumere et eller andet og smide det i.

Men koldbrygget kaffe, det var vi altså ikke nået til endnu.
Ikke i tirsdags i alle tilfælde.

Onsdag så det anderledes ud…

Tanke, teknik og fakta om koldbrygget blev min godnatlæsning tirsdag og onsdag morgen klokken rigtigt tidligt var jeg i gang med gode økologiske bønner og kaffekværn og kogt afkølet vand.
Op i stempelkanden med skidtet og så stod det ellers på køkkenbordet og bryggede igennem hele min arbejdsdag og også et par timer efter hjemkomst.

Planen var en svalende iskaffe på en smuk sensommereftermiddag.
Og sådan blev det selvfølgelig også.

Stemplet på kanden blev trykket i bund og en yderst velduftende kaffe blev hændt op i en kanden sammen med minimælk og en lille bitte anelse rørsukker.
I med stavblenderen og så ellers en heftig køretur, så der blev pisket luft og fylde ned i mælkekaffen.

Nogen kan godt li’ en mere plain iskaffe, hvor den kolde kaffe forsigtigt blandes med mælk i et glas med isterninger, men jeg er vild med den mere cremede konsistens, som en tur med stavblenderen giver…

Om morgenen havde jeg smidt en isterningpose med varm kaffe i fryseren, så de kunne være klar til om eftermiddagen og jeg var for en tid siden kommet forbi et billede med noget kaffe med myntesirup i, så det var der også planer om.

Om som det – heldigvis – ofte går her, så blev planerne ført ud i livet.

Iskaffe på koldbrygget kaffe med mynte og kaffeterninger.
Og det læskede og smagte så englene sang falset.

Den koldbryggede kaffe er meget mere rund og blød i smagen end en traditionel kaffe er og det synes jeg er rigtigt godt til en iskaffe.
Det er virkelig vigtigt, at man lader kaffen trække i mange timer, da det ellers bare vil være en gang tynd pjask uden ret mange smagsnoter. 10-12 timer er minimum.

Jeg brugte 150 gram friskmalede bønner til ca 7 dl kogt afkølet vand.
Og det var selvfølgelig mere kaffe, end vi lige skulle bruge den dag, men det holder sig fint på køl i nogle dage…

Myntesirup havde jeg i køleskabet, vi havde en flaske med hjem fra Frankrig, og det gik at bruge det som en lille smagsvinkler, men næste gang vil jeg koge min egen sirup, for den købte er lavet på pebermynte og jeg er gladere for den almindelige grønne mynte, som gror i vildskab ved mit drivhus.
Jeg vil koge 2 dl vand op med 2 dl rørsukker og 1/2 vanillestang og så tilsættes det boblende sukkervand 2 dl hakket grøn mynte.

Jeg forestiller mig, at blandingen bare skal koge 3-5 minutter og så ellers trække i kasserollen indtil den er kold og så kan bladene sigtes fra, før det hældes i et lille glas med låg og sætte på køl…

Vores koldbryggede iskaffe med mynte lavede vi sådan her:
halv kaffe og halv mælk og en lille dryp myntesirup gives en ordentlig tur af stavblenderen og smages evt til med lidt rørsukker.
Hældes over kaffeterninger og nydes i små rolige læskende sip, der bringer smilet frem.

Nemmere bliver det da ikke –
når man altså først lige har haft tålmodighed til at vente på at kaffe skulle trække.
12 timer…

→ 2 kommentarer

BIP BIP BIP OG SÅ EN RÆKKE EDER…

Tuesday 16. September 2014 · Bloggen

Kæmpe verbena...

I aftes sad jeg her ved computeren.
Med kaffe og Søren Huss strømmende ud af højtalerne.

Jeg sad og skrev et indlæg om den koncert, som jeg var til i søndags, med netop Huss i Mariehøj Kirke.
Jeg skrev om sangenes dybe, om kirkerummets stemningsfuldhed, om det at finde styrke i aleneheden, om at røres og mærke genklang.

Jeg skrev godt, når jeg nu har mulighed for at sige det selv, ordene flød bare, oppe fra hovedet, ind fra hjertet og ned i fingrene og jeg var vel i hvad man kan kalde et slags skriveflow.

