Hverken fugl eller fisk header image 1

HELDIGE KARTOFLER…

Monday 25. August 2014 · Bloggen, Gode sites, I køkkenet, Lidt af hvert, Mad, Og mig selv - sagde hunden, Oplevelser, Øko-ven

Få udvalgte...

I kurve og sæk...

Anne H...

Kartoffelsuppe....

Samosa og blå kartoffel...

I torsdags var jeg sammen med en lille flok inviteret til en aften i køkkenet sammen med Anne Hjernø i Økologisk Landsforenings hus i Aarhus.
De havde inviteret i anledning af den økologiske uge og fordi de har fået Anne H. til at lave en lille bog med kartoffelopskrifter, økologiske forståes.
De havde også inviteret Kirsten Skjøde Donslund, som oppe i nærheden af Bjerringbro dyrker 17 – eller var det i virkeligheden 19 – forskellige kartoffelsorter og også dejlige sortbrogede grise med krølle på halen.

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til at skulle i køkkenet sammen med en blandet flok af unge og mindre unge kvinder, som har det til fælles, at de har en særlig interesse i mad. Ikke bare det at spise den, men også at tilberede den, nørde med den, undersøge den og oftest også vælge den, som giver mening i det lidt større billede, altså økologisk dyrkede råvarer med det størst mulige indhold af gode sunde vitaminer og mineraler.

Det er ikke så ofte, at jeg laver mad sammen med nogen, som elsker det lige så meget, som jeg selv gør, det fik en ende, da jeg skiftede kokkefaget ud med det pædagogiske, og det er bare noget helt særligt at stå ved siden af nogen, der sukker henført på samme måde som én selv, som får et særligt saligt blik, når øjnene hviler på en ekstra god råvarer og som kan tale solen sort om mad, tilberedningsmetoder, særlige gode steder at handle, ælteteknikker, forskellige sukkerarter, umami og glæden ved gult smør.

Jeg elsker det!
Og kunne dér i køkkenet på Silkeborgvej pludselig mærke, hvor meget energi det giver at være lige der ved komfuret og bare lytte og iagttage…

Vi blev så forkælede gjorde vi.
Der var linet op med frugt, nødder, vin og Antons saft og de store imødekommende økologiske smil og perlelatter var også fundet frem og man var ikke et sekund i tvivl om, at man var ventet, velkommen og i godt selskab.

Anne fortalte lidt om kartoffelbogsprojektet og om sit samarbejde med Økologisk Landsforening. Hun talte om sundheden i at spise det, som vokser omkring en, allermest fordi det er det, som passer til vores DNA og baggrunden for disse teser. Hun brænder så tydeligt for de gode råvarer og for at undersøge, hvad der giver god mening omkring dyrkning, transport og optimal udnyttelse.

Kirsten fortalte så varmt og ivrigt om alle sine økologiske kartofler, at det var næsten rørende, det er længe siden, at jeg har mødt så dedikeret et menneske med så stor en viden om en særlig lille knold. Kirsten er en slider, en ildsjæl og en kvinde med noget rigtigt fornuftigt på hjertet og jeg blev meget meget inspireret af at høre hende tale om det at leve sin drøm og knokle igennem for at udbrede sin kærlighed til den ille fine knold.

Planen var madlavning i små grupper og med rig mulighed for at loppe den af på den gode måde med snak og grin og nysgerrighed, for opgaverne var få og hænderne mange og jeg brugte nok allermest tid på at sludre og iagttage.
Jeg var på kartoffelsuppeholdet og da urte-boullionen var tæt på ikke eksisterende, ja så måtte der freestyles med garam marsala, rørsukkersirup, hvidvin og andet godt fra depotet, en fælles insats fra Anne S og Anne H så endte suppen hot og herlig men nok ikke sådan lige at gengive…

Et andet hold lavede kartoffelsamosas og de sidste bagte citronkage med marcipan og kartoffel.
Og heldigvis kom ordsproget “For mange kokke fordærver maden” ikke i spil, det var nærmere noget med for få ovnen gør processen lang, men det var så lige meget, for alle hyggede sig og talte en masse om mad, om blogs, om fotos og redigering af disse og så lidt mere om mad.

