CANARD A LA ST. MARCEL…

Canard...

Basilikum dip...

Blus på...

Og så et blad salvie...

En skøn og varm og aftenmørk lørdag i juli spiste jeg sammen med nogle af de mennesker, som jeg elsker allermest på et livligt marked i den lille by, som ligger nærmest det store gode hus på landet i Frankrig.
Vi havde nået både live Tour de France enkeltstart ved mållinien i Périgueux og jazzkoncert ved en skovsø, inden vi drog op i byen for at spise sammen og godt med en masse glade og byfestsvimle franskmænd.

Den aften var der Marché Gourmand i byen, masser af lokale lavede og solgte mad og overskuddet herfra skulle gå til et projekt i byen, noget på sportspladsen tror jeg, og vi kunne vælge og vrage imellem landlige franske retter, noget kinesisk, store søde pandekager og meget andet godt.
Vi havde egne tallerkener og glas med under armen og det var ikke vanskeligt at finde noget, som man havde lyst til at fylde på eller i.

Vi gik på jagt hver for sig imellem de velduftende boder og vendte tilbage til bordet med bugnende tallerkener og alle spiste lystigt med meget Uhmmmmm og Ååhhhh som underlægningstone.
Mad – god mad – og dejlig vin og endnu dejligere selskab og den mørke varme aften skabte en særlig stemning og jeg tror aldrig, at jeg vil glemme de smagsnoter, som ramte min mund den aften. Det var nærmest magisk…

Siden vi kom hjem for et par måneder siden, har jeg mange gange tænkt på den ret med kartofler og and, som jeg fik, så enkel og rustik og SÅ fyldt med smag.
Jeg stod der og småpludrede på engelsk-fransk med kvinde, der vendte mine kartofler og tørrede krydderurter på den store pande i sydende andefedt og sagde selvfølgelig skål til hendes mand, der klarede at styre både stort vinglas og skriver af andebryst på en kæmpe pande og fik også sagt høfligt nej tak til et confiteret andelår, som de synes, at min ret skulle toppes op med.

Der duftede så himmelsk af and og lidt af jul, mens jeg stod der og uden overdrivelse, så kunne jeg mærke hvordan, at min mund fyldtes med vand og maven med sult.

Og forleden nåede jeg så dertil, hvor min smagsoplevelse i St.Marcel måtte hives hjem på eget spisebord.
Jeg eksperimenterede og det lykkedes og det er bestemt ikke sidste gang, at vi vil få vores egen Canard a la St.Marcel…

Jeg har ikke lavet en opskrift, nærmere bare en anvisning men jeg er helt sikker på, at man vil kunne fifle sig frem efter den og hvis ikke, så må man gerne spørge her.
Til os 4 herhjemme brugte jeg et meget stort fad rodfrugter i små tern, persillerod, gulerødder, pastinak og jordskokker. Dem blandede jeg med masser af rødløg og en håndfuld friske timiankviste fra haven.

Og da jeg ikke lige havde andefedt ved hånden, ja så vendte jeg et par gode håndfulde bacontern ned i grøntsagerne.
Stillede fadet i ovnen og bagte herligheden i det der vel svarer til 3 kvarters tid ved 185 grader.

Da fadet var røget i ovnen lavede jeg en lille dip at spise til, lige dele god mayo og creme fraiche blendet med en håndfuld frisk basilikum og et par hvidløgsfed, et lille nip havsalt og et vrid peber blev det også til. I med stavblenderen og en gang tæsk med den, indtil det hele var luftigt og lysegrønt…

Ænderne klarede jeg på grillen. 2 stk velvoksne bryster skåret i 1 cm tykke skiver på tværs, krydret let med salt og peber og så stegt på ret høj varme i nogle minutter på hver siden, ikke gennemstegte men heller ikke det mindste blodige.
Ind under et stykke staniol og trække i nogle minutter, mens jeg dækkede bord…

Kartofler havde jeg ikke i min grøntblanding, jeg kogte nogle små fine med skræl, som de, der lystede, kunne spise ved siden af. Og det gjorde de så.
Og vi Uhhmmm’ede og Ååhhh’ede nærmest lige så meget, som da vi sad der i Frankrig, prikken over i’et havde selvfølgelig været et glas lokal vin og Familien Wellers bedste selskab.