Lige indtil.
Bip bip bip bip bip bip –
høje advarselslyde fra computeren og en slags gråt gardin rullede ned over skærmen og ALT bare frøs…

Der var ingen vej uden om.
Genstart var løsningen.

Og også det, der åd mine ord.
Pokkers.
Pis.

Normalt gemmer WordPress af sig selv, når jeg skriver, men den brutale nedlukning var åbenbart mere, end det kunne håndtere, for væk var det hele og selv med det lige var skrevet i minutterne inden, så var det sådan set også væk fra hjernen.
Ikke væk væk – men bare sådan væk i den gode og flydende form, det var kommet ud i.

Jeg hader den slags.
For i en gen-skrivning opnår man sjældent samme klang og tone og det ønskede jeg bare sådan, netop fordi at det var det indlægget handlede om, det med alle vores toner, der klinger forskelligt ind i dem, som vi omgiver os med.

Men væk er de, ordene, måske kommer de en dag i en anden form.
Pokkers.

Men koncerten var fantastisk…

→ 4 kommentarer

SØNDAGSNYDNING…

Sunday 14. September 2014 · Lidt af hvert

UDSYN...

SENSOMMER HVIDT...

SORT KASHMIR...

OG KAFF'...

For første gang i umindelige timer har vi en weekend uden planer.
Vi skal ingenting –
I-N-G-E-N-T-I-N-G!

Ikke andet en lige præcis det, som falder os ind og som vi tænker, at vi gider.
Og hvor gør det bare godt.

Vi dasker rundt, lægger os og rejser os, drikker kaffe, smører os en mad, går ud i haven og ind igen.
Ser lidt film og tv og lytter lidt radio.
Vasker lidt tøj og bage en brunsviger.
Og laver ingenting.

Der strikkes, hækles, læses, skrives engelsk-opgave, facebook’es og læses nyheder.
Jeg flytter lidt rundt på lysestager og andet småt og skriver mål ned til de rammer, som jeg mangler for at få hængt nogle af de fine tryk op, de ligger bare her og ligger og det er da ærgerligt.

Listerne til Vrads får et gennemsyn og nyt kommer på.
Der svarer på en enkelt mail mens andre får lov til at sidde over til mandag.
Intet SKAL er på programmet og får man startet noget, som man alligevel ikke helt gider, så lader man det bare ligge.

Og laver ingenting…

Jeg er gået i gang med den sorte Kashmir og fornemmer allerde nu, at det vil blive et stykke meget brugt strik.
Lige så brugt som min blålige udgave, der nærmest har hængt på mig siden sidste maske blev lukket.

Egentlig er jeg ikke så vild med de lidt hårde meleringer, der nemt opstår, når man har enten en meget lys eller mørk bundfarve og så sætter noget kontrastfyldt til, jeg holder allermest af tone i tone og ikke for meget afvigelse, så det at strikke med sort som bundfarve er lidt af en øvelse – måske endda prøvelse – men jeg ser også, at når meleringerne kommer op i stor skala som her på Kashmir, så kan det godt finde nåde for mine øjne.

Så mens vi laver ingenting, så vokser Kashmir stille og let og næsten lidt kedeligt.
Retrille efter retrille.
Pind efter pind.

Men gentagelserne og de automatiserede vendemasker er med til at holde mig fast i følelsen af intet af være forpligtet af og på.
Og det er vel sådan at en weekend fuld af ingenting skal føles.

Pind efter pind.
Time efter time.
Ro på.
Uden på og inden i.

Vi trænger og vi nyder og hiver alt det bedste ud af det…

→ 1 kommentar

LAKRIDSKONFEKT…

Sunday 14. September 2014 · I køkkenet, Lækkerier, Mad, Opskrifter, Sund og stærk, Øko-ven

LAKRIDSKONFEKT...

Når det udvalgte fredagsslik består af Spaghetti Carbonara, så må der sundheds-slik til om lørdagen.
Man kunne selvfølgelig også helt springe den slags sødhed over, men sådan nogle regler er der heldigvis ikke her i huset, hvor det er okay at spise det man vil, når man vil og næsten også hvor man vil.

