Hverken fugl eller fisk header image 1

G(ULD) OG ANDRE FERIESTRIKKERIER…

Thursday 17. July 2014 · Garn, Gode sites

g(uld)...

Vintage pinde...

Hengemt projekt...

Alpaca sky....

Blandet tyndt uld...

Det er ikke svært for mig at pakke tøj og den slags til ferier.
Bikini, solcreme, toiletgrej, underhylere, 2 sæt tøj og et par Birkenstock, så er jeg kørende.
Okay – måske lige en lille cardigan med det vejr, som det franske har budt på i år, men så heller ikke mere.

Meget værre er det for mig, når jeg skal bestemme mig for bøger og garn.
Det er SKRÆKKELIGT, hvis man får det forkerte med!
Okay – bøgerne kan man selvfølgelig lynhurtigt hente som e-bøger på både Saxo og e-reolen, hvis det bliver nødvendigt.

Men altså garn og pinde og egne udvalgte opskrifter, det må bare være på plads.
Jeg nægter at sidde og skumle på en ellers dejlige ferie, fordi jeg ikke har det garn med, som jeg har lyst til at strikke af, jeg nægter!
Mit strikketøj må være af den gode slags, totalt lystbetonet og ikke bare det mindste pligt eller sur forpligtelse, så derfor tænkes der nøje over, hvad der lægges i tasken…

“Ta’ nu bare rigeligt med!” kunne nogen nok fristes til at sige. Og de kan være rolige, jeg rejser ikke let, når det kommer til den slags, men der er dog alligevel grænser, når man skal være 4 kvinder/piger i en C4.
Især hvis man også gerne vil ha’ lidt med fra grænsen og det er der nogen, der vil.
Så rigtigt som i virkelig rigeligt kommer der ikke med.

Og det behøvede jo egentlig ikke at være et problem, hvis man nu var særligt hooked på ét bestemt projekt eller to.
Som f.eks. en Kashmir eller en islænder mere.
Eller et stribet hæklet tæppe.
Men sådan er det ikke, jeg er sådan lidt en ubeslutsom og troløs strikker for tiden.

Et par pinde hist og et par pinde pist.
Lidt på en børnetrøje.
Lidt på en Høstjakke til Laura.
Lidt på nogle sekskanter til et tæppe.
Lidt på et par klassiske ribundertrøjer til bebs.
Bare lidt af det hele og ikke rigtigt noget alligevel…

Jeg har bladret mine opskrifter igennem, både dem af papir og de elektroniske. Jeg har afsøgt Ravelry og luret på andres projekter på Instagram og blogs og der er stadig ikke rigtigt noget, som får mig til at kaste armene i vejret og garn på pindene.

Så nu bliver der pakkket gear til Mormor-kassen.
Sådan en kasse, hvor en strikkende mor, der en dag bliver mormor til mange søde unger, kan begynde at bygge lager.
Tæpper, djævlehuer, sokker, undertrøjer, cardigans, barnevognsbukser, luffer og den slags livsnødvendigheder.

Ikke for at lægge pres på nogen men en eller anden dag så bliver jeg da vel mormor.
Med 3 børneglade døtre så er der da ligesom god mulighed for det…

Så jeg lægger tyndt uld frem i bløde neutrale nuancer.
Og pinde i 3-3.5-4 mm, både lange og strømepinde, små hæklenåle og maskeholdere.
Og jeg tjekker, at min iPad er godt fyldt op med de mønstre, som jeg holder af, når det gælder småbørnsstrik.
Dem er der mange af.

I uldbunken ligger et stort fed blødt g(uld) farvet med birk af Anne og Louise, de plantefarvende guldpiger.
Jeg har haft garnet liggende siden de slog døren op til deres webshop, jeg skyndte mig at trykke køb, for jeg havde længe haft lyst til at strikke af deres garn, men var aldrig stødt på dem i levende live på strikkefestivals eller andre gode steder.

Jeg ville egentlig gerne ha’ haft noget uld farvet med indigo/valnød, men det var der også andre, der ville, og jeg endte derfor med birk, men det er nu også smuktsmukt og meget let at bygge andet op omkring.
For det er faktisk det jeg har gjort, taget g(uld) frem og en cone med Alpaca Sky fra landets allerbedste garndealer og så ellers været på fangst i restekasserne efter noget, der kunne spille sammen med de to første.
Det var ikke svært at finde og nu er der så et par kilo garn, som kan forvandles til baby-stuff.