Jeg elsker enkelt nede på jorden mad, som dette her, retter, som er simple at tilbede, retter med få ingredienser og samtidig med masser af velsmag.
Og man kunne jo sagtens forenkle endnu mere, hvis man ikke havde tid eller snilde til at snitte så meget grønt så ensartet og småt, så var det jo bare at hive en pose rodfrugter fra frostdisken og blande dem med kartoffeltern og bage det i ovnen, mens man brunede de hele bryster på panden og lod dem stege færdige inde i den varme ovn og så først bagefter skar dem ud.

Nemt med nemt på, lige så hurtigt som at hente take away og garanteret noget sundere og velsmagende.

Hop ombord i det –
i vil ikke fortryde.

Canard a la St.Marcel a la Mme Stange et filles.
Eller noget…

LAKRIDSKONFEKT…

LAKRIDSKONFEKT...

Når det udvalgte fredagsslik består af Spaghetti Carbonara, så må der sundheds-slik til om lørdagen.
Man kunne selvfølgelig også helt springe den slags sødhed over, men sådan nogle regler er der heldigvis ikke her i huset, hvor det er okay at spise det man vil, når man vil og næsten også hvor man vil.

Hvis det altså bare er lavet fra bunden og af gode råvarer.
Sådan en regel har vi og den gider vi at holde…

Der kan findes rigtigt mange gode opskrifter rundt omkring på nettet, hvis man har lyst til at spise rent og alligevel sødt. Der er udgivet fine kogebøger om det og i de fleste helsekostbutikker kan man også købe lækkert slik lavet af tørret frugt og andet godt.

At kalde det sundt er nok lige på kanten, i alle tilfælde hvis man høvler kæmpe mængder ned, men hellere søde sager lavet på rene økologiske varer end en pose dutter fyldt med farvestoffer, e-numre og underlige ingredienser, som jeg ikke kender…

I går hev jeg lidt forskelligt fra skabene frem på køkkenbordet og forsøgte at fremstille nogle små konfekt-agtige bidder, som kunne minde om nogle, der blev serveret på en sommerhustur med dejlige veninder for nogle uger siden.

Nogen var et smut i Aalborg, mens vi andre travede stranden ved Blokhus tynd, og med sig hjem havde de en æske med raw lakridsbidder. At der var dadler og lakrids i, det er helt sikkert, og nok også kokos.
Resten huskede de ikke og der var heller ikke den store tid til at fin-smage, for i løbet af få øjeblikke var de fortæret og jeg sad tilbage med en opgave, der lød “En opskrift på nogen mage til”…

Helt mage til er den ikke, denne her er min og der er bl.a. chia frø i og også lidt citron og det var der ikke de dem, der forsvandt som dug for solen.
Men jeg tør næsten godt at sige, at disse her er mindst lige så godt.
Og de er hurtigt lavet.
Og de kan holde sig i køleskabet en uges tid.
Og ingredienserne kan bruges til mange andre gode ting i køkkenet.
Og det meste købes i et større supermarked.

Billigt? Nej! Godt? JA!!
Og en enkelt eller to om dagen kunne faktisk godt være sundt, for både mandler, chia, kokosolie og hamp er godt for kroppen…

Der bliver ca 24 stk af denne portion:
30 dadler af den gode semi-tørrede slags
1 dl kokosmel
Revet skal af ½ citron
2 spsk chia frø
1 spsk hampmel
6 spsk kokosolie
1-2 spsk raw lakridspulver Jeg tog 2 men forestiller mig at 1 kan være rigeligt for andre.

Alle ingredienserne køres til en lind masse i en foodprocessor og presses ned i en lille form foret med bagepapir eller film.
Overfladen kan evt drysses med lidt ristede kokosflager eller lidt kokosmel.

Konfekten køles godt af og skæres derefter i små mundrette bidder.
Og nydes kolde med et saligt smil om munden…

FETACREME…

FETA CREME…

Der har været nogle efterlysninger på den tusse-gamle opskrift på feta creme.
2009 – det er længe siden, men den smager stadigvæk lige så godt. Mindst!

Jeg linker til opskriften i dette indlæg, men det er desværre en blindgyde efter Urtekram har ryddet op og fået nye design.
Men opskriften ligger altså stadig ovre hos dem og du kan nu finde den lige præcis her.

Jeg smiler lidt over, at den ligger i kategorien Søde sager.
Sød feta? Ikke så ofte set.

Haps haps fetacreme til jer, der har spurgt og også til os, der måske lige havde glemt det lidt…