Browsing Category

Lidt af hvert

For hjerte og sjæl, Lidt af hvert, Og mig selv - sagde hunden, Skriverier

NOGEN.

09/03/2021

Da jeg havde fødselsdag for en god uges tid siden, fik jeg så mange dejlige hilsner på alle de forskellige platforme og i år ramte de lige en en lille smule dybere end ellers og var måske også lidt mere tiltrængte, end jeg ellers plejer at mærke. Mit følelsesregister står pivåbent for tiden, jeg er tyndhudet og alt rumler ind for fuld kraft.

Glæde, lykke, uro, smerte, alt får et ekstra drej på volumeknappen. Teksten herunder skrev jeg som tak for alle hilsnerne på Facebook og vil også dele det her i lettere tilpasset format.

For et par uger siden dumpede et nyt fint lille menneske ned i vores familie og i samme døgn mistede mennesker, som vi kender, deres datter. Liv og død. Lys og mørke. Livet.

Og jeg har i de sidste uger tænkt så meget på, hvor livsvigtigt det er, at der er nogen, der holder os, når vi hænger ud over afgrunden i sorg og fortvivlelse, og hvor vigtigt det også er, at nogen jubler og glædes sammen med os, når livet stråler.

At nogen er med til det hele, ikke nødvendigvis de samme, men at der er nogen, der ser og hører og spejler. Nogen. At vi er noget for nogen og nogen er noget for os.

Jeg er –

nogens mor

nogens mormor

nogens søster

nogens datter

nogens ven

nogens medarbejder

nogens kollega

nogens veninde

nogens madmor

nogens lejer

nogens mentor

nogens sjælesørger

nogens torn i øjet

nogens gamle bekendte

nogens superhelt

nogens værste mareridt.

Jeg er nogens.Og så er jeg mig.

Allermest mig –

hård og blød

mild og ilter

energisk og træt

larmende og stille

fjollet og gravalvorlig

rummelig og afvisende

kompleks

modsatrettet

Et menneske. Nogen. Og allermest er jeg det, fordi jeg er det sammen med andre. Nogen.

Jeg er nu i mit 56. år. Det er jeg taknemmelig for, meget taknemmelig, intet er givet, intet er lovet, jeg tager hver dag, som den kommer og jeg tager den med glæde. Også selv om det er en grå dag, en blå dag, en svær dag. Jeg tager den med alligevel og gør det så gerne.

Sammen med mig selv og sammen med nogen.

Børnebørn, Download, Familieliv, Lidt af hvert, Strik, Strikkeopskrifter

130 gram lunhed til lillen.

02/02/2021

Mens vi venter på næste medlem i vores lille flok, har jeg strikket et lille tæppe.

Min mor har overtaget tjansen med det kongelige svøb, hun synes, at hun har bedre tid og at jeg hellere skal bruge min energi på at være sammen med de små lopper, som allerede er ankommet. Og det kan hun jo egentlig ha’ ret i, en lidt mere fornuftig fordeling at tid og kræfter. Og så er det da også hyggeligt, at det er ens oldemor, der har strikket det store tæppe, der kan komme med videre til næste generation. Til tipoldebørnene engang om 20-30 år.

Jeg har strikket et lille blødt tæppe, som kan bruges til et lille ophold i en babynest, til en armsovning eller under dynen i barnevognen. Lille og lidt mere praktisk end det nærmest 1 kvadratmeter store svøb, som jeg strikkede til Topper og min mor til Vilma. Dette her er en lille makker til det store og selv om der allerede er strikket flere småtæpper til de andre, så skal den nye lille rumpenisse også ha’ sit eget.

Sophie nyder de sidste dage inden babytouchdown. Stille dage, så stille som de nu kan være med de andre livlige små, uden planer, hun samler kræfter og får pustet lidt ud efter et meget hektisk og lidt voldsomt ombygnings-og istandsættelsesprojekt. Først i søndags blev det nye badeværelse klar med sanitet og vand, jeg forstår virkelig godt, at hun har klemt ballerne ekstra godt sammen, mens der ikke var badeværelse i huset.

At der ikke er el og heller ikke færdigmalet derude, det betyder nul, når bare man kan få sin barselkrop under bruserens blide stråler.

Sophie har ikke travlt, jeg beundrer hendes ro og væren lige her lige nu i disse dage, og jeg flyder stille med. Babyer kommer, når babyer kommer. Og når hende her den lille dumper ned til os, så er alle klar. Med åbne arme, mange af dem endda, bløde hjerter og uendelig kærlighed til endnu et lille menneske i vores tætte flok.

