Hverken fugl eller fisk header image 2

PINK RÅKOST…

Sunday 19. September 2010klokken 20:09 · 27 kommentarer · Lækkerier, Mad, Opskrifter

Aftensmaden blev som lovet (eller truet vil nogen mene) skiver af det friskbagte rugbrød med nystegte sprøde frikadeller til.

Men grønt må og skal man også have, så det fik vi selvfølgelig, selvom det nu ikke var ret grønt, men hidsigt og skrigende pink.

Grøntskuffen gemte på en håndfuld gulerødder, nogle rødbeder og en enkel lille persillerod, og sammen med lidt creme fraiche og krydder blev rødderne til en frisk og knasende gang råkost.

Måske har du også lyst til en gang farve- og vitaminrig tilbehør til en dunse, en steg eller en hakkedreng.

Pink råkost til 4 ret sultne

400 g blandede rødder  -  gule, røde, blege og sprøde

2 store håndfulde persille

Hvidløg efter smag, vi kan li’ meget så der var vel 5-7 fed i vores portion.

3 dl græsk yoghurt eller andet syrligt

Salt og peber

Rødderne skrælles og gives en ordentlig omgang i foodprocessoren sammen med persillen og hvidløgsfedene.

Det syrlige mælkeprodukt vendes i og der smages til med salt og peber.

Lynhurtigt, superlet og sprængfyldt med gode vitaminer og fibre.

27 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy