Browsing Category

Lækkerier

indenfor, Lækkerier

SNART…

02/11/2007

Kanymo…

Da jeg var på Skals for efterhånden mange måneder siden, holdt jeg ude blandt de fine kunsthåndværkerboder øje med, om der mon ikke var noget, der kunne bruges i venindens nye butik, lækkerier, som man ellers ikke ville kunne finde i byen.

Og det var der, flere ting endda, men disse her små jule-finurligheder, de var ikke til at komme uden om, jeg vidste at Helle ville elske dem, og havde en fornemmelse af, at de også ville passe til det andet, der ville være at købe i t.i.n.g…

Jeg fik en god snak med Karen, der laver den skønneste keramik, forklarede hende om veninden og butikken, og gavmildt lod hun mig dampe af med nogle af de små poser, så jeg hjemme kunne vise, hvad jeg havde spottet.

Helle var lige så vild med de små porcelænsting, som jeg var, og inden længe, så vil de være at finde på Tværgade, og også her hos mig, for jeg var så fræk at beholde vareprøverne efter fremvisningen!

Jeg glæder mig til snart at kunne hive kasserne med juletingene frem og lægge planer for, hvad der skal placeres hvor.

Snart, men jeg bliver vist nødt til at vente nogle uger endnu…

Kanymo…

Lækkerier

FRUGT-BOLLER…

30/10/2007

Bolledej…

Her kommer så lige et lille husmoderligt indslag med en bageopskrift:

25 g. gær

2 æg

2 dl. lun mælk

1/2 tsk.salt

2-3 spsk. rørsukker

50 g. blødt smør

150 g. blandet hakket tørret frugt og nødder/mandler

ca. 500 g. hvedemel

Og så ellers samme fremgangsmåde som alt andet gærdej.

Giv gerne dejen en lidt længere hævetid, der er “tungt” for gæren at få gang i denne dej, der er tynget af den meget frugt…

For hjerte og sjæl, Lækkerier, Pigerne

EFTERMIDDAGS-NYDNING…

29/10/2007

Pluto design…

To piger hjemme, uden kammerater på besøg, et el-piano slæbt ned i alrummet, en lille underviser en stor, og der grines og korrigeres blidt. De synger og spiller, hver med sit næb, men inderligt og gerne.

Pludselig tager fanden ved dem, og der sættes gang i en præsentationsrunde uden sidestykke, for lige i dag skal både Beckham og Ulla Terkelsen deltage i Vild Med Dans, stille rumba forlyder det fra kommentatorboksen.

Jeg går og bokser i bolledej, og hygger mig så vældigt med at høre, at de to, der ind imellem kriges så ondt, stadigvæk kan finde tilbage til de gamle roller og legemønstre, som gjorde at de i mange år var hinandens bedste venner…

Frugtboller…

Vi drikker te og nyder de lune frugtboller, og når den lange travetur med Nugga-tøsen er klaret, så er der vist en hjælpende hånd til de hjemmelavede burgere.

Alt ånder fred og idyl, gad vide om der har været et uopdaget gas-udslip i byen, en tåge der har nedtonet to præ-pubbers stridslyst?!

Lige meget hvad, så sørger jeg for at nyde igennem mens tid er…

Burgerboller…