FAKTABOKS

Mønster: Barnevognstæppe med snoninger

Garn: 130 g. Cottonwool på cone fra Garnudsalg ( Ved ikke om der er mere af slagsen, jeg kan ikke finde farven)

Pinde: 4 mm

Egne krumspring: Ud over den fejl, som jeg opdagede ret sent og har ladet blive, perfekt uperfekt i ved, så har jeg ikke lavet nogen krumspring, jeg har strikket 100 % efter opskriften for at være sikker på, at den var til at forstå. Og det synes jeg, at den er.

Tæppet er ikke stort, dette her måler 50 x 70, men det er perfekt til netop de ting, som jeg har skrevet herover. Ønsker man sig et større tæppe, så er det ret enkelt at øge maskeantallet, det står også lidt om i opskriften.

Og nærmest på dato er det 10 år siden, at det lille tæppe blev lagt op som download her på bloggen.

God strikketlyst, hvis nogen af jer kaster jer over et miniputtæppe. Nu ligger der i alle tilfælde et nyvasket og babyklart tæppe her til en lille ny rumpenisse.

Som kommer, når hun kommer.

For hjerte og sjæl, Hverdagsliv, Lidt af hvert, Og mig selv - sagde hunden, Udeliv

vINTERDAGE MED DYP

28/01/2021

Grå dag og blå dage. Kolde dage og fis-lunkne dage. Regn, slud og sne og alt alt for lidt af det sidste.

Det er godt, at huset er lunt og hult og at jeg også sagtens kan nyde at sidde med mit strikketøj og mine bøger time efter time. For udelivet kalder ikke så meget på mig, når det er gråt og sjasket, jeg gider godt at blive kold men jeg nærmest hader at bevæge mig rundt i fugtigt tøj og dug på brillerne.

I dag er smuk og blå og jeg har skam også været ude. Både ude og nede. Et vinterdyp – ja faktisk to – sammen med gode bademakkere på broen skød min hjemmedag i gang og siden har der været små dagligdags ting at klare og også lidt læsning af den faglige slags at udfordre hjernen med.

Jeg er stadig novice ud i vinterbadningens kunst, var i for første gang dagen før min fødselsdag i februar sidste år og har for alvor fået gang i dypperierne fra sensommeren, men jeg ved, at det er noget, som jeg ikke slipper frivilligt igen.

Blodets brusen i årerne bagefter og tilfredsheden og glæden over at gøre noget, som kræver at jeg kommer ud af røret og afsted. Det lille fine nye fælleskab der på badebroen giver mig smil om munden og sang på hjertet, når jeg kører hjem igen.

2 dage om ugen. 4-5 kvinder alt efter dagsform og så lige så mange dyp, som man synes, at man orker. En kop te og lidt snak og grin, mens teen drikkes og så hjem hver for sig igen. 30 minutter fra jeg kører afsted og til jeg er hjemme igen, men de 30 minutter sidder i kroppen resten af dagen på en rigtig dejlige måde. Og det er det mentale velvære, der tæller allermest i denne kolde ligning.

I dag var luften -3 og vandtermometeret stod på et klingede NUL, da vi hev det op efter endt badning. Og det krævede faktisk lige lidt mere end bare et enkelt slag med spaden, før vi fik hul på isen, men i kom vi og det endda uden de store hvin. Måske fordi vi nærmest var lidt lammede af kulde.

Jeg vil helst gå ud fra bredden og kaste mig frem og svømme ud til broen. Men det går altså ikke lige nu. Det ville se dumt ud, hvis jeg lå der med bar krop oven på isen og forsøgte at padle, så i disse dage er det på stigen. Ned, trække vejret nogle gange, op igen. Og så ned igen, når man lige har ventet lidt på tur.

Jeg er ligeglad med de artikel, der siger, at der er mange sundhedsmyter omkring vinterbadning; jeg gør det ikke for at blive sund på den fysiske måde, jeg gør det ene og alene fordi jeg er vild med følelsen i kroppen, mens jeg er i vandet og også når jeg igen har fået mit varme tøj på. Det sætter sig direkte i humøret og det tåler bestemt gerne et lille tilskud på især de grå og våde dage.

Jeg er ikke saunatypen, jeg vil hellere hjem til brændeovnen og lidt stilletid efter et dyp. Og der er jo helt frit valg på den hylde, så jeg suser bare hjem og nyder, at der er buldrende ild i ovnen og rigeligt af varme drikke. Og en dag forude med smil om munden og på hjertet.

En dag til rugbrødsbagning og opstart af en Zipper til Laura, nu er jeg nemlig endelig i mål med en strikkeprøve on point.

Og så også nogle af de der husmoderlige pligter, som jo også hører livet til. Kedelige eller ej…

Arkiv

Facebook