Amanda ligger med feber og ondt i ørerne, humør og energi er kvæstet, hun har det bedst siddende lettere tilbagelænet og i eget selskab, kun hvis man kan være stille og sidde roligt er der adgang i hendes nærhed.
Jeg har dog fået lov at luske hen med lidt forplejning ind imellem, hun mister aldrig helt appetitten, og kan altid fristes med god grød eller smoothies, men ind imellem må der også lidt brød til.
Det blev i eftermiddag til små sprøde pitabidder med tunkræs og grønt til, det forsvandt som dug for solen, og jeg sneg mig også til at snuppe lidt, sørgede bare for at knase de små brød langt væk fra de sarte ører…
Den rørte tun var en rest fra i går, hvor der kom lidt sunde snacks på bordet inden den rigtige aftensmad, det har været ugens “tiltag”, lidt lækkert før maden, rum og tid til nærvær og snak, før der skulle dækkes bord og spises.
Jeg er sikker på, at det samlede madindtag ikke stiger, man spiser bare mindre af den “rigtige” mad, og hvis man har lidt omtanke i forhold til, hvad der stilles frem, ja så er det så fint med mig, det er jo bare et mere langstrakt og varieret måltid…
Hvis nogen kunne få lyst til et lille stykke tyndt ristet brød med tundims og gnavegrøntsager til, så kan det fremstilles ret hurtigt af nærmest ingenting:
1 ds tun
3 store spsk. fromage frais
1 fintsnittet forårsløg
2 fed knust hvidløg
Dild
Urtesalt og friskkværnet peber
Evt. et par tsk Dijonaise
Og måske lidt citronsaft
De fleste kan nok finde noget, der ligner ovenstående i køleskabet, og så bare røre-røre…