Ind imellem der er jeg vældig god til at komme til at lave noget andet, end det jeg i virkeligheden skal, i dag skulle der ikke mere til end et par pærer i frugtskålen, før jeg var på afveje.
Egentlig skulle jeg jo pakke det sidste, bl.a. mit strikketøj, altså vigtige sager, men bim-bum, så havde jeg gang i tærtedej, mandler, marcipanmasse, kagerulle og sådan, ud over hele køkkenbordet…
Nogle hyggelige mennesker ville gerne nå at se os inden afrejse, og inviterede sødt på aftenmad, så jeg ikke skulle tænke på det; aftensmaden kommer de til at give, men her i stedet for der, jeg kunne ikke være sikker på, at vi var så langt med pakkeriet at der var tid til udflugt.
De kommer med kylling, ved jeg, og så kunne vi da lige spise en lille pærertærte senere, ikk’?!?
Det håber jeg i alle tilfælde, for nu er den lavet, med den sprødeste bund med knas af hakkede mandler, med pærerbåde søde og tætliggende, og øverst et låg af marcipan, hundrevis af sorte vanillekorn og gode store æg.
Pakkeriet klarede jeg i de perioder, hvor skidtet passede sig selv i ovnen, så jeg er topklar til Sverige, men allerførst til selskab af den allerbedste slags…
