MANGE JERN I ILDEN…

Eller over den?!

Mange grydeskeer på lærredet eller mange pensler på panden?!

 

Multi-beskæftigelse fordi man elsker det og ikke kan lade vær’.

God eller dårlig vane  –  det kommer rigtigt meget an på, hvem man spørger vil jeg tro.

Jeg behøver ikke at spørge nogen, hverken om mine vaner eller om jeg må, jeg gør det bare og hygger mig med det.

Synkrone bevægelser over skærebræt og palet…

 

Hanne har tit grinet af mine små ritualer i køkkenet.

Snitte, hakke, piske, røre, vaske hænder, tørretørre, håndcreme på og så lige strikke et par pinde stående ved gryderne.

Og så forfra  –  snitte, hakke, piske, røre, vaske hænder, tørretørre. håndcreme på og så lige et par pinde mere.

 

Og snakke og grine og drikke vino og kalde på hund og lufte unger.

Og så lige lave lidt mere mad.

Ikke så fokuseret og så alligevel  –

for det hele endte jo med at gå op i en højere enhed og jeg havde det rigtigt rart så længe.

 

Og det var jo altså ikke noget med, at maden først stod på bordet ved midnatstid, nej nej der var skam fornuftig servering bare med indlagt strik…

 

Ulden er blevet afløst af akrylen, de tynde pinde af bløde pensler, men det er stadig køkkenbordet der er inddraget til sidebeskæftigelserne under madlavningen.

Lige nu står der er keyboardstort lærred på køkkenbordet, stablet på spisepinde og aviser fordi det er meget vådt og griseriagtigt med de mange tynde lag, der males på.

Ved siden af lærredet er der parkeret skærebræt, rivejern og hvidløgspresset og en enkelt pose øko-rødder.

Og på komfuret står der Skramsgaderet og ris og putrer færdigt, mens jeg lige kan nå at vende lærredet og give det en omgang tyndt og meget flydende grønt.

 

Det var ikke planen det der med maleri i køkkenet, egentlig skulle det ha’ foregået i køkkenet ovenpå, der jo ikke rigtigt bliver brugt og hvor der er mulighed for at dække af med plast og rigtigt brede sig, men nu stod jeg jo lige hernede og orkede ikke at suse op og ned under middagstilberedningen, så derfor!

Logik ikk’?!

I alle tilfælde for mig lige i dag.

 

Og når jeg har sat det sidste punktum her så er malingen våd, maden klar og vi skal

SSSppppiissssøøøøøøøhhhh….

PLATTER OG PLETTER…

Jeg er i gang med at ordne Lauras værelse oppe ovenpå.

Flyttekasser pakkes ud, tøj lægges på plads, bøger sorteres og sættes i skab og små opstillinger af gammelt og nyt forenes på hyggelig vis.

 

Jeg går deroppe og smiler stort, bare det at bevæge mig i det rum, hvor hun snart skal bo, gør mig varm og rolig. Snart er hun her og jeg glæder mig så usigeligt meget.

Her skal være fint og særligt, når hun lander, hun skal kunne genkende og falde til ro i de nye rammer, som hun indtil nu kun har set på Skype.

 

Det er så vigtigt for mig, at hun kan se, at hun er ventet og at det hun kommer til er lige så meget hendes, som det er vi andres…

 

Hun har givet små pip om, hvad hun ønsker og ikke ønsker, og også fortalt, at det er svært at finde ud af, om hun skal kigge på forhånd eller helt lade sig overraske, når hun træder ind deroppe ved aftentide d.26. juli.

Helt afklaret med det er hun vist ikke, så i dag bliver det bare til en lille sprække på en udvalgt del af væggen.

Måske  kan der komme mere senere.

 

Men lige meget hvad, så hygger jeg mig mere end meget med at hænge op og pille ned og flytte rundt og flytte tilbage.

Det ender godt, det er jeg sikker på, og allerbedst bliver det, når der kommer varmt og levende og krøllet og smilende fyld ind i værelset…

HOOKED PÅ INSTAGRAM…

For længe siden downloadede jeg en App til min IPhone, men da den først lå på telefonen skete der ikke rigtigt mere.

Instagram samlede støv og jeg havde nærmest glemt den, altså lige indtil der begyndte at dukke lækre billeder op rundt omkring, som var taget med lige præcis denne lille App.

 

Nu er jeg nærmest Instaoman, knipser løs og lægger op, og kigger ofte forbi for at tage en tjekker på, hvad de andre nu har gang i.

“De andre” er nogle af mine venner og bekendte, både fra det liv, der leves i virkeligheden og også fra det liv, som leves i cyberspace. Søde og dejlige mennesker, der inspirerer og deler det, som gør dem glade og godt tilpas og det som fylder lige her og nu.

 

En slags fotoblogging kan man vel også kalde det. Det går lynhurtigt, ingen ord eller omveje, bare lige på og op med skidtet.

 

Der er mange muligheder på Instagram, forskellige filtre at lægge oven på dine fotos, og det behøver ikke nødvendigvis at være billeder, der er taget med din mobil, en lille tidsrøver er det, men en af de sjove af slagsen.

Du kan finde mig som @anneds på mobilen og også lige her på Followgram.

 

Hvis du ikke allerede har App’en, så synes jeg, at du skal hente den.

Man kan godt være på uden selv at lægge billeder op og også følge med hos andre uden at dele egne knipserier.

Du bliver måske hooked som jeg…