Og hvis jeg ikke gider det alligevel, så er der også pakket dæmpede orange/røde/lilla farver til hæklede sekskanter, der skal rammes ind i lyseblåt.
Til et tæppe.
Til en perron.
Et sted i Jylland.
Næste år.

Men først g(uld) og andre feriestrikkerier…

→ 5 kommentarer

HABENGOOD-KATTEN…

Wednesday 16. July 2014 · Genbrug, Gode sites, Loppefund, Lækkerier

Habengood godte...

Inde i vores tv-stue står en lille gråblå kat og lyser ud af maven.
Den er så fin og særlig og jeg er meget meget glad for den.

Den kom hertil i sidste uge i en papkasse sendt fra København.
Fra en af mine gamle skoleveninder fra tiden på Seminarieskolen i Haderslev.

Helle.
Lang og rødhåret og sjov og sød.
Det var hun dengang og det tror jeg faktisk, at hun er endnu…

Dengang boede hun sammen med sine forældre og sin lillesøster i et dejligt hus i en dejlig have i Haderslev.
Der var gode æbler i deres have og en stor schæferhund Mark, som var med Helles politimandsfar på job.
Der var leverum og hjerterum og en mor, som altid havde tid til at snakke og tegne til og med os.

Helles mor tegnede fantastisk, smukke smukke magiske prinsesser, som vi så kunne farvelægge.
Mia hed hun, hvor mange havde lige en mor med flot opsat hår og prinsessetalenter og som så hed Mia?!
Ikke ret mange, tror jeg, jeg kendte i alle tilfælde kun hende…

Nu bor Helle på Sjælland.
Og Bornholm.

Og lever af at sælge lækre lopper til os, som holder af den slags.
Fine franske lopper og dejlige danske retro-ting.
Hun drager ud og slæber hjem og det er godt for os andre.

Jeg synes, at du skal hoppe forbi hendes side, men pas på, der er mange fristelser.
Bare ikke katten, for den bor her hos os nu.

Endnu – må jeg måske hellere skrive – for jeg har på fornemmelsen, at min yngste slæber den med til København, når hun om et år eller to starter sit studie der.
Frem-og-tilbage-katten kan den måske døbes…

→ 10 kommentarer

BY-HAVEN…

Wednesday 16. July 2014 · Blomster, For hjerte og sjæl, Haveliv, Hjemme, Nye rammer, Planter, Udeliv

Sommeraften...

Lathyrus...

Kæmpe Verbena...

Pelargonie...

Oxalis...

Georgine...

Tallerkensmækker...

Agurk...

Melisse...

Tag-pynt...

Bøftomater...

Salvie...

For 3 år siden gik jeg stadig rundt i min have på heden.
Den store have med roser, stauder, træer, bærbuske, frugttræer, havehus, drivhus, dahliabede, græs og gode lækroge.
Jeg elskede den have, som grænsede op til eng og vildnis, den have, som vi havde puklet med at anlægge, fra stenet mark til sirligt grønt.

Timevis havde jeg gået derude, i sommerhalvåret hver eneste dag i mange timer, luget og gødet og vandet og nippet, jeg elskede det og synes det var en fest at få lov at bestemme hver eneste lille plantes placering, farve, form og fylde.
Jeg elskede det sted og det var tungt at gå rundt og vide, at jeg nu bare passede og plejede for at det skulle kunne friste andre til at overtage…

Da jeg flyttede til byen, sådan lidt over hals og hoved, var jeg heldig i ét hug at finde et sted, som passede i størrelse, som gav en instant følelse af hjem og tryghed, som var i orden og som også havde en lille have.
Jeg kunne og kan ikke forestille mig et liv uden en have at tumle rundt i, jeg må ud, jeg må ha’ jord under neglene og egne blomster at plukke ind af.

Og det har jeg her.
Og nu oven i købet helt for mig/os selv, for efter at vi nu fylder alle tre lejligheder i huset, så er der heller ikke fremmede at dele haven med, den er vores og vi kan i princippet gøre hvad vi vel derude.
Jeg har endda en have, som er meget nemmere at få liv i, end den gamle have på heden var, for jorden på heden var stenet, tør, uden orme og svær at få liv i, her er der dybbrun fed næringsrig muld, her er fugt og skygge af store gamle træer, her vælter orme rundt og jorden kan holde på vandet, når der er kommet noget ned fra oven.

