HU-HEJ-VILDE-DYR-DECEMBER…

Skumringslys...

En ny lille loppe...Blå toner...

Stjernestunder...

 

Jeg elsker december!

Det gør jeg virkelig, sådan helt for alvor.

 

Pynten, småkagebagningen, konfekttrilningen, sammenkomsterne, skrivning af de mange kort til mennesker, som jeg holder af. Indkøb af gaver og lækkerier til at forsøde dagene med.

Portvin bliver slæbt hjem, små nye stykker julepynt bliver foldet og limet, julekalenderen bliver set sammen med pigerne, der stadig holder fast i traditionen med at samles i stuen og se det i fællesskab og der lægges planer for, hvem der skal besøges hvornår og hvad de stille adventssøndage skal bruges til.

 

Jeg elsker det hele, sådan for alvor, men i år er der bare ikke timer nok i dagene, for lige på den anden side af nytårsraketterne står der et nyt arbejdsliv og banker på og der er rigtigt mange ting at forholde sig til. Og det gør jeg så. Jonglerer og løber spurt og prøver at nå det hele på den halve tid.

Sådan må det være denne december og jeg undværer gerne et par timers søvn for at nå både de sædvanlige ting og så de nye, som dukker op i flok…

 

 

Vi pyntede vores stuer i dagene inden den første søndag i advent, sådan er traditionen her hos os, at når lys nummer 1 tændes i kransen, så er det meste af pynten på plads. Hvert år i nye opstillinger og sammensætninger og jeg nyder det. Nyder at løfte lågene af kasserne og kigge ned i silkepapiret og de små papæsker, glædes over alle de gode fine ting, som gemmer sig dernede og som er samlet og fremstillet over mange år.

Men jeg har opdaget, at der altså er enkelte ting, som mangler, og jeg har en fornemmelse af, at jeg har lagt dem i en lille ekstra kasse, som er blev sat et andet sted end resten af julepynten. Jeg må på jagt.

Efter en snedækket bil med træ på taget og en hvidlakeret hest med gevir og rød glimmertud. Og også et par vise mænd på crack.

 

For de må på plads, op i karmene sammen med alle de andre velkendte decemberpynterier og så holder vi vejret og satser på, at både killing og hoppehund kan lade dem stå.

Indtil videre har kun en emkelt fæl og langlemmet nisse mistet hovedet og det er da billigt sluppet, synes jeg. Men nu har vi selvfølgelig heller ikke monteret et juletræ i stuerne endnu, for man ser jo næsten for sig, hvordan sådan en grøn klatrevæg med glimtende dinglede pynt vil indbyde til formel 1 galop for en rød lille kat og en stor hvid hund. Måske alle os på 2 ben bare skal sætte os ned og vente på, at dem på 4 får træet til at rotere.

Måske er det i virkeligheden sådan en gang stillesidning vi vil trænge til, når vi rammer d.24. i fuld galop…

 

GAMLE ORD PÅ NY SIDE…

For et års tid siden spurgte Trine mig, om jeg havde lyst til at dele nogle tanker omkring kreativitet.

Det havde jeg og det gjorde jeg.

Og så gjorde vi ikke så meget mere ved det.

 

Ikke før i dag, hvor Trine har delt mine ord og tanker på sin blog.

Jeg var spændt på at genlæse mine svar, tænk hvis jeg tænkte noget helt andet nu?!

 

Det gør jeg ikke. Ordene holder.

Måske har du lyst til at læse dem, det kræver bare et enkelt klik lige her