ÅNDEHUL…

Ukrudt...

 

Noget, der kunne minde om en fridag hjemme i huset i byen, giver lidt luft og rum til noget af det, som får lov at passe sig selv, når stationenslivet suser afsted med mere end bare almindelig høj fart.

Der er plads til vasketøj, drivhusnipning, græsplænepleje, generelt oprydning og udmugning og ikke mindst dejlige tid med mine skønne piger. Jeg nyder det hele og glæder mig over, at det i dag lykkes for mig at lukke alle tanker om ventede mails, menuforslag, varebestilling, indberetninger og justeringer ude, jeg vil dem ikke, jeg vil frihed og god tid lige for det lille øjeblik, som denne mandag jo egentlig bare er.

Jeg tror altid, at jeg kan nå en hel masse på en lille flok frie timer, men når de kun falder i spredte dryp med mange dages mellemrum, ja så når jeg aldrig så meget, som jeg gerne vil og synes, at der er behov for.

Bevares – jeg får da elimineret de højeste stakke og flyttet lidt på de bunker, som ikke lader sig aflive, jeg får vasket det mest nødvendige og tørret af de steder, hvor støvet ligger tykkest. Men der er også meget, som jeg ikke når, og sådan må det være denne sommer, hvor jeg stadig er i gang med at lære stationslivet med alle dets udfordringer at kende, næste sæson bliver anderledes, for der er alt prøvet før og jeg kan bedre disponere over tiden, når jeg ved, hvad der venter…

 

 

Det har taget tid at vænne sig til et meget anderledes familieliv, jeg savner de gode lange dage sammen med pigerne, savner måltiderne og gåturene og vores udflugter og ferieture, det har været en kold tyrker at gå fra en 37 timers arbejdsuge med mange muligheder for samvær til en mangetimers uge, hvor jeg kører nærmest før de har fået øjne og først er hjemme igen lige inden sengetid. Vores weekender sammen er lagt i sommerhi og vores måltider sammen bliver ofte noget forhastede, selvom pigerne flittigt besøger mig på stationen ved aftensmadstid, for andre end de 3 vil gerne spise min mad og det kræver at jeg står ved komfuret og ikke sidder ved bordet sammen med dem.

Men vi klarer det på en rigtig fin måde, synes vi, og er enige om, at det stadig er det rigtige valg jeg traf også selv om det har omkostninger på familieområdet.

Og vi er også enige om, at det er helt okay, at det tager tid at vænne sig og at man ind imellem gerne må bande over det og også snøfte lidt. Bare lidt.

For når alt kommer til alt, så ses vi stadig meget mere, end mange andre familier gør og giver os tid til at følge med og følge op, sådan som vi synes at det er vigtigt at gøre…

 

 

I dag skal vi spise sammen hjemme i huset i byen, hjemmelavet mad, familiemad ved spisebordet med Huxi ved fødderne og en vished om, at ingen af os behøver at rejse os før vi vil og gider, at ingen andre gøremål venter og at vi har al den tid i verden, som vi synes, at vi skal bruge. Næsten da.

Men inden maden er der tid til at dase, at slå græs og hente lidt fornødenheder. Tid til iskaffe, som hører sommeren til uanset vejret, til en flok sider i en bog og til at skifte tøjet på tørresnoren ud. Jeg vil også strikke og sove til middag og se tv og binde tomater op.

Og tage fodbad og kigge på rejsemuligheder i efteråret.

Og i det hele taget bare ånde godt og grundigt ud inden tirsdagen kommer…

 

JEG VIL JO RIGTIGT GERNE MEN…

Æbleblomster...

I aftes fik jeg en sms fra en af mine skønne veninder.

“Fyyyyy Anne. Du har ikke blogget i 2 mdr og 4 dage og der er støv på din blog”

Jeg ved det, undskyld, jeg ved det og jeg vil så gerne.
For der er jo tusind ting at fortælle om.
Om det at blive 50 og holde en fest, som jeg ikke glemmer sådan lige med det samme.
Om mit nye arbejdsliv.
Min station.
Min perron.
Mit ishus.
Om mine søde gæster.
Om indretning af et sommerhjem.
Om Huxi og kattene.
Om pigerne, der lever dejlige ungdomsliv.
Om det strikketøj, der er mere støvet end bloggen.

Jeg vil så gerne fortælle om det hele og vise billeder af alt det, som ikke lige sådan lader sig beskrive.
Der er bare lige det med tiden.
Den er knap.
For netop mit nye arbejdsliv fylder en del. Sådan ca 80 timer om ugen og så er der ikke meget tid til at blogge, når jeg også skal ha’ tid til at trække vejret og kramme mine piger.

Men pludselig bliver alt det nye også en slags hverdag og rutinerne tager over og SÅ vender jeg tilbage.
For fuld damp.

JAMEN ALTSÅ…

Mandagssnevejr på stationen...

Jeg kommer alt for sjældent forbi her.

Faktisk så sjældent, at bloggen åbenbart har været væk fra nettet et stykke tid, sådan helt væk og bare viste en helt hvid side, hvis man klikkede sig hen på adressen.

 

I dag blev jeg heldigvis gjort opmærksom på det af én, som var på jagt efter et babytæppe herfra og jeg fik straks gang i noget support.

Og uden alt for meget bøvl er bloggen nu kørende igen og jeg er ved at slettet de rigtigt mange spam-kommentarer, der er landet i maskinhuset under “nedbruddet”.

Som for øvrigt var noget med nogle plugins, der lavede løjer, hvad ved jeg om den slags…

 

Men selv om jeg ikke får passet siden her, så ligger der jo stadig gode opskrifter og billeder at underholde sig med og intentionen er nu også, at jeg skal tilbage til tasterne og dele lidt ud af livet omkring de 50.

Når jeg altså lige lander på fødderne i alt det nye her!

 

Jeg har været under ret stort pres rent arbejdsmæssigt på denne side af nytår, har skullet skyde gang i stationsprojektet sideløbende med at jeg afviklede mit gamle job, det har været lige i overkanten og der har ikke været tid til ret meget andet end bare at klare de absolut mest nødvendige ting. 2 x job, familie, hjem og hund. Og søvn.

Jeg har overlevet mere end egentlig levet og det har været drøjt.

Nu er jeg så for alvor i gang med de første trin ud i livet som selvstændig og jeg er jublende lykkelig for min beslutning, jeg ved bare, mærker det helt inden i, at det var den rigtige beslutning…

 

Jeg glæder mig til at vise jer meget mere fra den smukke gamle station, få taget nogle billeder af det ikke-ret-meget håndarbejde, som er røget af pindene, få delt et par gode opskrifter og egentlig bare sådan få samlet op.

Men først har jeg lige en fødselsdag at fejre.

50 på lørdag.

Det bliver en fest…