Bevares – her er også klamme brune snegle, som guffer mine dahliaer og laver slimede spor mellem stauderne, men der er ikke flere, end at de kan holdes nede med en skarp spade og et ubarmhjertig hak…

Haven har ikke været passet i årevis, ingen har keret sig eller haft kræfterne, men det er der rådet bod på, jeg gik straks i gang, da jeg flyttede ind og med Sophie som makker er der nu ikke mange hjørner, som ikke er blevet ordnet.
Vi kæmper en kamp mod skvalderkål og snerler, vi forsøger at redde de gamle stauder på siden af huset og når lejligheden byder sig igen, passende årstid og en mand med motorsav, så skal de gamle frugttræer skæres tilbage.

Vi har lavet nye bede med roser og sommerblomster, vi har lavet fin krukkehave i gårdhaven og fået fjernet et grimt gammelt hegn. Vi har skuret og skrubbet på et rustens haveskur og forsøger i år at nette det lidt med en omgang tallerkensmækkere i plantesække på taget.
Vi har fået lavendelhæk, drivhus, hængekøje, palleseng og tørresnore, vi er så godt på vej.

Og var haven vores egen, ja så gik vi nok mere til den på “anskaffelses-siden” og købte de stauder, bærbuske og roser, som kunne være med til at gøre det helt som vi kunne ønske os…

I dag skal der slåes græs og stikkes et par kanter af, hvis vejret ellers gider at være med til det.
Og alle pelargonierne skal nippes, de ser noget forhutlede ud efter al den sile-regn.
Klatrerosen, som vi har plantet ved facaden, skal ha’ et par snore mere at klatre på og måske skulle den lille lavendelhæk ha’ en lugning.

Jeg gider det hele, udeliv er godt liv for mig, det gi’r energi og ro inden i og jeg får den vildeste optur over alle de små frø, som vi smed for et par måneder siden, nu står som fine blomster i bedene, klar til at komme med ind i vaser og også bare smykke derude.

Jord under neglene, ro i hovedet og også tanker om, hvordan jeg kan lave en fin krukkehave på stationen i Vrads næste sommer. En krukkehave, der både kan smykke og også levere urter og pynt til frokostretter og kagebord.
Næste sommer?! Det er så vildt at tænke på.
Næste sommer – med have her og station der.

Der bliver nok at se til. På den dejlige måde.
Og så er det godt at vide, at jeg har oasen her i byen at komme hjem til, finde ro i, falde ned i, her er godt at være.
Med og uden blomster, men gerne med…

→ 6 kommentarer

MANDAGSGLIMT…

Monday 14. July 2014 · Lidt af hvert

Strikkede bølger....

Inspiration...

Lakridstud...

Habengood godte...

Mandag.
Første rigtige feriedag.
Regnvejr.
Indevejr.

Alt sammen fint for mig, der bare nyder det hele. Sol og varme er også dejligt, mere end dejligt, men jeg elsker også de dage, hvor vejret indbyder til stille hygge indenfor. Især hvis der bare er et par stykker af dem spredt hen over sommeren.
I dag passer det så fint for mig, jeg er storklar på sofa, tv, strikketøj og middagslur. Og selvfølgelig også en tur eller to i skoven med den hoppende Huxi.

Jeg gider og jeg trænger.
Til dovenskab og ingenting…

Weekenden er tilbragt i bøgeskoven ved Skanderborg. Ikke i skoven men i køkkenet, der leverer mad til alle de mange hundrede – senere på måneden tusinde – der bygger scener, barer, backstageområder og andre festivalnødvendigheder op.
Vi har knoklet, men også haft tid og mulighed for at grine og hygge os, vi har slæbt afsted med kæmpe gryder og kilovis af kød og grønt, men også snakket og spist.

Jeg synes, at det er så sjovt at være en del af sådan et kæmpe arrangement, hvor der bare hersker en helt særlig stemning af fællesskab og forventningsglæde. Og jeg kommer gerne igen næste år, hvis det kan passe ind i forpligtelserne og opgaverne i Vrads.

Om 3 uger står jeg klar ved Bøgescenen sammen med mange tusinde andre og skal skråle med, højt og inderligt og i forhåbentligt noget mere solskin end i dag.
Dovenskab og ingenting og 14 dejlige dage i Frankrig skal nok få mig i festivaltopform…

Så fra min plads her ved spisebordet med kaffe i koppen og stor varm hund på fødderne vil jeg vælte ind i sofaen, mose mig ned mellem to ferieramte piger og putte mig i de dyner, som allerede er slæbt derind.
Jeg vil finsove en smule, strikket et par forkanter på den lille bølgetrøje, som skal holde nabobarnet varm til efteråret, bladre i nogle af alle mine mange kogebøger og samle mundvand og inspiration til senere brug.

