For hjerte og sjæl, Lidt af hvert, Og mig selv - sagde hunden, Skriverier

NOGEN.

09/03/2021

Da jeg havde fødselsdag for en god uges tid siden, fik jeg så mange dejlige hilsner på alle de forskellige platforme og i år ramte de lige en en lille smule dybere end ellers og var måske også lidt mere tiltrængte, end jeg ellers plejer at mærke. Mit følelsesregister står pivåbent for tiden, jeg er tyndhudet og alt rumler ind for fuld kraft.

Glæde, lykke, uro, smerte, alt får et ekstra drej på volumeknappen. Teksten herunder skrev jeg som tak for alle hilsnerne på Facebook og vil også dele det her i lettere tilpasset format.

For et par uger siden dumpede et nyt fint lille menneske ned i vores familie og i samme døgn mistede mennesker, som vi kender, deres datter. Liv og død. Lys og mørke. Livet.

Og jeg har i de sidste uger tænkt så meget på, hvor livsvigtigt det er, at der er nogen, der holder os, når vi hænger ud over afgrunden i sorg og fortvivlelse, og hvor vigtigt det også er, at nogen jubler og glædes sammen med os, når livet stråler.

At nogen er med til det hele, ikke nødvendigvis de samme, men at der er nogen, der ser og hører og spejler. Nogen. At vi er noget for nogen og nogen er noget for os.

Jeg er –

nogens mor

nogens mormor

nogens søster

nogens datter

nogens ven

nogens medarbejder

nogens kollega

nogens veninde

nogens madmor

nogens lejer

nogens mentor

nogens sjælesørger

nogens torn i øjet

nogens gamle bekendte

nogens superhelt

nogens værste mareridt.

Jeg er nogens.Og så er jeg mig.

Allermest mig –

hård og blød

mild og ilter

energisk og træt

larmende og stille

fjollet og gravalvorlig

rummelig og afvisende

kompleks

modsatrettet

Et menneske. Nogen. Og allermest er jeg det, fordi jeg er det sammen med andre. Nogen.

Jeg er nu i mit 56. år. Det er jeg taknemmelig for, meget taknemmelig, intet er givet, intet er lovet, jeg tager hver dag, som den kommer og jeg tager den med glæde. Også selv om det er en grå dag, en blå dag, en svær dag. Jeg tager den med alligevel og gør det så gerne.

Sammen med mig selv og sammen med nogen.

I køkkenet, Mad, Opskrifter

små kartoffel brød

04/03/2021

En dag ræsede jeg forbi et billede af små brød med stegte kartofler på toppen et sted på Instagram og “smagen” af billedet lejrede sig i min indre madbank. Sådan en er god at ha’ til at hive idéer fra senere og kartoffelbrødsidéen kom ret handy ind ift lidt håndværkerforkælelse forleden.

Min have myldrer med stærke mænd i arbejdstøj. De bygger skur og overdækket terrasse og ordner inderkant i mit drivhus. De saver, sømmer, borer og banker og hører masser af radio og sørger så godt og flot for, at min have bliver endnu skønnere end den var i forvejen. Og det skal de selvfølgelig takkes for undervejs med lidt søde sager, lidt mandemad og opmuntrende kulhydrater.

I fredags lavede jeg frokost til dem. En slags rejsegildemad på Anne-måden. Pølser og brød.

De små kartoffelbrød, kartoffeltortillas, kålpølser, ringridderpølser og syltede løg.

SMÅ BRØD MED KARTOFFEL 10-12 STK

4 dl lunkent vand

20 g gær

2 tsk flagesalt

1 tsk honning

3 spsk mild olivenolie

400-450 g tipo 00

600 g små kartofler

4 fed hvidløg

1/2 dl olie

1 spsk tørret rosmarin

salt

Ekstra flagesalt og rosmarin til drys på toppen.

Skær kartoflerne i mundrette bidder og vend dem i knust hvidløg, olie, salt og rosmarin. Sæt dem i en kold ovn, tænd på 195 g og bag kartoflerne i ca 30 min.