Alle inviterede var bloggere og selv om jeg godt ved, at jeg også var der, fordi at jeg er “sådan én”, ja så har jeg det faktisk ret så svært med at betragte mig selv som en del af den klan, jeg er jo bare Anne og bruger aldrig – eller har aldrig før brugt – min blog på den måde.
Men lige dette arrangement havde jeg så meget lyst til, at jeg overvandt den generthed, som jeg faktisk har, når jeg sættes i en forsamling, hvor jeg på en eller anden måde på forhånd er defineret, her som blogger.

Jeg tænker ikke, at nogen i virkeligheden opdager, at jeg er frygtlige genert omkring den private Anne, fordi jeg deler så meget af den personlige her, men det er en helt anden snak og har intet med en økologisk kartoffel at gøre.
Men det giver måske bare et lille hint om, hvorfor jeg har det så vanskeligt med ord som bloggerevent og madblogger/modeblogger/økoblogger/haveblogger, jeg er ingen af delene, jeg er bare Anne.
Men en Anne, som stornød at være der i køkkenet med en glad madentusiatisk flok…

Da alle retterne var færdige, blev der dækket op ved langbord med mulighed for mere – ja faktisk masser af – snak om alt og intet og det der imellem.
Om hashtags, kulhydrater, hønsefobi, æstetik, madpakker, børn, Anders Agger, økologi, god chokolade og andet dejligt.

Og der blev taget billeder.
Tæt på og langt fra.
Med og uden blitz.
På skrå og på hovedet.
Med mobiler og spejlrefleks og med og uden store linser.
Mange billeder.
Hele tiden.

Jeg tog ikke mange, for lyset i lokalet var ikke til den slags for mig, jeg tog få billeder ude i gråvejret og støvregnen, det virker for mig, der nægter redigering, jeg vil ha’ den rene vare og så accepterer jeg gerne de begrænsninger, der ligger deri.
Men jeg tog nogen og især de blå kartofler gør sig jo rigtigt godt der på den hvide tallerken på et vejrbidt bord i en gårdhave i Åbyhøj.

Måske har du lyst til at smutte forbi hos et par af de andre inviterede?
Nogle af dem finder du lige her:
Little Country Life

Rustic Kitchen Affairs

Madfusionen

Jeg er helt sikker på, at jeg vil vende tilbage til Little Country Life igen og igen, for jeg har en fornemmelse af, at jeg kan blive hjulpet godt på vej der i.f.t. hønseholdeprojektet herhjemme, som jo desværre bliver bremset gang på gang af min ret så udprægede angst for baskende høner.

Det var en dejlig aften og skulle en invitation fra økologerne ryge i min retning en anden gang, så deltager jeg gerne, det var vidunderligt at blive sørget så godt for på en helt almindelig og halvgrå torsdag.
Tak til de grønne damer fra Silkeborgvej, til de skrivende kvinder fra cyberspace og til Kirsten og Anne for drive og engagement.
Jeg er fan…

Og skulle du ha’ lyst til at hoppe i køkkenet med bogen om Skønne økologiske kartofler og Annes bedste kartoffelretter, ja så er den at få sammen med Femina på torsdag.

→ 7 kommentarer

VESTERHAVSBLÆST RENSER GODT…

Sunday 24. August 2014 · Lidt af hvert

Blokhus....
Blokhus...

Strand...

Hav....

Drage...

Fjer....

Kender i det der med, at man gør sit bedste for at overbevise sig selv om, at lige netop efter denne her sommerferie, der vil man prioritere og benhårdt gå efter at bringe ferie-ro og zen med ind i hverdagen?

Man lægger planer for, hvordan det skal kunne la’ sig gøre.
Man laver aftaler.
Man vil.
Man insisterer.

Og så går der alligevel ikke mange dage, før alt bare er ved det gamle igen.
Travlhed – afsted afsted – mange aftaler – fyldte hverdage – tidligt op – sent i seng – for lidt tid.

Det er sket så tit og jeg ærger mig lige meget hver gang.
For der er jo noget ganske særligt over de dage, hvor tempoet holdes under hæsblæsende og hvor tiden til at hænge ud i sofaen eller i skoven er rigelig og ikke noget, der skal presses ind mellem madlavning, vask, transport og andet gøgl.

