Mad

TIGERREJER I GODT SELSKAB…

29/06/2009

Nemt og nam-nam’et…

Og så brød og Classic til…

Far-og-mor-alene-hjemme-aftensmad på 5 minutter.

300-400 gram tigerrejer

1 bundt forårsløg i småbidder

1/2 tsk. chilipasta

6 fed knust hvidløg

1 stor snackpeber i sirlige strips

8-10 snittede grønne asparges

1 dl. piskefløde

Salt og peber

2 spsk. citronsaft

Masser af dild

300 g. frisk spinat.

Rejerne sauteres ved høj varme i lidt olie, resten af ingredienserne minus asparges, dild og spinat kommes ved, og det hele bobler sammen i 3 minutter.

Mens pande 1 med fyld passer sig selv, sauteres spinaten på pande 2 i en lille klat smør og der drysses med lidt flagesalt.

Rejerne tilsættes de snittede grønne asparges og den hakkede dild og smages til med salt og peber.

Anrettes i en skål med den varme spinat i midten.

Nydes med godt brød og kold øl til, namme-nam på sådan en lækker sommeraften…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Ulla V. 29/06/2009 at 23:11

    Uhm!! Jeg elsker spinat og jeg elsker asparges…og meget mere fra tigerrejernes selskab. Det ser frygtelig indbydende ud!

    Mon ikke jeg kan lokke familien med på din opskrift i morgen, selvom vi fik lakse-, reje- og aspargeslasagne til aften??

  • Reply KirstenK 30/06/2009 at 06:35

    Ser godt nok lækkert ud…jeg elsker spinat, gemalen hader det, men pyt, det ligger jo lige der i midten, og jeg kan sagtens spise det selv…

  • Reply Lise (Fru Kvist) 30/06/2009 at 08:33

    Det må bare prøves. Tak fordi du deler!

  • Reply Anne 30/06/2009 at 15:44

    Man kan sagtens få fisk et par dage i træk, Ulla, så lok du bare 🙂

    Spinaten kan man let spise udenom, Kirsten, og jo mindre han tager, jo mere bliver der til dig, ikk’…

    Ja velbekomme da, Lise, på både den ene og den anden måde…

  • Reply MissMuffin 30/06/2009 at 20:35

    Nøj, hvor ser det godt ud!
    Herhjemme vil Kristian nok helst bytte rejerne for spinaten, men det er også helt ok..

  • Reply Karin 11/07/2009 at 16:17

    Faldt lige over din dejlige opskrift. Den vil jeg gerne låne/prøve – Dog bliver det ikke lige i dag.

    På forhånd tak for ideen.

  • Reply FORELSKET FREDAG - Sonnie`s 06/08/2015 at 12:37

    […] og det er vi også, så huset er fyldt med forelskelse :o) Menuen holdt heller ikke som planlagt far-og-mor-alene-hjemme-aftensmad på 5 min. blev det ikke til, men stadig en ide fra Anne. Byg-en-burger. Så tager vi “Tigerrejer i godt […]

  • Reply SIKKE EN DAG - Sonnie`s 10/08/2015 at 10:05

    […] aften. Jesper laver, som altid, aftensmad der ikke kan passe eller hedde noget bedre til i morgen. Far-og-mor-alene-hjemme-aftensmad på 5 min. Nemlig Anne`s lækre opskrift på “Tigerrejer i godt selskab”.Uhmm.. jeg glæder mig […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.