Browsing Category

Strik

Faktaboks, Garn, Ravelry, Strik, Strikkeopskrifter

VERTICES UNITE I ANNE FARVER

15/03/2021

Jeg har længe haft lyst til at strikke mig et Vercites Unite mere i nogle lidt mørkere nuancer end mit andet store har.

Mørke som i brune, gyldne og dybe blå toner. Noget, der skulle kunne bruges sammen med mine to blå uldne vinterfrakker og også noget, der skulle have en enkel mere lys og blød sektion, så sjalet kunne bruges over bare sommerarme og lyse gevandter.

Jeg har strikket flere udgaver af netop dette sjal, store og små, nogen til mig selv og andre til gave. Jeg er vild med designet, der med sine 6 mindre sektioner giver gode skift i strikkeriet, det bliver aldrig rigtigt kedeligt på trods af de tusindvis af retmasker. Altså – det vil sige, at jeg alle gange uden undtagelse har været ved at dø en lille smule i sektion 1, der bare kan føles uendelig, men når den så er klaret, så strikker resten nærmest sig selv.

Jeg skrev sjalet på min strikkeliste for 2021 og det skulle strikkes af lagergarn. Af en god portion af det forskellige håndfarvede merino, der findes oppe i den store kasse for enden af trappen. På det lille repos, der nærmest er en lille garnbutik. Jeg indrømmer det.

En mængde mindre nøgler i passende farver blev fundet frem og det eneste hele fed, der ikke havde været i spil til noget som helst andet før, var noget MadeleineTosh i farven dark roast. Indkøbt hos Yarnfreak i sensommeren for en del af mit lille 2020 garnbudget. Alt andet var godt og blandet fra Maddyed, Handdyed, Hedgehog Fibers og også MadeleineTosh.

Undervejs i projektet syntes jeg pludselig, at jeg manglede noget brunt, det blev indkøbt for alle februars garnpenge. Og kom så slet ikke i brug! Jeg tog en anden vej med noget grårosa og beige et den ene store sektion og det er jeg så tilpas med. Og det fine brune håndfarvede garn oppe fra It’s Yarn kan så blive til et par flotte strømper senere på året.

Fordi sjalet er strikket i rester, så er der i flere af sektionerne lavet små farveskift undervejs, i sektion 1 er det meget meget tydeligt, men jeg synes selv, at det er lavet på en måde, så man ikke er i tvivl om, at det er med vilje. Farverne er fra samme skala men blot fra forskellige steder af den, jeg synes faktisk, at det er ret flot.

Sektion 3, som i opskriften er strikket i bare én farve, har jeg strikket i to farver, en varm beige/sandfarvet og en kold grå/rosa, men strikket sammen i vilkårlige striber ses det næsten ikke, at det er to forskellige farver. Jeg er vild med den sektion og synes at den laver et godt “break” der i midten.

Jeg har skyllet sjalet op nu, på den sædvanlige måde med et lille stille bad i Eucalan og så en let centrifugering i maskinen bagefter. Da jeg tog det ud af maskinen føltes det lidt som Midgårdsormen, det bare voksede og voksede mens jeg bar det afsted. Ingen panik over det – jeg vidste jo, at det ville være sådan med det “levende” glatte garn strikket lidt løst i ret. Lige så snart det tørrer op, så er der meget mere hold på det.

Jeg er SÅ tilfreds med resultatet, så tilfreds med, at det er strikket af garn fra lageret og især af rester fra andre projekter og så alligevel ser så helstøbt og planlagt ud. Jeg ved allerede, at dette her ikke mit sidste Vertices Unite, men det bliver ikke lige i morgen, at jeg smider det næste på pindene; der er andre projekter, der råber på motion og nærvær. Men mellem os – jeg har faktisk fundet garn frem til det.

Det eneste, jeg fortryder en smule med dette projekt, er, at jeg ikke vejede garnet af undervejs, jeg har ingen anelse om, hvad der er brugt til de enkelte sektioner og det ville ha gjort det så meget nemmere at planlægge andre sjaler efter samme mønster og “brug-hvad-du-har”devisen. Men en veninde er ved at strikke sig igennem sjalet med garn fra mit lager og med mine oversættelser og forklaringer undervejs, så hun er sat på opgaven og når hun er færdig med sit sjal, ja så kan det blive en lille blog-post for sig selv. Hun sagde næsten frivilligt ja okay.