Damn…

Men hvor er det så godt, at der ligger aftaler om ture ud i landet i kalenderen, ture ud til havet, til klitter og højt til himlen og stille dage i sommerhus med dejlige mennesker.
Aftaler, der gør at man klarer det hæsblæsende og hverdagstravle liv, aftaler, som fylder glæde i hjertet og energi i kroppen og som minder mig om, at mit liv er fyldt med gode ansvarlige omsorgsfulde og ikke mindst meget meget hyggelige og sjove mennesker.

Vi har været afsted i denne weekend.
Nordpå og så til venstre.
Helt derud hvor næste stop er England.

Vi har travet, snakket, spist, daset og drevet.
Vi har vendt verden og forsøgt at klappe den på plads.
Vi har sat spot på glæder og trivsel og forsøgt at ignorere det, som måske ikke lige giver den bedste energi.

Vi har sovet middagslur, strikket, læst, set film og snakket lidt mere.

Og købt lopper.
Og spist RAW lakridskager, som smagte så englene sang og trangen til at gøre efter blev akut.

Og ikke mindst har vi fået renset tankerne og sorteret i godt og skidt, mens vi gik langs vandet og tav, fordi havets brusen næsten overdøvede vores stemmer.
Eller måske tav vi i virkeligheden bare mest fordi, at Vesterhavet næsten gjorde os stumme med sin skønhed og endeløse energi…

Jeg siger til mig selv, at nu holder jeg fast i roen og det mindfuldtfyldte langsomme tempo.
Jeg siger det og så ved jeg, at i morgen er det hverdag og bussen kører og jeg kører med.

Men det er okay.
Helt okay.

For der er nemlig noget, som jeg er blevet så meget bedre til.
Og det er at sørge for at sprede rolige weekender og samvær med dejlige mennesker med gavmild hånd over min årskalender.

Jeg prioriterer det og det gør mig godt.
Det giver modstandskraft og ro inden i at vide, at inden længe, så venter der noget, som ligner disse blå blæsende dage mod nord…

→ 6 kommentarer

EN SKRUPSAK OG EN KAFFETÅR…

Monday 18. August 2014 · Lidt af hvert

Frugtfristelser...

Kaff'...

Lister...

Skrupsak...

Usynlige striber...

Mandag eftermiddag kan være særligt sløv, synes jeg. Sådan mest gearet til kaffe, sofa, strik og hvile.
Og når det så oven i købet føles som om, at efteråret har lagt sig over byen på lige denne mandag, ja så er det da en anelse udfordrende at svinge sig op til haveliv eller gulvvask.

Så jeg har plantet mig ved spisebordet, der for øvrigt kunne trænge til en ordentlig omgang olie, med kaffekop, blok, strikketøj og et lille frugtudvalg, der skal afholde mig fra at kaste mig ned i knækbrødsposen.

Huxi er ikke så vild med min beslutning om stillesidning og jeg kan mærke, at når kaffen er drukket, så er det gummistøvler og snor og så afsted.
Men først når kaffen er drukket, jeg må kvikkes op, det føles lidt som om, at min krop er på vej i vinter-hi…

Mens jeg kaffer den, så arbejder jeg på listerne til Vrads Station, er du da vimmer der er mange ting, som skal planlægges, anskaffes, afskaffes, gennemtænkes, fintænkes, endevendes, bestilles, beslutte og kom ikke her.

Det bliver så godt, det ved jeg bare, og jeg må stadig knibe mig lidt i armen for at forstå, at det faktisk er virkelighed.
Jeg er i gang med at lægge arrangementer i kalenderen for sommeren 2015 og jeg glæder mig sådan til at kunne dele dem med jer, når først de er arbejdet helt på plads. Men jeg tør i alle tilfælde godt at sige, at det spænder vidt og der vil være noget for alle. Store og små.
For dem med hang til nykogt krebs og for dem, som bare drømmer om at danse i sommerkjoler på perronen i en lun juniaften.

Der bliver fester og der bliver fredelige dage. Der bliver 1000 kager at smage og lækre frokostretter at nyde. Der bliver middage i privaten og morgenkaffe ved søen til pinse.

