Browsing Category

Garn

Faktaboks, Garn, Ravelry, Strik, Strikkeopskrifter

VERTICES UNITE I ANNE FARVER

15/03/2021

Jeg har længe haft lyst til at strikke mig et Vercites Unite mere i nogle lidt mørkere nuancer end mit andet store har.

Mørke som i brune, gyldne og dybe blå toner. Noget, der skulle kunne bruges sammen med mine to blå uldne vinterfrakker og også noget, der skulle have en enkel mere lys og blød sektion, så sjalet kunne bruges over bare sommerarme og lyse gevandter.

Jeg har strikket flere udgaver af netop dette sjal, store og små, nogen til mig selv og andre til gave. Jeg er vild med designet, der med sine 6 mindre sektioner giver gode skift i strikkeriet, det bliver aldrig rigtigt kedeligt på trods af de tusindvis af retmasker. Altså – det vil sige, at jeg alle gange uden undtagelse har været ved at dø en lille smule i sektion 1, der bare kan føles uendelig, men når den så er klaret, så strikker resten nærmest sig selv.

Jeg skrev sjalet på min strikkeliste for 2021 og det skulle strikkes af lagergarn. Af en god portion af det forskellige håndfarvede merino, der findes oppe i den store kasse for enden af trappen. På det lille repos, der nærmest er en lille garnbutik. Jeg indrømmer det.

En mængde mindre nøgler i passende farver blev fundet frem og det eneste hele fed, der ikke havde været i spil til noget som helst andet før, var noget MadeleineTosh i farven dark roast. Indkøbt hos Yarnfreak i sensommeren for en del af mit lille 2020 garnbudget. Alt andet var godt og blandet fra Maddyed, Handdyed, Hedgehog Fibers og også MadeleineTosh.

Undervejs i projektet syntes jeg pludselig, at jeg manglede noget brunt, det blev indkøbt for alle februars garnpenge. Og kom så slet ikke i brug! Jeg tog en anden vej med noget grårosa og beige et den ene store sektion og det er jeg så tilpas med. Og det fine brune håndfarvede garn oppe fra It’s Yarn kan så blive til et par flotte strømper senere på året.

Fordi sjalet er strikket i rester, så er der i flere af sektionerne lavet små farveskift undervejs, i sektion 1 er det meget meget tydeligt, men jeg synes selv, at det er lavet på en måde, så man ikke er i tvivl om, at det er med vilje. Farverne er fra samme skala men blot fra forskellige steder af den, jeg synes faktisk, at det er ret flot.

Sektion 3, som i opskriften er strikket i bare én farve, har jeg strikket i to farver, en varm beige/sandfarvet og en kold grå/rosa, men strikket sammen i vilkårlige striber ses det næsten ikke, at det er to forskellige farver. Jeg er vild med den sektion og synes at den laver et godt “break” der i midten.

Jeg har skyllet sjalet op nu, på den sædvanlige måde med et lille stille bad i Eucalan og så en let centrifugering i maskinen bagefter. Da jeg tog det ud af maskinen føltes det lidt som Midgårdsormen, det bare voksede og voksede mens jeg bar det afsted. Ingen panik over det – jeg vidste jo, at det ville være sådan med det “levende” glatte garn strikket lidt løst i ret. Lige så snart det tørrer op, så er der meget mere hold på det.

Jeg er SÅ tilfreds med resultatet, så tilfreds med, at det er strikket af garn fra lageret og især af rester fra andre projekter og så alligevel ser så helstøbt og planlagt ud. Jeg ved allerede, at dette her ikke mit sidste Vertices Unite, men det bliver ikke lige i morgen, at jeg smider det næste på pindene; der er andre projekter, der råber på motion og nærvær. Men mellem os – jeg har faktisk fundet garn frem til det.

Det eneste, jeg fortryder en smule med dette projekt, er, at jeg ikke vejede garnet af undervejs, jeg har ingen anelse om, hvad der er brugt til de enkelte sektioner og det ville ha gjort det så meget nemmere at planlægge andre sjaler efter samme mønster og “brug-hvad-du-har”devisen. Men en veninde er ved at strikke sig igennem sjalet med garn fra mit lager og med mine oversættelser og forklaringer undervejs, så hun er sat på opgaven og når hun er færdig med sit sjal, ja så kan det blive en lille blog-post for sig selv. Hun sagde næsten frivilligt ja okay.

FAKTABOX

Mønster: Vertices Unite af Stephen West

Garn: 345 gram håndfarvet merino af forskellige herkomst. Alle med en løbelængde på ca 380-400 meter pr 100 g.

