SØNDERJYLLAND TUR RETUR…

6100 Haderslev...Weekend hjemme i Haderslev.

For det er stadigvæk hjemme selv om jeg ikke har boet der i mere end 30 år.

Landskabet, de gamle byhuse, Dammen midt i byen og det varme Møjn giver mig smil på hjertet og ro inden i.

Mon ikke de fleste af os har det sådan med vores barndoms gader? Minderne og måske nostalgiens udglattende mildhed får det hele til at fremstå trygt og godt for mig og alt det, som kunne være tungt og besværligt omkring tidligere tider, lader jeg ligge og passe sig selv.

 

Jeg har ikke lavet andet end at være, bare være, hænge ud og slappe af. Gået en bytur, spist fedtkager og drukket kaffe, besøgt en kær gammel veninde og siddet hendes sofa flad med strikketøjet i hænderne, givet en hånd med kalendergaveindpakning og snakket om alt mellem himmel og jord i både den lette og lidt mere alvorlige afdeling.

Jeg har kigget julerier hos Have med stil, hvor der altid er dejlig inspiration at tage med sig, det er uden overdrivelse den bedste planteskole, jeg kender, deres stil er så gennemført og helt igennem dejlig og jeg er egentlig glad for, at den ikke ligger i min baghave, for det havde været den direkte vej til ruin…

 

Lørdag aften var der middag og kaffe med min Moster Karin, som bor i det fineste lille byhus med toppede brosten foran og bare et stenkast fra Damparken. En lille håndfuld timer i hendes selskab kan give varme inden i til mange dage og jeg lover hver gang mig selv, at NU skal jeg blive bedre til at smutte derned, for hvorfor snyde sig selv for dejligt selskab, når det nu faktisk er indenfor så rimelig rækkevidde.

Men så er der jo det med hverdagen, som æder af den tid, som kunne bruges på den slags, og som jo også har det med at stjæle tid ind i fridagene, hvor der skal styr på alt det, som skubbes foran én, når hverdagen ræser.

Jeg prøver – virkelig for alvor – at bruge min tid på det, som gør glad og giver mening, jeg må nok bare erkende, at der faktisk ikke er så meget tid, som der burde være. Jeg må kigge lidt på, hvad det er, der stjæler af den, om der er mere, der kan barberes væk af det, som er overflødigt eller ligegyldigt, og lur mig, om der ikke stadig kunne findes noget af det, selv om jeg synes, at jeg har forsøgt at luge ud…

 

Men godt udhvilet og opladet er jeg efter en weekend i 6100 og det er vældigt passende, når jeg fra i dag faktisk er tilbage på stationen for at gøre juleklar.

Pynt, rengøring, juletræer og dørkranse. Genopvarmning, varebestilling og et overblik over de mange hundrede reservationer.

Jeg er klar, glæder mig rigtigt meget til at hænge julepynt op og pusle om de detaljer, som har været planlagt længe, jeg tror, at det bliver så fint derude, jul på den rolige og lidt nedtonede facon.

 

Weekend i syd.

Hverdag i midten.

Begge dele er godt og med til at forme det gode liv…

FØRST EN HALV TIME PÅ DEN ENE SIDE, SÅ EN HALV TIME PÅ DEN ANDEN…

HUXI....HUXI...HUXI...Gassen er gået af ballonen.

Fuldstændigt.

 

Hver morgen vågner jeg kl meget meget tidligt, sådan 05.10 cirka, og tænker “I dag skal jeg være aktiv, i dag skal jeg gøre noget, i dag sæber jeg hele gangen ned og giver den et lag frisk maling. Eller flytter om i mit soveværelse. Og i stuen. Og slæber staffeliet ind og får grundet et lærred. Og laver fermenteret rødkål, så det er klart til jul. I dag!”

Og så når jeg ikke en pind, intet, nada, nul og niks.

Altså ud over de der helt elementære ting som at vaske mig, spise, gå tur med Huxi og motionere. Tiden løber fra mig, mens jeg sidder og glor ud i luften og jeg kan ikke engang prale af at tænke store fornuftige tanker, mens jeg sidder der, for det føles nærmest bare som om, at alt står stille derinde. BOM stille.

Jeg er vist i gang med at sunde mig, at få samlet op på det overforbrug af kræfter, som jeg har udsat min krop og til dels også mit hoved for i de sidste 8-9 måneder, jeg restituerer og egentlig er der jo godt gang i tankevirksomheden, for jeg gennemtygger de sidste mange måneders oplevelser og indtryk, det føles umiddelbart bare knap så produktivt, som når man er i gang med at se frem og lægge planer…

 

Jeg forsøger at overgive mig til det, ikke panikke eller irrriteres, men holde fast i tanken om, at det er fornuftigt nok at lade sig falde ned og falde hen, at det er nødvendigt oven på sådan en omgang, som jeg har klaret. Jeg skal bare lige vænne mig.

Inaktivitet er ikke en færdighed, som jeg er ret øvet i og derfor kan det være nærmest angstprovokerende at være i, jeg får lidt dårlig samvittighed, føler at jeg pjækker fra verden og skal virkelig anstrenge mig, for at der ikke kommer til at køre en fordårligtremse inden i. Og samtidig får jeg også lige et lille strejf af bekymring, for hold da bøtte hvor har jeg drevet rovdrift på mig selv denne sommer – på alle planer – og det til trods for, at jeg havde lovet mig selv, at det ikke skulle ske.

Men ét er gode intentioner og ønsker og noget andet er virkelighed. I en virkelighed, som var første sæson som selvstændig med sindsygt mange nye ting at lære, at stable på benene og få til at klappe. Det har været benhårdt men også fantastisk sjovt, spændende, udfordrende, tilfredsstillende, glædeligt og fuldstændigt rigtigt.

Jeg skal bare lige hvile mig lidt. Først en halv time på den ene side og så en halv time på den anden. Og så er jeg klar igen.

Klar til at arbejde videre i det, som jeg nok vil kalde mit livs bedste beslutning både jobmæssigt og rent personligt, det har føltes så rigtigt fra første færd og ikke et minut har jeg fortrudt, jeg har ind imellem tænkt “Hjælp” og “Shitshitshit” men det tilfredse smil i øjnene og varmen inden i er mange gange stærkere…

 

 

Egentlig var det planen med ferie til varmere himmelstrøg, ferie med sol, bøger, oplevelser, god mad og masser af tid til ingenting. Men det er ikke behovet, når jeg mærker efter, behovet er sofa, bøger, strik, kaffe, samtale og søvn og så ikke så meget mere end det.

Og så selvfølgelig planlægningen af en vanvittig travl december med juletog, æbleskiver i tusindvis og gløgg i baljer så store som badekar til kæmper. Julefrokoster, boder, småkager, kranse, aftaler, fester, pyntning og træer og lanterner og kort og flæskestegssandwich og og og.

Men først lidt mere sofa.

Sammen med Huxi, der i den grad forstår at understøtte min sumpning…

 

 

 

FOLKLORE CARDIGAN…

Pynt på taget i november...

Jeg har fået nogle henvendelser omk. køb af opskriften på min gamle Folklore cardigan.

Engang kunne den købes rundt omkring, lige nu bare ved at skrive en mail til mig på annedyrholm.stange@gmail.com

 

Men inden længe så vil den også kunne findes hos en stor dejlig garnforretning oppe mod nord.

Indtil da – så skriv bare til mig og hop på hovedet i restekurven og find de herligste farver til et kulørt bærestykke…