Lidt af hvert

en duft af vitamin c og maja sæbe…

12/12/2019

Vinter er citrusfrugter og grove grøntsager.

De sidste dufter ikke af så meget andet end jord, før man giver sig til at tilberede dem, men citrusfrugterne sender straks deres duft ud i rummet, når de pakkes ud og lægges på fade og i skåle. Syrligt og aromatisk.

Jeg elsker alle slags citrusfrugter, alle, og spiser dem med lige stor glæde. Ja det vil sige – rå citroner i store mundfulde er måske ikke lige en hofret, men for hvem er det egentlig det?

Her hos os er der pomelo, clementiner, mandariner, appelsiner og grape, jeg sluger det hele. Amanda er ekspertskrælleren, når det gælder pomelo’erne, hun forstår lige at få alt det lækker inden i pillet ud af de tykke hvide hinder, hun har den tålmodighed til det, som jeg ikke helt har…

Da jeg pillede en appelsin tidligere på dagen, kom jeg til at tænke på min mormors juleforberedelser, hun gik systematisk til værks og købte løbende ind hen over slutningen af november og ind i december, så der var rigelige forsyninger af lækkerier til både at nyde i løbet af julemåneden og så i juledagene, hvor der ofte var godt fyldt op ved bordet og i gæsteværelserne.

Vi boede i en gammel og kæmpestor lejlighed midt i byen og mellem 1.sal, hvor vi levede vores hverdagsliv og gæsteværelserne på 2.sal var der en lang trappe med et lille repos et stykke oppe, der på trappen var der køligt, ja det var der faktisk i det meste af lejligheden, men i modsætning til i stuerne blev der aldrig tændt for varmen i den store gang med trappen, og når juleindkøbene begyndte, så blev de linet op på trin og repos. Æbler, appelsiner, mandariner, sodavand, øl, nødder, portvin, ekstra grødris, kirsebærsauce og dåserne med konfekten. Der var nok af fristelser for både små og knap så små børn og også voksne og ind imellem forsvandt der måske også noget, som ikke var mening skulle forsvinde.

Men ingen fik skæld ud og der var altid mere end rigeligt, så der skete faktisk ikke en pind ved, at det sank gevaldigt i appelsinbeholdningen…

Mens jeg tænkte på juleforsyningstrappen, kom jeg også til at tænke på min oldemor. Min mormors mor. Ingeborg Kirstine Marie. På alle de juleaftener, som jeg har holdt sammen med hende, på alle hendes pudsige idéer og fantastiske fortællinger, på hendes varme synnejyske hjerte og på hendes ukuelighed.

Og så sad jeg bare der med et smil om munden og på hjertet og kunne pludselig dufte hende. Sådan en pudret duft af fin gammel dame. Hun var ikke fin fin men bare ordentlig og pænt gjort i stand, kridhvidt boppet hår og en klirrende stor Georg Jensen broche med rav-dråber, sort kjole, nyloner og sorte sko med fornuftig hæl til at trave om juletræet med. Ingeborg.

På hendes badeværelse stod der dåser, som duftede af hende, som jo duftede af det, som var i dem, Pudder og sæbe med en flamenco danser uden på. Sorte silkepapir og rødt og guld på emballagen. Maja.

Jeg tror ikke, at hun ruttede med de fine sæber og pudderet med den store bløde lyserøde pude til at duppe det på med, men på særlige dage kom den fine duft bølgende, når hun bevægede sig gennem rummene. Jeg fik også engang lov til at blive pudret fra top til tå, da jeg havde siddet i blød i hendes badekar efter en dag i hendes kolonihave, jeg følte mig som en prinsesse, en spansk en af slagsen.

I dufte bor der mange minde. For os alle.

I dag kom jeg fra appelsinens duft til mormors juletrappe til oldemors Maja pudder.

Jeg tog turen med glæde…

Faktaboks, Garn, Ravelry, Strik, Strikkeopskrifter

ULDNE STRIBER…

05/12/2019

For nogle uger siden skrev jeg om min nye brugte sømandsjakke og de tilhørende striber, der var undervejs.

Nu er jeg i mål med tørklædet og glæder mig meget til at gå ud i verden med blå uld på kroppen og en god stak af mine yndlingsnuancer svøbt om halsen.

