Bagværk

RUG…

19/09/2010

Selvom dagen i dag nu er skudt i gang som dovendyrsdag, så er der lige en enkelt ting, som jeg må ha’ styr på –

rugbrødsbagningen!

Nu har dejen stået og boblet på køkkenbordet siden i går eftermiddags, og den sukker efter lidt væde, kerner og en tur i ovnen.

Lader jeg den stå ret meget længere ender den ude på bordet og sådan en gang griseri gider jeg nu alligevel ikke at gøre rent efter, det ville jo stjæle dovendyrstid…

Opskriften til denne sæsons rugbrødsbagning er egentlig Claus Dalbys, men efter nogle måneder i mit køkken er der selvfølgelig en del justeringer, bl.a. er der nu tilsat maltsirup og maltmel fra Skærtoft Mølle, dog indkøbt i Kvickly.

Melsorterne er ikke altid half-and-half, ofte er der mere rug i mine brød og hveden erstattes af noget af alt det andet spændende mel, der er at finde på øko-hylderne.

Men er man ikke til den slags eksperimenter, så smager overhavenissens – og det er kærligt ment – rugbrød ganske glimragende.

Måske skulle dovendyret her bare lade aftensmaden være friskbagt rugbrød med en lille lun delle…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Anne 19/09/2010 at 12:18

    Ikke den værste aftensmad 🙂 …her står den på simremad…og det ikke fra “Annes Køkken”
    😀

    • Reply Anne 19/09/2010 at 20:12

      Vi simrede i går, Anne, gris med masser af grove grøntsager og rødvin, og nød det møre kød i den gode gode sauce.
      Uhmmm simremad, dejligt at det nu er tid for den slags igen…

  • Reply Eva 19/09/2010 at 12:25

    Nybagt rugbrød med delle,- en gudespise:)
    Dejlige, pelsede dovendyr du har i kurven.

    • Reply Anne 19/09/2010 at 20:13

      Nemlig, Eva, en lækkerbid.

      Og pelsdyrene, ja dem elsker vi jo her…

  • Reply Liselotte 19/09/2010 at 13:31

    Den aftensmad gad jeg gerne være en del af – og nu burde jeg så gå i køkkenet og bage rugbrød, men jeg tror i stedet, at jeg vil ud og trække vejret under åben himmel 🙂

    • Reply Anne 19/09/2010 at 20:14

      Frisk luft er godt, Liselotte, jeg gider bare ikke tage tøj på i dag, så træk lige igennem en enkelt gang for mig også.
      Tak for det…

  • Reply violykke 19/09/2010 at 15:24

    Jeg ville høre om der er flere af de skønne frøkner som dig og hanne solgte på torvet sidste år, unikarina havde købt nogle, og jeg er helt syg med dem ?

    • Reply Anne 19/09/2010 at 20:15

      Der er ikke flere lige nu, Violykke, men snart så sættes frøkenproduktionen i gang og der vil også være nogle til dig.
      Hold øje her på kanalen…

  • Reply KirstenK 19/09/2010 at 17:07

    Ikke dårlig aftensmad…her står den på noget lignende!

    • Reply Anne 19/09/2010 at 20:16

      God og dejlig og ikke mindst nem mad er godt, Kirsten, velbekomme med jeres…

  • Reply garn, Hund & kat 19/09/2010 at 21:03

    Hjemembragt rugbrød er det bedste 🙂 her spises intet andet. Og de er så bagt på ren rugmel. Og meget gerne fra skærtofte

  • Reply violykke 21/09/2010 at 07:23

    Åh jeg vil glæde mig ;0)

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.