Hvis det altså bare er lavet fra bunden og af gode råvarer.
Sådan en regel har vi og den gider vi at holde…

Der kan findes rigtigt mange gode opskrifter rundt omkring på nettet, hvis man har lyst til at spise rent og alligevel sødt. Der er udgivet fine kogebøger om det og i de fleste helsekostbutikker kan man også købe lækkert slik lavet af tørret frugt og andet godt.

At kalde det sundt er nok lige på kanten, i alle tilfælde hvis man høvler kæmpe mængder ned, men hellere søde sager lavet på rene økologiske varer end en pose dutter fyldt med farvestoffer, e-numre og underlige ingredienser, som jeg ikke kender…

I går hev jeg lidt forskelligt fra skabene frem på køkkenbordet og forsøgte at fremstille nogle små konfekt-agtige bidder, som kunne minde om nogle, der blev serveret på en sommerhustur med dejlige veninder for nogle uger siden.

Nogen var et smut i Aalborg, mens vi andre travede stranden ved Blokhus tynd, og med sig hjem havde de en æske med raw lakridsbidder. At der var dadler og lakrids i, det er helt sikkert, og nok også kokos.
Resten huskede de ikke og der var heller ikke den store tid til at fin-smage, for i løbet af få øjeblikke var de fortæret og jeg sad tilbage med en opgave, der lød “En opskrift på nogen mage til”…

Helt mage til er den ikke, denne her er min og der er bl.a. chia frø i og også lidt citron og det var der ikke de dem, der forsvandt som dug for solen.
Men jeg tør næsten godt at sige, at disse her er mindst lige så godt.
Og de er hurtigt lavet.
Og de kan holde sig i køleskabet en uges tid.
Og ingredienserne kan bruges til mange andre gode ting i køkkenet.
Og det meste købes i et større supermarked.

Billigt? Nej! Godt? JA!!
Og en enkelt eller to om dagen kunne faktisk godt være sundt, for både mandler, chia, kokosolie og hamp er godt for kroppen…

Der bliver ca 24 stk af denne portion:
30 dadler af den gode semi-tørrede slags
1 dl kokosmel
Revet skal af ½ citron
2 spsk chia frø
1 spsk hampmel
6 spsk kokosolie
1-2 spsk raw lakridspulver Jeg tog 2 men forestiller mig at 1 kan være rigeligt for andre.

Alle ingredienserne køres til en lind masse i en foodprocessor og presses ned i en lille form foret med bagepapir eller film.
Overfladen kan evt drysses med lidt ristede kokosflager eller lidt kokosmel.

Konfekten køles godt af og skæres derefter i små mundrette bidder.
Og nydes kolde med et saligt smil om munden…

→ 12 kommentarer

DOBBELT OP PÅ SINAI…

Friday 12. September 2014 · Garn, Gode sites, Strik, Strikkeopskrifter

SINAI HUER...

BLÅ- OG SORT MELERET...

KASHMIR II...

Det kan mærkes i luften nu.
At efteråret nærmer sig.

Græsset er vådt – meget vådt – af dug om morgenen og om aftenen forsvinder lyset hurtigere, end jeg er klar til.
Stearinlys, uldtæpper og bløde hjørner i sofaen er gjort klar og tanker omkring regnvejrsdage inde med film, strik og lur er ikke fremmede.

Jeg er ikke klar endnu, slet ikke, men der er jo ingen vej uden om og så kan man vel lige så godt tage imod med varme åbne arme.
Og huestrik…

Jeg har været nedlagt af noget maveonde nogle dage i denne uge. Sådan ret meget nedlagt.
Og det meste af tiden er gået med lange lure i et køligt værelse og forsigtig sipning af te og ristet brød.

Men ind imellem har der været dømt film på Netflix og strikketøj i hænderne, retstrikket blødhed, der skal varme vores hoveder, når vi skal trave skovene tynde sammen med Huxi denne vinter.

Egentlig havde jeg forbandet lyst til at gå i gang med en Kashmir mere, men uden god sort silk mohair fra Garnudsalg gik det ikke. Jeg prøvede at strikke lidt med en lignende – troede jeg – kvalitet fra Drops, men ak og ve det var et sørgeligt syn, slet ikke noget for mine øjne.