Men det er ikke nu, i dag er det bare mandag og jeg nøjes med lister på det lyserøde papir…

Og ind imellem kaffe-sip og en enkelt note, så strikker jeg et par pinde på en Skrupsak.
Den fineste lille vest fra Signe Strømgaards nye bog Strik til Banditter.

Jeg er helt vild med den lille vest, med striberne og rillerne og den måtte bare på pindene. Jeg havde ikke det “rigtige” garn på lager men er i virkeligheden også gladere for at strikke i højlandsulden, så sådan blev det og jeg har fået det til at passe fint med strikkefastheden.

Mit farvevalg er måske en anelse kedeligt, striberne er ikke i stor kontrast til bundfarven, men vesten strikkes med bestemt aftager for øje og der ved jeg, at det fungerer bedst, hvis det er mere roligt at se på.
Så det bliver det.
Og så kan jeg strikke en vild Skrupsak bagefter. Og nogle af de andre fine ting i bogen, jeg har flere bestillinger inde fra pigerne, som jo kender små raske drenge og piger.

Og nu ud med gummistøvler på –
den store hvide nægter at vente længere, kan jeg mærke…

→ 8 kommentarer

BARE LIGE 2 MINUTTER…

Sunday 17. August 2014 · Lidt af hvert

Søndags-udsigt...

Ugen har rendt mig over ende.
Med travlhed og med et par døgns migræne.

Så jeg er mere end tilfreds med, at det i dag bare er søndag, stille søndag med tid, masser af tid, til at leve og være og til at byde dejlige mennesker indenfor, når de lander sådan lidt dryssende hen over dagen…

Det er ikke udevejr i dag, på ingen måde, her i byen er det både koldt, gråt og vådt og jeg tænker, at det er en god plan bare at samles om spisebordet med masser af kaffe, velsmurt snakketøj og lidt at holde blodsukkeret stabilt med.

Jeg har bagt, jeg har rystet puderne og elimineret de højeste bunker efter en udfordrende uge, men ikke mere end det.
De mennesker, der kommer, kan klare spor af levet liv og hund i fri dressur med deraf følgende spredt legetøj og endevendt hundekurv, de kan klare, at jeg bare ligner et søndagsmenneske uden fuld makeup og bobbet hår.

De kommer som de er og jeg tager imod dem på samme måde.

Men først lige 2 minutter med kaffe og strik og udsigt til farmors gamle Aluminia vase fyldt med blomster fra haven…

→ 9 kommentarer

LAURAS HØSTJAKKE…

Sunday 10. August 2014 · Faktaboks, Garn, Gode sites, Strik, Strikkeopskrifter

Høstjakke....

Ret og glat....

Skulder....

Skød...

Mormorstrik...

For et par måneder siden startede jeg på en Høstjakke til Laura.
Hun ønskede sig den rigtigt meget og jeg tænkte, at jeg kunne strikke den på nul-komma-fem, ingen ben i det, store pinde og et enkelt mønster.

Men sådan gik det ikke, jeg kedede mig bravt og fandt på alle mulige undskyldninger for ikke at motionere Høstjakken.
Gab-suk-støn, kedeligere end kedelig at strikke og så er mine fingre i virkeligheden ikke ret gode venner med noget tykkere end p.4.

Så den har lumret i strikkekurven, prikket til min lidt dårlige samvittighed, når jeg har fået øje på den og Laura har skam også prikket. Ofte og med et lidt stramt drag om munden…

Da jeg pakkede strikketasken til ferien, røg Høstjakken med og jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg i alle tilfælde skulle ha’ den op af posen for at se, hvor langt jeg egentlig var kommet og så lægge en plan for færdigstrikning.

Så det gjorde jeg så på en af de regnvejrsdag, som holdt os inde i sofaen med kaffe, film og dyner. Jeg hev jakken op og så til min store fryd, at jeg jo var længere, end jeg huskede, jeg havde skam fået lavet alle udtagninger og delt til krop og ærmer og foran mig lå bare en stak timers automatstrik uden udfordringer.