Når kartoflerne er sat i ovnen, laves dejen. Det er vigtigt, at den æltes rigtigt godt igennem for at få en god struktur og en dejlig luftighed.

Opløs gæren i den lunkne vand, tilsæt salt, honning og olie. Tilsæt det meste af melet og kør gerne dejen på høj hastighed på røremaskinen i 8-10 min. Dejen skal være fast med stadig godt klistret. Hellere for lidt mel end for meget.

Lad dejen hvile, mens kartoflerne bliver klar.

Tag kartoflerne ud og lad dem køle let, mens dejen deles i 10-12 lige store stykker og trækkes til store forholdsvis flade boller. Fordel kartoflerne på brødet og fordel olien fra kartoffelfadet over bollerne, drys med salt og rosmarin.

Lad dem stå 10-15 min, mens ovnen bliver godt varm

Skru ovnen op på 220 grader og bag de små brød i 13-15 min.

Den korte hævetid gør, at brødene er bedst nybagte. Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave dem på en koldhævet dej, jeg havde bare brug for hurtig ekspedition den dag, jeg lavede dem. Laves både dej og kartofler klar dagen før, så har man hurtigt små skønne brød, der vil være gode til et frokostbord, som tilbehør til gryderetter og grill og alt muligt andet.

Kartoflerne kan nemt skiftes ud med små tern af bagt squash og et drys af smuldret feta. Eller både af rødløg bagt med et lidt farin på toppen. Jeg vil anbefale, at man tilbereder de valgte grøntsager, før de kommes på de flade boller, det giver meget mere smag og man undgår også, at de smider vand ned i dejen under tilberedningen.

De flade og ultra nemme kartoffeltortillas ligger som et højdepunkt på min profil på Instagram. Måske burde jeg også lægge dem som et lille indlæg her.

Må hellere snart lave dem igen, så jeg kan tage friske how-to fotos. Frokost på lørdag måske…

Børnebørn, Familie, Familieliv, For hjerte og sjæl

SALLY 10.FEBRUAR 2021

18/02/2021

For en uges siden dumpede der det fineste lille nye barn ned i vores flok. Sophie fødte sit 3. barn i løbet af 4.5 år og sammen med storebror Anton tæller den lille familie nu 4 vidunderlige børn.

Smukke børn.

Skønne børn.

Skøre børn.

Stædige børn.

Følsomme børn.

Selvstændige børn.

Udfordrende børn.

Elskede børn.

Anton, min superhelt.

Topper, min lykkepille.

Vilma, min sol.

Sally, min lillebitte rumpenisse.

4 fine personligheder i kroppe af forskellige størrelser, sikke en flok, sikke en rigdom.

Dagene går lige nu med at åååhhh’e og ae og sidde stille med den lille varme baby tæt i armene og så selvfølgelig også med at springe afsted efter de andre, der ikke længere gider at ligge stille i armene. Ikke ret længe i alle tilfælde.

Vi har nydt sneen, vi har nydt isen på søen, varm chokolade udenfor, pølser på bål, Gurli på tv, sofasidning, kælketure, lidt for meget fredagssnolder på andre dage end fredag, en slags barselsbobbel for hele vores lille flok.

Amanda og Laura rykker tæt, endnu tættere end vanligt, om deres søster og hjælper og elsker og opmuntrer, både deres store storesøster, der for alvor er rykket ind i småbørnsfamilielivet, og også deres små nevøer og niecer, som får lov til at fylde deres mosterhjerter på fineste vis.

Jeg elsker at se et lille nyt liv falde ind og få plads i den lille tætte kreds, hvor her er plads til præcis alle dem, som kommer til os, jeg bliver stolt og rørt over at se mine døtres kærlighed til hinanden, den tindrer.

Og selvfølgelig er vi også bare en helt almindelig familie med irritationer, ævl og svære dage, vi lever ikke i en rom-com men i en helt ordinær virkelighed med lidt for hårde ord i pressede perioder og ind imellem også vulkanudbrud af følelser. Men mest af alt så fylder kærligheden.

Til de små. Og til de store.

Og til hinanden.

Min fine trio, der nu er udvidet med en kvartet.