FAKTABOX

Mønster: Vertices Unite af Stephen West

Garn: 345 gram håndfarvet merino af forskellige herkomst. Alle med en løbelængde på ca 380-400 meter pr 100 g.

Pinde: Addi Turbo 3.5 mm

Egne krumspring: Jeg har fulgt opskriften 100 %, indtil jeg nåede til Icord kanten. Jeg ville ikke sidde med de mange mange masker fra hele tørklædets yderkant på pinden, så jeg nøjedes med at samle op i en sektion af gangen. Jeg samlede op med én nuance okker og strikkede Icorden med en anden nuance, jeg havde de to nøgler, der var til overs fra andre projekter, og ved at samle op med det ene og strikke med det andet, så behøvede jeg ikke at bryde opsamlingsgarnet undervejs. Det er så absolut den nemmeste måde, jeg har strikket kant på, og det bliver bestemt den, jeg vælger igen næste gang. For sådan én bliver der jo.

Børnebørn, Download, Familieliv, Lidt af hvert, Strik, Strikkeopskrifter

130 gram lunhed til lillen.

02/02/2021

Mens vi venter på næste medlem i vores lille flok, har jeg strikket et lille tæppe.

Min mor har overtaget tjansen med det kongelige svøb, hun synes, at hun har bedre tid og at jeg hellere skal bruge min energi på at være sammen med de små lopper, som allerede er ankommet. Og det kan hun jo egentlig ha’ ret i, en lidt mere fornuftig fordeling at tid og kræfter. Og så er det da også hyggeligt, at det er ens oldemor, der har strikket det store tæppe, der kan komme med videre til næste generation. Til tipoldebørnene engang om 20-30 år.

Jeg har strikket et lille blødt tæppe, som kan bruges til et lille ophold i en babynest, til en armsovning eller under dynen i barnevognen. Lille og lidt mere praktisk end det nærmest 1 kvadratmeter store svøb, som jeg strikkede til Topper og min mor til Vilma. Dette her er en lille makker til det store og selv om der allerede er strikket flere småtæpper til de andre, så skal den nye lille rumpenisse også ha’ sit eget.

Sophie nyder de sidste dage inden babytouchdown. Stille dage, så stille som de nu kan være med de andre livlige små, uden planer, hun samler kræfter og får pustet lidt ud efter et meget hektisk og lidt voldsomt ombygnings-og istandsættelsesprojekt. Først i søndags blev det nye badeværelse klar med sanitet og vand, jeg forstår virkelig godt, at hun har klemt ballerne ekstra godt sammen, mens der ikke var badeværelse i huset.

At der ikke er el og heller ikke færdigmalet derude, det betyder nul, når bare man kan få sin barselkrop under bruserens blide stråler.

Sophie har ikke travlt, jeg beundrer hendes ro og væren lige her lige nu i disse dage, og jeg flyder stille med. Babyer kommer, når babyer kommer. Og når hende her den lille dumper ned til os, så er alle klar. Med åbne arme, mange af dem endda, bløde hjerter og uendelig kærlighed til endnu et lille menneske i vores tætte flok.

FAKTABOKS

Mønster: Barnevognstæppe med snoninger

Garn: 130 g. Cottonwool på cone fra Garnudsalg ( Ved ikke om der er mere af slagsen, jeg kan ikke finde farven)

Pinde: 4 mm

Egne krumspring: Ud over den fejl, som jeg opdagede ret sent og har ladet blive, perfekt uperfekt i ved, så har jeg ikke lavet nogen krumspring, jeg har strikket 100 % efter opskriften for at være sikker på, at den var til at forstå. Og det synes jeg, at den er.

Tæppet er ikke stort, dette her måler 50 x 70, men det er perfekt til netop de ting, som jeg har skrevet herover. Ønsker man sig et større tæppe, så er det ret enkelt at øge maskeantallet, det står også lidt om i opskriften.

Og nærmest på dato er det 10 år siden, at det lille tæppe blev lagt op som download her på bloggen.