“Jeg lover dig, at den er færdig d.1.9., Laura, jeg skal i sommerhus med strikketanterne sidst i august, så der er der flere dage med plads til at få den afsluttet, jeg lover dig det!”…

Og da jeg så alligevel havde den oppe af posen, så kunne den lige så godt få nogle centimeter lagt til.
Og det fik den, flere og flere og pludselig var jeg ved det nederst af ryggen, hvor der lige kom lidt afvekslingstrik i form af en i-cord som aflukningskant.

Ærmerne var jo hurtigt klaret efter det, sammenlagt 3 korte aften-ophold i sofaen med lidt nyheder og et afsnit af en amerikansk serie og så var der to ærmer.
Montering var der ikke meget af, så onsdag aften kunne jakken smides i maskinen til en gennemskylning og centrifugering. Jeg ved godt, at mange vil sige, at vask af strik er unødvendig, men jeg synes altså, at maskerne lægger sig smukkest, når de har været en tur i maskinen, og når jeg tænker på, hvor varme mine hænder kan blive, når jeg sidder med så stort et stykke strik, så er det også passende, at lidt sæbe lige gør kål på det snavs, som mine hænder vil ha’ efterladt…

SÅ jeg nåede det – endda i så rigeligt med god tid – inden d.1.9. og Laura er glad for Høstjakken, der er blevet præcis som hun håbede og som passer og klæder hende så fint.
Og hvor føles det godt, at den nu er ude af kurven og væk fra min samvittighed.

Måske kan hun lokkes til at svøbe sig i strikken og optræde foran kameraet, måske, i alle tilfælde hvis jeg venter med at spørge til et andet tidspunkt end lige præcis en doven søndag formiddag med rastahår, pandaøjne og hængerøv.
Jeg tror godt, at hun gider.

Og hvad så nu?
Hvad skal jeg nu strikke?

Altså ud over alle de der mormor-småtterier, som ryger af pindene i et up-beat tempo.

Amanda har bedt om en Anders Agger islænder, vi har ikke et billede, men må tilbage i udsendelsen fra smukke Island og finde lige præcis dén, som hun mener, for han havde vist et par stykker på.

Sophie har bedt om en Marthe jakke. I sort. Mønsteret er købt og garnet vel nærmest på lager.

Og mig selv, sagde hunden, ja jeg skal vel også ha’ lidt efterårsstrik. I gråt. Jeg mangler en cardigan, ikke for tynd, ikke for tyk, lidt længere end talje-lang.

Hhhmmm – beslutninger beslutninger.

Godt at det er søndag og at der er masser af tid at tænke og overveje i.
Jeg strikker lige en lille babytrøje, mens jeg tænker…

FAKTABOKS

Mønster:
Höstjakke fra Pickles. Jeg har lige set, at den er i det nye og faktisk fine håndarbejdsblad Maries Idéer. Både i voksen og børneudgave endda. Tror jeg.

Garn:
Fra Garnudsalg. Det duer. Hver gang.
Jeg har strikket med 2 tråde højlandsuld og 1 tråd silkmohair. Det gav den perfekte strikkefasthed og er også vidunderligt blødt og let- Og rigtigt nemt at strikke jævnt i.
Jeg har ikke vejet den, men mon ikke den vejer i omegnen af 500 gram. Fordelingen af de to kvaliteter har jeg ikke overblik over, da jeg har strikket af allerede påbegyndte nøgler.

Størrelse:
Small

Pinde:
4.5 og 6 mm som anbefalet. Jeg havde kun en lang rundpind i rosentræ i den store størrelse, hvor var den da irriterende. Giv mig bare en helt almindelig Addi, det er dem, jeg elsker allermest.

Egne krumspring:
Ikke så mange. Alt undtagen ærmerne er strikket præcis som opskriften siger.
Ærmerne har jeg strikket længere og smallere. Flere indtagninger og flere omgang, ikke meget hokuspokus i det og så har jeg afsluttet dem med samme i-cord som nederst på ryggen. Jeg holder af gentagelser og ensartethed i strik og derfor synes jeg, at dette her er en bedre og mere klædelig løsning end de lidt kortere ærmer med opsmøg, som egentlig er “de rigtige”.