Jeg vil måske også læse de sidste sider i En flænge i himlen
, som skal ses med pigerne her i ferien, læse og sikkert også snøfte lidt og bagefter starte op på en ny bog, en krimi er der vist brug for.

Og så vil jeg sove lidt igen, hvile og samle mig og bare nyder, at mine trætte kokkearme kan hvile sig i dag og at ferie er lig med frihed, ro, tid, nærvær og alt det, som gør godt og glad.

Mandag – du er lige til at knuselske…

→ 12 kommentarer

DET HAR SGU DA OGSÅ VÆRET ET KEDELIGT VEJR I DAG…

Sunday 13. July 2014 · Lidt af hvert

Frøkenhat....

3 dage væk hjemmefra.
3 sure kommentarer til godkendelse.

Jeg vidste ærlig talt ikke, om jeg skulle grine eller græde, da jeg havde læst dem. Men det blev det første tilsat et skuldertræk, for ærgerlige tårer og syrlige miner ligger ikke rigtigt til mig.
Men jeg vil gerne knytte et par ord til kommentarerne, som en – selvfølgelig – anonym læser har skrevet, for helt upåtalte skal de ikke stå. Jeg godkender dem ikke i maskinhuset, for jeg gider ærlig talt ikke ha’ dem til at fylde unødigt ved det indlæg, hvortil de er skrevet, men de kommer her i rå og uredigeret udgave.

Kommentar 1
“Tja…Jeg ved nu ikke. Dersom tiden ikke er til det, så stop blog. P.t. ses jo mange mange bloggere, der angler efter bekræftelse på, at de skal fortsætte.
Hvorfor de ikke blot beslutter sig til at stoppe, er vel fordi de ønsker at blive bekræftet i, at de har en mission i livet, der glæder deres læsere, og derved kan blive bekræftet i, at de er noget særligt ?”

Tja – jeg ved nu heller ikke.
Har man ikke lov at synes, at man har et travlt liv, men alligevel bruge lidt af det på at skrive, dele, glædes, forundres, reflektere og oplyses ved at blogge?
Min mission i livet? Den har i alle tilfælde ikke noget med bloggen at gøre!
Noget særligt? Det er vi vel alle på hver vores måde!
Jeg holder ikke op med at blogge, fordi jeg har travlt, jeg skriver måske ikke så meget eller så ofte, men jeg skriver og jeg elsker det. Og at andre så også kan finde fornøjelse ved at læse med her, det er en ekstra og meget meget dejlig bonus.

Kommentar 2
“Og NU! Har du jo faktisk i dine indlæg over det sidste år “truet” med det.”

Nej – det har jeg IKKE! Jeg truer meget meget sjældent med noget som helst, jeg beslutter mig og så gennemfører jeg.
Ja – jeg har skrevet om, at tiden ikke er så “omfangsrig” som den var engang og at brugen af de hurtigere platforme skubber det mere langsommelige skriveri lidt af banen. Men jeg har også skrevet om alle de glæder, som jeg synes bloggeriet giver og om hvorfor jeg er stålsat på at holde fast i det.

Kommentar 3
“Hvad er det du higer efter med denne blog?”

Intet!
Jeg higer ikke efter noget, for nu er det faktisk sådan, at jeg er et menneske, der er meget taknemmelig for det jeg har og tilfreds og lykkelig med mit liv, med min måde at være i verden på, med mine relationer og mine kompetencer.
Ja undskyld mig – det lyder måske en anelse selvfedt – men sådan er det. Jeg er TILFREDS og så higer man vel ikke.
Det skulle da lige være efter en fuldfed flødeis på en varm sommerdag og efter at komme i gang med noget af det, som ligger og venter lige om hjørnet…

Men hvad higer du mon efter, du anonyme, som følte trang til at skrive disse tre kommentarer i dag?
Troede du, at du ville give mig en mental mavepumper? Få mig til at føle mig ussel og utroværdig?
Tænkte du, at det var på sin plads, at du lige fik smækket mig på plads her på min egen blog, hvor du kommer af egen fri vilje?
Higer du efter at såre, så du kan stå oven på dem, som du har trådt ned og derved føle dig større?

Du er utilfreds med mig og andre bloggere, fair nok, det har du helt ret til at være, men det er da spild af tid så at komme forbi. Det er ikke sundt for dig sådan at sidde der på den anden side af skærmen og hidse dig op over vores “higen” og utilstrækkelighed.

