GODT PÅ VEJ…

Ventesal... Restaurant...Nogle timers arbejde i går i selskab af en handlekraftig veninde fik sat skik på de indledende julerier.

Faktisk mangler der bare en kæmpe flok håndklippede snefnug i vinduerne og så er der vist styr på det inden døre.

 

Perron og togvognen skal også jules til, men der er stadig dage at tage af og først skal rekvisitterne skaffes til huse, vi er ude i noget med rigtigt mange appelsinkasser og nogle store graner med klump. Lyskæder skal der også til og tænk hvis der også kunne komme et fint lag sne. Det ville ligesom sætte den helt perfekte scene…

 

Jeg sidder og bestiller de første varer til næste uges hurlumhej, det kræver lidt hovedregning og lidt is i blodet, et par tusinde gode mennesker plejer at finde vej til stationen i de åbne juleweekends og det kræver sådan set ret mange varer på lager at kunne servicere sådan en flok.

I går regnede vi på gløgg-mængde, det virkede fuldstændig vanvittigt med de mange hundrede liter, jeg blev nærmest lidt svimmel af det, endda uden overhovedet at sniffe det mindste til snapsen og de sprængfarlige rosiner.

Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var den mindste smule nervøs for hvordan det hele spænder af, men inderst inde ved jeg godt, at der er styr på, jeg skal bare lige i gang igen.

 

Og så er det jo først i næste uge ikk’ at det sådan bliver helt tosset, i denne uge er det de indledende øvelser og de første to dejlige selskaber, som jeg glæder mig til at byde indenfor i en nysselig stationsbygning.

Sådan om cirka 247 snefnugs tid…

TRAPPEPYNT…

Vinterpynt...

Grantop...

Hya og kogler...

Om sommeren pelargonier og måske en rose.
Om efteråret lyng og kål.

Om vinteren gran, buksbom og hyacinter.
Og kogler.
Og lys.

Og rigtigt gerne også sne…

I dag er lyng og andet gået på pension.
Det er røget om i gårdhaven, hvor jeg kan se det fra køkkenvinduet og nyde det lidt endnu.

Og på trappen ved hoveddøren bor nu i stedet et lille bitte grantræ, der måske kan bære en enkelt kugle i december.
Der er hyacinter i flok og masser af kogler og så en stor krukke med buksbom, der lugter lidt af tis.

Ja altså ikke fordi, at nogen faktisk har tisset på det, men det lugter sådan, synes jeg.
Men heldigvis mest når det er vådt eller hvis nogen rører ved det.
Pænt er det, lugt eller ej…

Egentlig var der også nogle små lærkegrene med masser af kogler.
De er der ikke mer’, de blev ædt af en hund mens jeg plantede krukkerne til.
Jeg burde ha’ været mistænksom med den stilhed, der sænkede sig bag mig.

Men jeg var optaget af andet, af at gøre det fint og indbydende derude.
For os selv, så vi kan glæde os over at gå op til hoveddøren hver dag.
For de, som kommer her på besøg, så de kan fornemme os allerede før de kommer ind, se at de er ventet, når lysene brænder for dem.

Og såmænd også de, der har deres daglige eller mere sporadiske gang på vores vej, de fortjener vel også lidt pænt og hyggeligt at kigge på.
Jeg nyder i alle tilfælde selv, når jeg kommer forbi hjem, der ikke kun har fået omsorg ind men faktisk helt ud på fortrappen.

Vinter er det.
Nu også med grantop og varme lys…