Jeg havde på forhånd læst flere steder, at jakken var vid på skuldrene og havde tendens til at glide ned. Det fik mig ikke til at ændre i opskriften og egentlig sidder den også flot på Laura. Aftalen er, at begynder den at gå sine egne veje oppe for oven, så laver vi en lille “opstramning” med en række hæklede masker hen over hver skulder på indersiden af arbejdet. Men den tid den sorg og hæklenål.

Fin er den blevet og barnet er så tilfreds.
Men regn ikke lige med flere af samme slags her på kanalen, for i guder hvor var den dog kedelig at strikke.
Så NU skal der findes et stykke strik med lidt mere afveksling og måske er det dumt så at starte ud med den grå cardi til mig selv…

→ 34 kommentarer

SOMMERLÆSNING….

Friday 8. August 2014 · Bøger, Lidt af hvert

Sommerlæsning...

Sommerlæsning....

Ugen inden vi kørte til Frankring spurgte jeg på Facebook efter gode læseoplevelser.
Jeg fik en kæmpe stak og jeg er nærmest startet fra en ende og har gnasket mig igennem de første par tusinde sider.

Ferietiden er vel overstået for de fleste af os, men foran ligger efteråret, hvor der også er brug for godt læsestof til indedag i sofa med stearinlys, tæpper, te og andet, der går godt i spænd med gode bøger, mange bøger.
Så jeg tænker, at det vil give god mening at dele nogle af de foreslåede titler her, hvis man nu skal ha’ gang i at samle til huse eller skrives op på biblioteket…

Flere anbefalede den bog, som jeg har gang i lige nu og jeg kan ikke anbefale The Goldfinch nok, det er den bedste bog, jeg har læst længe, jeg er ikke færdig endnu, heldigvis, den må gerne vare lidt længere, men den er fuldstændig fantastisk, så helstøbt.
Læs den!
Jeg læser den på engelsk, holder af at holde sproget ved lige på den måde og synes også, at der er noget over at læse på originalsproget, når det ellers er et sprog man mestrer.

Nogen havde hørt den som lydbog på engelsk og sagde, at indlæsningen var helt genial.

Er du mere til en dansk udgave, så finder du Stillidsen lige her

I får en stak af de andre anbefalinger her og har i læst noget, som vi andre bare MÅ læse, så smid en kommentar, gode bøger kan man aldrig få for mange af.

Profeterne i Evighedsfjorden

Verdensmestre

Frit Flet

En mand der hedder Ove.

ww.saxo.com/dk/hypokonderens-doed_hans-davidsen-nielsen_indbundet_9788740000597″ target=”_blank”>Hypokonderens død

Send lagkagen rundt igen

Slagteren i Liseleje

Helten

Du forsvinder

Sandheden om Amalie

Og mange mange flere.
Bøger fra forskellige genre.
Alvorlige bøger.
Rørende bøger.
Vedkommende bøger og letbende bøger.
Langt de fleste romaner.

Og så blev Alice Munros noveller anbefalet, jeg er ikke så god til noveller, eller rettere det troede jeg ikke, at jeg var. Har ikke læst noveller siden gymnasie-tiden. Men jeg købte mig en af hendes samlinger på engelsk i Aarhus og jeg slugte den ene efter den anden fortælling og jeg er ikke færdig med at tænke over dem endnu…

Jeg læser og læser og læser og læser.
Til stor stor glæde for mig selv, for hvor har jeg da bare savnet det, mærker jeg nu.

Jeg har altid læst, slugt den ene bog efter den anden, vugget børnene i barnevognen, mens jeg læste i en bog, rørt i gryderne med en bog i hånden, læst om morgenen og om aftenen, på toilettet og i badekarret, til hverdag og i ferie, sommer og vinter, læst højt og læst inden i, grinet og grædt og bare glædet mig til at få et øjebliks pause, hvor jeg lige kunne snuppe nogle sider.

Og så har der nu været nogle år, hvor jeg ikke har kunnet samle mig, hvor mine tanker er taget på langfart og jeg hvor jeg har været 100 år og en stor madpakke om at læse mig bare halvvejs og halvhjertet igennem en bog, jeg har tudet over det, været så vred og irriteret over, at min hjerne ikke ville samarbejde om det, men jeg har været for presset, for stresset, for fortvivlet og fortravlet.
Det er heldigvis ovre nu og glæden ved bøgerne er intakt og jeg sluger ord efter ord, side efter side og har også været nødt til at tage nogle nætter i brug til læsning.