Du har sendt dine tre kommentarer hen over en halv times tid, kan jeg se, det synes jeg er lang tid at sidde og være i dårligt humør over et menneske, som man slet ikke har en relation til.
Men bevares – tiden er jo din.

Og måske var søndagen bare dum for dig.
Vejret har jo i alle tilfælde været kedeligt.
Surt hvis man lige havde glædet sig til en ægte dejlig solskins juli søndag.
Måske var det bare derfor…

→ 73 kommentarer

ENDELIG…

Thursday 10. July 2014 · Lidt af hvert

Sommer fra haven...

Ferie.
Fri.
Ro.
Tid.
Fred.
Nydning.
Lykke.

Endelig er jeg gået på ferie.
Senere end forventet og virkelig tiltrængt.

Foråret har været fyldt med forpligtelser og aktivitet og jeg har haft svært ved at skabe de små lommer af tid og ro, som er vigtige for at jeg trives.
Men nu er de her, jeg har 25 lange lyse lette sommerdage at tage af, dage som skal fyldes med både ingenting og alting og masser af alt det, som jeg holder af.

Dagen i dag er reserveret til absolut INGENTING. Intet. Nul. Niks.
Bare daseri og dovenskab og middagslur, jeg nyder det i selskab med den ene af mine piger og den store varme hund og vi kan hurtigt blive enige om, at ingenting at lave er det helt rigtige…

Og når jeg så er færdig med at lave ingenting, så vil jeg sætte mig her ved compueteren, ordne fotos og opskrifter og opdateringer og sørge for, at der igen kommer til at være lidt livligt her på siden.
Tavshed og støvet tastatur er ikke det jeg ønsker, men der har bare ikke været tid eller overskud.

Og så håber jeg, at ikke er alle er draget udenlands eller er hoppet af online-livet, for livet her på siden er bedste med jer andre som aktive deltagere.

Jeg nægter at overgive mig til idéerne/tankerne/holdningerne om, at bloggene må dø til fordel for de hurtigere medier, jeg nægter.
Men mærker jo tendensen og forstår det egentlig også godt. Til dels.
For ordene og roen kommer til at mangle, så jeg vil hage mig fast, kæmpe mig tilbage, igen, for her er så dejligt at være.

Når altså lige dagen her har været fejret med et brag af et absolut-nul-aktivitets-niveau…

→ 38 kommentarer

DOVNE SOMMERDAGE – IKKE HER. ENDNU…

Friday 27. June 2014 · Lidt af hvert

Rosa rose...

ADMIRAL...

Er det ikke lidt som om, at man gerne vil lidt ned i gear, når den danske sommer er varm og skøn?
Er det ikke sådan, at når vejret dag efter dag viser sig fra den allersmukkeste side, så vil man ha’ fri, ferie, tid og mere tid?

Vi har haft det skønneste vejr i mange uger og for mig bliver det lidt sådan ferie-ish med drømme om lange dage – og nætter – i haven, om frihed, om udflugter, om svømmeture i søen i solnedgangen, om daserier på et tæppe under æbletræet, om grill og om bål og om meget meget mere.

Desværre drømme, der passer umanerligt dårligt sammen med det program, som sætter rammen om min fornemmelse af næsten-ferie.
For programmet er tætpakket og hektisk, egentlig fuld af lutter af skønne sager, for sådan tænker jeg heldigvis om mit job, om studenterfester, om madlavning, om hundepasning, om mor-opgaver, om beslutninger omkring Vrads, om mails, om møder og meget meget mere.

Hektisk men også skønt -
og sjovt…

Der bliver ikke meget tid til sofa, bøger, strik, film, spontane udflugter, middagslur eller blog.
Sådan er det, det er okay og jeg suger bare lidt af andres ferie-lige-om-et-par-dage-stemning til mig. Den er smittende og lægger et skønt blødt filter over hverdagen, forventningens glæde og alle de små fortællinger om feriedestinationer og drømme om hygge og frihed.

Her hjemme er der et par stykker, der kan råbe FFeeerrriiiieeee fra i dag. Amanda og Sophie tyvstarter, mens Laura og jeg må arbejde nogle uger endnu.
Sophie drager mod Orange scene på søndag og Mandy drager nok mod hængekøje og iskaffe. Det skal være dem begge velundt, de pukler til hverdag og jeg glæder mig til at se dem falde ned og falde til ro og finde overskud til bare at nyde uden stress, varebestilling, leverandørmøder, eksaminer og alt muligt andet.