Silketråden, som danner kernen i garnet, var tvundet af hvidt og sort, og blev nærmest sådan lidt glimmeragtig ved opstrikning, glimmer er bare ikke Anne S, og så synes jeg også, at mohair’ens fine fimrefibre var noget mere klumpede end på den lækre fra Gug.

Så ingen Kashmir men der imod 2 næsten 3 forskellige udgaver af Sinai, som er at finde i samme bog som Kashmir, nemlig Helga Isagers seneste, The Map Collection

Til huerne havde jeg smårester af silk mohair i skuffen og jo masser af rester af den tynde uld fra flere års ivrig samlen til huse.

Først strikkede jeg en grå-sort til mig selv.
Så en blå-grå til Amanda.
Og lige om lidt så er der en sort-grå til enten Laura eller Sophie.

Og jeg er ret sikker på, at der kommer flere til, jeg får det så godt, når jeg får brugt af de små sørgelig dunter af uld, der på forunderlig vis bliver ved med at dukke op.

Mon ikke der er en veninde eller to, der trænger til at gå vinteren i møde med lune ører?
Jeg tror det!

Hvis jeg da ellers får tid til at strikke flere -
for i dag er der landet en blød pakke i min postkasse. En pakke sendt afsted med kys fra nord og med 3 nøgler sort inden i.
Og ulden til Kashmir ligger allerede klar. Sort, forskellige nuancer af gråt og så et lille blåt tvist.

Jeg vil tro, at denne weekend, som faktisk er uden planer, vil sætte fut i det store bløde stykke strik…

Huerne er strikket nøjagtigt som opskriften i den lille bog angiver, det var der ingen grund til at pille ved.
Og vægten mangler stadig batteri, så jeg har ikke vejet, men de vejer tæt på ingenting.
Og kan strikkes på en films-tid.

Så det er vel bare at gå i gang, hvis man tænker, at man lige kunne bruge en Sinai…

→ 5 kommentarer

FETACREME…

Thursday 11. September 2014 · Lækkerier, Mad, Øko-ven

FETA CREME…

Der har været nogle efterlysninger på den tusse-gamle opskrift på feta creme.
2009 – det er længe siden, men den smager stadigvæk lige så godt. Mindst!

Jeg linker til opskriften i dette indlæg, men det er desværre en blindgyde efter Urtekram har ryddet op og fået nye design.
Men opskriften ligger altså stadig ovre hos dem og du kan nu finde den lige præcis her.

Jeg smiler lidt over, at den ligger i kategorien Søde sager.
Sød feta? Ikke så ofte set.

Haps haps fetacreme til jer, der har spurgt og også til os, der måske lige havde glemt det lidt…

→ 5 kommentarer

SENSOMMER…

Tuesday 2. September 2014 · Lidt af hvert

Dahlia...

Nyt til trappe-potten...

Plukke-klar...

Æbleoverflod...

Duftende urter...

Nyt hegn...

Pludselig er det september og solen, de gode temperaturer og den blå himmel er vendt tilbage for en stund.
Der findes næsten intet smukkere end en sensommerdag med højt til himmelen og duften af modne æbler og blommer i luften.

En kop kaffe i en tilbagelænet liggestol.
Lukkede øjne og snuden op mod solen.
Byens lyde som underlægningsmusik og et blødt bredt hundehoved under hånden.

Børn, der motionerer en knirkende trampolin i nabohaven.
Smækkende døre inde i mit hus og lyden af pigernes stemmer ud igennem de åbne vinduer.
“Skal du ha’ kaffe, Laura?” råber Amanda og jeg kender svaret uden at behøve at høre det.

Jeg sidder bare der og sidder og tænker på alt det gode, alt det dejlige og hyggelige, som jeg har i mit liv.
Jeg er vel hvad man roligt kan kalde en heldig og lykkelig kvinde.

“Er du forelsket?!” spurgte en veninde forleden.
“Nææææhhhh – ikke på den måde, ikke på den der kærestemåde, jeg er bare så vild med livet og sådan for tiden” svarede jeg.

Jeg mærkede det sådan helt ind i knoglerne i dag, da jeg sad der i septembersolen.
Det var vidunderligt…

→ 23 kommentarer

Jimmy