Jeg er hooked.
Og sidder lige nu og får lyst til at smækkke comouteren i og spæne hen i sofaen med de sidste kapitler af The Goldfinch.

Så det gør jeg…

Og for en god ordens skyld:
Jeg har ingen aftaler af den sjove eller hemmelige slags med Saxo, det var bare lige et nemt sted at finde bøgerne, som jeg var blevet anbefalet.
Men de skal da være velkomme og sætte en stak duftende bøger ved min dør…

→ 9 kommentarer

BØGESKOV VS. BLØDE DYNER…

Thursday 7. August 2014 · Lidt af hvert, Skrammer og buler

The  Goldfinch...

Smukfest....

Planen for min torsdag aften var noget med bøgeskov, lækker mad, kold øl, Mads Langer og kaffe hos min nabo, der leger barista for et par dage under de store grønne træer i Skanderborg.

Planerne kuldsejlede –
jeg har ligget rullet ind i min dyne siden sidst på eftermiddagen med en varm hund på fødderne og The Goldfinch som underholdning.
Ondt i maven, sådan virkelig ondt i maven og bare uden energi.

Damn…

Jeg har knoklet mange timer i køkkenet derude, lavet mad til en kæmpe bunke frivillige, der har bygget hele området op i juni og juli måned, og belønningen for det skulle så være dejlige varme dage i skoven med musik, mennesker og nydning.

Det er ikke i orden!
Jeg har jo glæder mig i flere måneder til at skråle med på Heartquake!!

Så den, der har sendt en mavepine i min retning, har værs’go at tage den tilbage.
NU!

Sådan at jeg i morgen til frokost kan sidde på en bænk i solen med en kaffe og et saligt smil og lytte til Asgeir og få de islandske billeder til at rulle på den indre filmfremviser.

Og sådan at jeg i morgen aften kan danse sammen med tusindevis af andre, når Tina Dickow vil lære os det.

I morgen –
jeg siger det bare!
Hvis ikke -
hysterisk anfald på Falstersgade…

→ 7 kommentarer

FERIENS BUZZ WORDS…

Monday 4. August 2014 · Lidt af hvert

Sirup...

Rosé Pamplemousse...

Flet...

Flet....

2 ord er gået igen i det franske.
Rosé.
Flet.

Kold rosé med grapenoter hentet hjem af chefen henne fra det lækre økologiske supermarked til damerne, der sad hjemme i huset og snakkede. Meget.

Flet – eller rettere knyt – af fine farvestrålende sommerarmbånd, som Sophie fik forsynet mange af os med.

Rosé og flet.
Hånd i hånd og om håndled…

Nu er vi hjemme igen, har faktisk været det siden natten mellem fredag og lørdag, men en køretur på 1800 km med bare én enkelt til at tage tjansen bag rattet er ikke omkostningsfri og både hoved og krop har haft brug for hvile hen over weekenden.

Vi har pakket ud, vasket lidt tøj, hentet vores skønneste Huxi, spist, sovet, læst og sovet lidt mere og i morges tog 3 ud af 4 hul på hverdagen igen.
Men det er helt okay, hverdag er godt, det får ligesom ferierne til at stå frem som helt særlige…

På mit kamera ligger der fine feriebilleder af bjerge, dale, Tour de France, mad, pool, strikkestunder, drinks, fis og ballade og meget meget mere, men de må blive liggende der lidt endnu, for ledningen, der skal lede dem over på computeren, er ligesom lidt væk. Som i pist.
Sidste jeg så den var søndag for 14 dage siden, da jeg ville pakke den ned, siden har den ikke været i hænderne.

Men der er heldigvis andre kameraer her i huset og med et af de små til lommen er der her et par billeder af buzz’ene.
Af den dejligste rose.
Af grape-sirup, som skal bruges til at lave små rosé-baserede sensommerdrinks med tvist.
Af flet til strik, hevet i forbi farten på et fint lille marked, som vi passerede fredag morgen på vej mod Danmark.

Fin flet og liftig vin og hjemme igen.
Det er ikke så ringe endda…

→ 6 kommentarer

Jimmy