Browsing Category

Lidt af hvert

Lidt af hvert

KLIP KLIP KLIP – SMÅ TANKER OM KREATIVITET…

15/11/2019

Med et foto af denne lille tut her vil jeg tage hul på nogle af de skriverier, som vil få lov at vokse ud af de stikord, som I i rig mængde sendte afsted i min retning forleden. Der er mange. Og mange forskelligeartede og faktisk bliver det ikke bare helt enkelt at vælge. Men jeg gør det og hvorfor ikke starte med ordet kreativitet, som var et af forslagene, det falder meget godt i tråd med dagens udfoldelser.

I eftermiddag har jeg siddet ved spisebordet og vredet et par tyske transparente stjerner, foldet og glattet og limet sammen, jeg har klippet, tegnet og limet lidt mere. Hørt lydbog og også lidt julemusik, jeg trængte, og mens jeg har siddet her, så har jeg tænkte lidt over, hvad jeg mon ville bruge tiden på, hvis jeg ikke altid var i gang med at strikke, klippe, lime, male, forme, tegne eller lege i køkkenet.

Ville jeg læse mere? Se mere tv? Være mere sammen med andre mennesker?

Jeg tænker ikke, at jeg nogensinde vil finde ud af det, for jeg kan ikke forestille mig en hverdag – eller hvilken som helst dag – uden en eller anden form for kreativitet. Jeg har urolige hænder og nok også en lidt urolig sjæl, så der skal være noget at tage sig til og det giver mest glæde, hvis jeg har noget i hænderne og jeg ser noget vokse ud af dem. Sådan har det vist altid været. Jeg kan i alle tilfælde se billeder i albummet af lille Anne, der maler med fedtfarver og fægter med en saks og jeg husker det også sådan helt inden i, lyden af en skarp saks i et stykke papir ved køkkenbordet i Apotekergade og så den stærke duft af lim fra den transparente buttede blå flaske, klip klip klip, en engel, en påklædningsdukke eller et lille eventyr. Og hos min far legede vi med flydende tusch, lavede kalaidoskoper af malet glas med stumper af sugerør indeni, vi lavede tegneserier, fastelavnsmasker og mærkelige papirhatte…

På samme måde, som jeg finder ro i køkkenet med alle de ting, som jeg kan finde på det, sådan finder jeg også ro, når jeg har hænderne i gang med et stykke papir, nogle meter garn eller hvad der nu skal forvandles til noget andet, end det det er.

Mon det er en kombination af bevægelse, det taktile og så en ventilering af alt det, der bobler inden i hele tiden. Der er aldrig stille i mit hoved, små idéer og behov plinger ind som lyden fra 100 sms’er sendte afsted inden for kort tid, pling pling pling, jeg kunne også, tænk hvis jeg lige havde noget kork, pling pling, jeg kunne også male den blå, mon det smager godt med allehånde i, pling, hvordan foldede jeg nu de store stjerner dengang, pling.

24-7.

Aldrig stille.

Det bobler.

Og lige meget hvor meget tid, der end ville være til rådighed, så ville jeg aldrig løbe tør for ideér eller projekter, som jeg havde lyst til at sætte i gang…

For mig er det kreative meget lystbetonede og jeg er ikke altid lige vedholdende, kan let hoppe fra det ene til det andet og så tilbage igen, men jeg gør mig altid umage, altid.

“Man behøver ikke at være dygtig men man kan altid gøre sig umage!” – tak til farmor, jeg hører altid hendes stemme inden i, hvis jeg en sjælden gang er lidt for hurtig med noget.

Jeg er en 117-projekter-på-én-gang-person og så tager det selvfølgelig længere tid at få noget afsluttet, men afsluttet det bliver det, lang de fleste gange da, men jeg vil ha’ det rart og hyggeligt, mens jeg laver det og det betyder også, at jeg ikke gider bruge energi på at tale med mig selv om, at det ville give mere mening at afslutte noget, før jeg satte det næste i gang.

Kun i køkkenet giver det god mening for mig at blive færdig, når jeg er gået i gang, det gør det nok for de fleste, man skal jo ligesom bruge maden til noget og oftest gerne lige om lidt…

Jeg er hverken en decideret proces- eller resultatperson, jeg elsker både processen – i små bidder af gangen altså – og jeg elsker også at stå med et lækkert resultat i hånden og kan nyde det igen og igen. Hvis jeg undervejs i processen opdager, at jeg er på fejl kurs, så går jeg ikke videre med det, enkelte strikketøjer har endt deres dage i brændeovnen og underlige klipperier er røget samme vej, jeg nægter at gøre noget færdigt bare fordi “man skal”. Jeg skal ingenting, når det handler om fri leg med saks, pinde, grydeskeer eller andet godt, sådan duer det ikke for mig. Jeg skal ingenting ud over at have det rart, sjovt og hyggeligt, mens jeg leger med de materialer, som lokker på den ene eller anden måde.