God strikketlyst, hvis nogen af jer kaster jer over et miniputtæppe. Nu ligger der i alle tilfælde et nyvasket og babyklart tæppe her til en lille ny rumpenisse.

Som kommer, når hun kommer.

Bæredygtighed, Lidt af hvert, Strik

STRIKKEDOGMER 2021.

25/01/2021

Jeg fortsætter, hvor jeg slap. Strikker videre med udgangspunkt i en liste af dogmer for mit uldne eventyr. Det gik så godt i 2020, at jeg sagtens kan trække nogenlunde samme omgang ind i 2021.

Jeg har justeret listen en anelse, for erfaringerne fra sidste år skal selvfølgelig bruges. Bl.a. er det månedlige beløb på 150.- kr nu udelukkende til garn, for det blev lidt vanskeligt også at klemme nyindkøb af opskrifter ind i det beløb. Så nu er det altså “bare” garn, der skal betales ud af det storslåede beløb; det gik sidst og det kommer det også til i år. Og så kan jeg købe nye opskrifter, som måske endda kan passe til lagergarn, uden at tænke på, at det æder af den i forvejen lidt begrænsede pulje.

Sidste år havde jeg givet mig selv mulighed for 2 dealbreakers hen over året, hvis jeg nu stødte på et projekt, som bare måtte på pindene NU! I år har jeg været lidt mere gavmild overfor mig selv og indlagt 4 jubelprojekter. Ét pr. kvartal. De kan kun fyres af i det kvartal, som er aktuelt, dvs at de ikke kan overflyttes, så hvis der ikke dukker noget op i f eks dette kvartal, som jeg bare MÅ strikke, ja så er det Bye Bye til det jubelprojekt.

Jamen hva’ så, hvis jeg forelsker mig i to store nye projekter med en uges mellemrum? Så er det bare ærgerligt! Jeg må vælge ét og så gemme det andet til næste kvartal, og hvem ved – måske er det så ikke længere så interessant. Det var nemlig noget af det, som jeg erfarede sidste år: At hvis et strikkeønske lige ligger lidt og venter, så er det ikke sikkert, at det bliver ved med at være lige så attraktivt og interessant. Og det er jo egentlig ikke så dumt.

Jeg har 7 projekter på årets liste. 2 af dem er taget med ind i 2021 fra sidste år og skal bare strikkes færdige, men de er med på listen alligevel, fordi det er 2 stykker strik, som jeg rigtigt gerne vil ha’ i min garderobe.

Og så har jeg tilføjet 5 andre, bl a en Windy af Helga Isager og en Novice Cardigan Chunky fra Petiteknit. Alle garner og opskrifter er fundet frem fra gemmerne og hvert projekt har fået sin egen kasse og det er ret tilfredsstillende at kigge på den lille stabel af transparente kasser, der står der og indholder masser af hyggelige timers strikkerier og gode tilføjelser til garderoben. 5 projekter i den brune farveskala og 2 i den blå.

Men inden jeg sætter pindene i det første projekt fra de kasser, så skal jeg strikke en Zippersweater til Laura, der fik et meget akut behov for sådan én for en uges tid siden. Hun har selv indkøbt garnet, Peruvian Highland Wool fra Filcolana og Silk Mohair fra Garnudsalg. Jeg glæder mig til at strikke den til hende, hun har uldtrøje på hver eneste dag året igennem, kun på de allervarmeste dage kommer de ikke på, og hun slider dem virkelig op. Hendes mors hjemmestrik er hendes lykkeamuletter, siger hun, og når jeg ser hendes glæde ved lækkert strik, ja så tager jeg gerne tjansen.

Jeg har selvfølgelig foreslået hende, at hun selv skal i gang, men hun synes det er tosset, når jeg nu er så god til det. Laura i en nøddeskal – hun ved lige hvordan, at man får sin mor til at tage fat.

Så altså først en Zipper og så en Windy, en Boucle, en Novice, en Sandstone, et Vertices Unite, en Manou og en Amanda. Og så alt det andet, som også ender med at komme med i puljen. Inspiration og fristelser vælter ind fra alle side.

Strikkeåret 2021 bliver herligt. Det mærker jeg tydeligt…