Der er tilfredshed hele vejen igennem de ca. 240 cm og jeg er rigtigt tilpas med, at jeg tilkøbte tre rosa nuancer, der kunne bløde lidt op på alt det blå og brune. Jeg endte endda med at pille “start”ribben af for at kunne få en rosa stribe i den ende af tørklædet, jeg var fristet til at lade være, for jeg var jo så godt som færdig med arbejdet og så kan jeg godt blive sådan lidt nu-skal-det-virkelig-bare-afsluttes-agtig.

Men jeg holdt fast i min tanke om, at det ville blive flottest med lidt varme i begge ender, så af med ribben, på med 10 cm glatstrik i udvalgte farve og så ny rib på. Det gav en strikkedag mere men var bestemt det værd.

Der er kommet rigtigt mange spørgsmål på IG undervejs, nogen har jeg svaret kort på, andre har fået lovning på lidt mere omfattende forklaring her på siden, så herunder 1 stk faktaboks og så er det ellers bare afsted i gemmerne og hive den uld frem, som kan give det tørklæde, der passer allerbedst til lige dig.

Dette her passer allerbedst til lige mig og jeg er faktisk sikker på, at jeg vil komme til at bruge det i rigtigt mange år. Til sømandsjakke, til dunjakke, til hjemmestrik og købestrik og en hel masse jakker, der skal holde mig vintervarm fra nu og i årerne, der ligger og venter derude…

FAKTABOKS

Mønster:

Intet. Egne krumspring hele vejen.

Garn:

250 gram blandet højlandsuld fra forskellige fabrikanter og forhandlere. Alt med en løbelængde på omk de 520-550 meter pr 100 gram

Str:  ca. 30 x 240 cm

Pinde:

4 mm rundpind

Egne krumspring:

114 masker på rundpind 4 mm.

Ca. 19 cm rib. 3 ret 3 vrang

Derefter 20 striber af 10 cm højde. Rundt og rundt og rundt. Glatstrik og altså derfor ene retmasker. Nemt nemt. Jeg har splejset enderne undervejs, så der ikke var noget at hæfte til sidst.

Ca. 19 cm rib 3 ret 3 vrang til at slutte af med.

Nemmere bliver det næsten ikke.

Langt og lunt og lækkert.

Jeg er godt tilfreds…

Lidt af hvert

DECEMBER DECEMBER…

05/12/2019

Dagene bli’r mindre
Og nætterne de gror
Det er mørkt og det er vinter
Skyggerne forsvinder, før vi får rejst os op
Når vi kommer hjem
Med kroppen lidt på slæb
Er alting akkurat ligesom før
Og alting står præcist
Så upræcist som i går
Og nu sidder vi her og glemmer og glemmer
December december
Det er længe siden sidst

Sådan synger Rasmus Walter i sin December sang, som jeg holder rigtigt meget af.

Jeg føler også, at jeg har kroppen lidt på slæb i de mørke mørke dage, som vi alle klarer os igennem lige nu, mørkt langt de fleste vågne timer, det kan godt suge energien lidt ud af mig.

Jeg tænder lys alle vegne, levende lys og blide elektriske lyskilder i alle rum og på alle flader, jeg sætter julepynt frem, der kan bryde mørket med lidt glimmer og metalskær og jeg sørger for, at der er blomster i vaser og potter. Jeg gør, hvad jeg kan for at bryde mørket og er egentlig også god til at favne de mørke dage og nyde, at de giver mig en slags tur-pas til sofa, serier og strik.

Jeg trækker hjem i hulen og laver så godt som ingenting. Lukker øjnene for det meste af det, som foregår rundt om mig, tuner endnu mere ind på det stille lille liv og finder glæde og ro i det…

Men der er jo alligevel også ting at tage sig af i denne måned. Ting, der ikke lige handler om at hygge sig i egen lille lune sofa. Ting ude i verden, som jeg ikke helt kan lukke øjnene for.

Forberedelser til julen. Gaverne. Maden. Aftalerne om hygge og samvær. Småkagerne og lidt konfekt.

Bjældeklang og julesang, drillenisser og glade spændte børneøjne.

Jeg elsker faktisk det hele, må bare tage det i et rolige tempo end før, så kroppen bliver knap så skæv og hjernen knap så slidt, så jeg kan give mig tiden til at sidde lidt her ved tastaturet og skrive om stort og småt og alt og ingenting.

Det havde jeg nemlig lige glemt lige igen, vanens magt er stor – især når den er etableret godt og grundigt og ikke bare ligger som et spirende lille frø, jeg sidder jo lige så godt her, som jeg gør i sofaen, og faktisk med lidt større glæde, når alt kommer til alt…