Vi lade de to om at sætte gang i de lange dovne sommerdage og måske gider de så varte os stadigt-arbejdende op, når vi vender hjem efter dagens dont.
Måske skulle vi også overlade dem tjansen med at snuppe de første pakkerier til den fælles ferie, som venter om 3 uger. Solcreme og sengetøj og pas kunne sagtens proppes i nogle store tasker og så kan vi jo senere beslutte, om vi i virkeligheden har brug for at slæbe andet med.

Ud over badetøjet naturligvis.
Men det kan forhåbentlig nå at blive vådt herhjemme i Silkeborgs bløde sø-vand mange gange inden afgang mod France.

For selv om dagene er hverdage stadigvæk, ja så er der altid plads til en svømmetur.
Og så er stemningen af ferie, dovnerier, tid og ro nærmest “instant” ved første crawl-tag…

→ 2 kommentarer

RIDDARI KLAR TIL SOMMERVEJRET…

Monday 9. June 2014 · Garn, Ravelry, Strik, Strikkeopskrifter

På græs i haven...

Bærestykke...

Bærestykke...

For neden...

Bagsiden...

A6095144

I påsken startede jeg på en Riddari til mig selv.
I dag er de sidste ender hæftet og islænderen har været en tur i vaskemaskinen og en tur på snoren og er nu helt klar til brug.

Men hvis den danske sommer fortsætter med at vise sig fra så skøn en side, så bliver det ikke denne sommer, at jeg får slidt Riddari op.
Jeg ville såmænd nok få et godt gammeldaws hedeslag, hvis jeg insisterede på at iføre mig de 465 gram uld i dag.

Så det lader jeg være med, jeg kan sagtens vente, meget længe endda, for lige meget hvor meget jeg elsker uld, så elsker jeg sol og sommer mere.
Måske…

Flere har spurgt efter opskriften på trøjen, men sådan èn findes ikke, jeg har strikket efter flere opskrifter og anvisninger og tilføjet dem mine egne tanker og ønsker. Dog har jeg brugt selve mønsterborten fra den originale Riddari, altså lige bortset fra enkelte omgang, som jeg har pillet ud for at få det til at passe med længden på bærestykket.

Den originale opskrift findes i den smukke bog Islandsk strik, som jeg var så umanerlig heldig at få foræret af islandske Frida for nogle år siden.
Hvis du endnu ikke har bladret i den bog, så skynd dig at få det gjort, der er så mange lækkerier i.

Denne her bliver bare min første af mange, det er jeg helt helt sikker på…

Faktaboks

Opskrift:
1 del Riddari, 1 del andre islændere og 1 del Anne S.

Garn:
Ialt 465 gram Lett Lopi fordelt på 4 farver. Bundfarven er nok ca de 320 gram og resten så mønsterfarver, hvor der selvfølgelig er brugt mest af den lyse.
Jeg elsker Lopi, men ved godt at mange synes, at der er noget værre krads-værk. Det er det ikke, når først det er vasket, så bliver det fint og blødt, men selvfølgelig ikke lige så blødt som nogle af de tyndere højlandsgarner, som mange af os strikker med.
Garnet er så let og luftigt og selv en vamset sweater, som denne her, føles fjerlet at ha’ på.

Pinde:
Addi Lace 3.5 mm og 4.5 mm.

Egne krumspring:
MANGE.
Riddari er en herretrøje, der går langt op i halsen, det går ikke for mig, så der er der ændringer.
Riddari er en lukket trøje, det passer ikke til min indre varme, så jeg har transformeret til cardi.
Riddari har mønster nederst på ærmerne, det har min ikke, den er bare grå.

Jeg brugte hækle-metoden ned i forstykket, hvor jeg havde slået 4 klippemasker op. Det gik fint nok, troede jeg, indtil jeg så mange mange små ender stritte til alle sider, gys og gru, men alt blev reddet og hæftet med sytråd og er nu pakket godt ind bag strikkede belægninger på bagsiden, det ser fint og ordentligt ud og jeg er ikke bange for, at noget som helst stikker af.

Halskanten har jeg lavet forholdsvis lav, bare lige et par rib-rækker og så 4 glatstrikkede til rul, det fungerer fint.
I alle tilfælde helt præcis lige sådan som jeg ønskede det.

Jeg er vild med min Riddari.
Men det er helt ok, hvis først vi får et tættere forhold om 3-4 måneder.
Lige nu vil jeg bare ha’ bare arme og sommer og en ny islænder på pindene…

→ 32 kommentarer

Jimmy