Og så skidt med at jeg efterlader mig små bunker af i gangværende projekter rundt i huset. Skidt med at man reelt kun kan bruge halvdelen af spisebordet til at spise ved, fordi resten af bordet er kreativt værksted, skidt med at man kan snuble i en strikkepose eller to på siden af sofaen, skidt med at ikke alle vandrette flader er ryddede og sirlige, for der leves faktisk et liv med aktive hænder her og det må der rigtigt gerne…

Lidt af hvert

LOVESTORM…

13/11/2019

Tusind tak for alle jeres fine varme kommentarer i går, jeg er helt på bagen over, hvor anerkendende og opløftende i er. Og alle de stikord – det er for vildt! Jeg kan jo skrive fra nu af og til næsten evig tid på den flok, som i har sendt afsted.

Skal vi ikke tillade os at konkludere, at de gode gammeldaws blogs om levet liv på ægte vis bare stadig holder? Selv om vi lader os rive med af hurtigheden på andre platforme, selv om blogsfæren har taget 2-3 kvantespring siden tidernes morgen, hvor jeg begyndte at skrive, selv om alt muligt, ja så findes der stadig fine gode ting ved det skrevne ord og ved muligheden for flere af dem på én gang…

Tak – virkelig tak – for den lovestorm, som jeg tillader mig at kalde den.

Den giver mig så meget skrive-energi!

Jeg kan sagtens skrive for mig selv, no problemos, men jeg vil hellere end gerne lade ordene leve her på siden, når nogen gerne vil forholde sig til dem.

Så det gør jeg.

Og i morgen trækker jeg et lille ord fra puljen af alle dem, som i skrev til indlægget.

Træskostøvler, bål, æstetik, hverdagsfilosofi, kattedame, blomster, relationer, børnebørn og meget meget mere.

Jeg er klar. Tastaturet er støvet af og de mange ord noteret i min lille bog.

En lovestorm er ren benzin…

Lidt af hvert

VINTERTIDSTERROR…

31/10/2019

Mit indre ur bryder sig ikke meget om skiftene mellem sommer- og vintertid. Overhovedet ikke faktisk.

Den første uge eller to derefter er jeg helt rundt på gulvet, vågner før kl 04 og når vi så rammer eftermiddagen, så sejler jeg rundt. Måske ikke sådan udenpå, men inden i er jeg helt og aldeles færdig.

Jeg prøver at være ligeglad, bare være i det og både vågne og sejle uden at lade mig mærke synderligt af det, men det går det ikke så godt med. Min i forvejen trætte hjerne bliver helt mast og jeg har svært ved at tænke to sammenhængende tanker.

“Tag dig en middagslur!” siger nogen og Ja! det kunne jeg da sagtens gøre, men jeg bliver ikke sådan specielt meget friskere af en lur i dagtimerne, jeg har brug for at sove om natten og for mig er det nat til klokken er sådan cirka 05…

Jeg tænker tilbage på årene, da pigerne var små, hvor jeg gruede for både frem- og tilbageturen med tiden, det gik altid helt i kuk i ugen derefter, rutinerne røg, fordi de ikke rigtigt passede til de indre rytmer.

Vi var alle lidt skæve i hovederne, når tiden pludselig rykkede sig og ikke rigtigt passede.

Nu er der ingen små her mere, nu er det bare gammelmor selv, der er hårdt ramt.

Og jeg prøver bare at styre så godt som muligt igennem dagene og forsøger at gøre det uden alt for meget irritation. Jeg står op, når jeg vågner, tusser rundt og flytter lidt på indbo, læser lidt, strikker lidt, tømmer opvaskemaskine og sætter en vask over. Jeg gider ikke at blive liggende og forsøge at slappe af, for det er en tabt kamp på forhånd, min krop vil op, når jeg vågner, den er klar og jeg følger bare med.

Men det føles lidt som tortur og jeg bliver mere og mere grå i ansigtet, som ugen skrider frem. Måske er jeg heldig at være tilbage i rette rytme engang hen i næste uge og indtil da så må mine omgivelser altså være lidt rummelige. Jeg er en træt gammel dame med tendenser til at blive et lille urimeligt barn, når jeg er alt for træt.

Charmerende? I think not…