Pinde: Addi Turbo 3.5 mm

Egne krumspring: Jeg har fulgt opskriften 100 %, indtil jeg nåede til Icord kanten. Jeg ville ikke sidde med de mange mange masker fra hele tørklædets yderkant på pinden, så jeg nøjedes med at samle op i en sektion af gangen. Jeg samlede op med én nuance okker og strikkede Icorden med en anden nuance, jeg havde de to nøgler, der var til overs fra andre projekter, og ved at samle op med det ene og strikke med det andet, så behøvede jeg ikke at bryde opsamlingsgarnet undervejs. Det er så absolut den nemmeste måde, jeg har strikket kant på, og det bliver bestemt den, jeg vælger igen næste gang. For sådan én bliver der jo.

Faktaboks, Garn, Ravelry, Strik, Strikkeopskrifter

ULDNE STRIBER…

05/12/2019

For nogle uger siden skrev jeg om min nye brugte sømandsjakke og de tilhørende striber, der var undervejs.

Nu er jeg i mål med tørklædet og glæder mig meget til at gå ud i verden med blå uld på kroppen og en god stak af mine yndlingsnuancer svøbt om halsen.

Der er tilfredshed hele vejen igennem de ca. 240 cm og jeg er rigtigt tilpas med, at jeg tilkøbte tre rosa nuancer, der kunne bløde lidt op på alt det blå og brune. Jeg endte endda med at pille “start”ribben af for at kunne få en rosa stribe i den ende af tørklædet, jeg var fristet til at lade være, for jeg var jo så godt som færdig med arbejdet og så kan jeg godt blive sådan lidt nu-skal-det-virkelig-bare-afsluttes-agtig.

Men jeg holdt fast i min tanke om, at det ville blive flottest med lidt varme i begge ender, så af med ribben, på med 10 cm glatstrik i udvalgte farve og så ny rib på. Det gav en strikkedag mere men var bestemt det værd.

Der er kommet rigtigt mange spørgsmål på IG undervejs, nogen har jeg svaret kort på, andre har fået lovning på lidt mere omfattende forklaring her på siden, så herunder 1 stk faktaboks og så er det ellers bare afsted i gemmerne og hive den uld frem, som kan give det tørklæde, der passer allerbedst til lige dig.

Dette her passer allerbedst til lige mig og jeg er faktisk sikker på, at jeg vil komme til at bruge det i rigtigt mange år. Til sømandsjakke, til dunjakke, til hjemmestrik og købestrik og en hel masse jakker, der skal holde mig vintervarm fra nu og i årerne, der ligger og venter derude…

FAKTABOKS

Mønster:

Intet. Egne krumspring hele vejen.

Garn:

250 gram blandet højlandsuld fra forskellige fabrikanter og forhandlere. Alt med en løbelængde på omk de 520-550 meter pr 100 gram

Str:  ca. 30 x 240 cm

Pinde:

4 mm rundpind

Egne krumspring:

114 masker på rundpind 4 mm.

Ca. 19 cm rib. 3 ret 3 vrang

Derefter 20 striber af 10 cm højde. Rundt og rundt og rundt. Glatstrik og altså derfor ene retmasker. Nemt nemt. Jeg har splejset enderne undervejs, så der ikke var noget at hæfte til sidst.

Ca. 19 cm rib 3 ret 3 vrang til at slutte af med.

Nemmere bliver det næsten ikke.

Langt og lunt og lækkert.

Jeg er godt tilfreds…

Dengang, Garn, Genbrug, Loppefund, Strik

RUNDT OG RUNDT OG RUNDT…

17/11/2019

Da jeg var i Göteborg for nogle uger siden, købte jeg mig en blå ulden sømandsjakke.

Ikke en ny men en secondhand til omkring 80.- danske kroner.

Dobbeltradet smal model i kraftigt stampet marineblå uld. Med de sorte knapper med ankre på.

Ægte sailor fra danske Hempel.

Jeg havde én helt magen til først i 80’erne, købt i en lille skibsproviantering i Haderslev lige overfor Teateret Møllen. De havde mange gode ting i den butik, selvfølgelig allermest til både, men også gode bunker til os med hang til modetøj, Docksides sailersko, blå- og hvidstribede enkle trøjer i både uld og kraftigt bomuld, det var alt sammen i så lækker kvalitet og ikke til at slide op.

Men det gjorde vi selvfølgelig heller ikke, for før vi var nået til noget som helst, der kunne minde om bare det mindste slid, da var moden skiftet og vi var hoppet i brede hvide InWear bukser med trekvartlange ben og så en lille top til. Intet slid bare videre.

Eller det vil sige – faktisk holdt jeg fast i lige præcis de sejler-items i en lille flok år, skoene gik jeg vildt godt i og de var nemme at hoppe ud og ind af, når først de var gået godt til og jakken var varm og god og de stribede bluser, dem er jeg aldrig holdt op med at elske. For et par år siden smed jeg min bedste Nautico trøje ud, det var nærmest til at tude over, og ovenpå i Amandas skab lever stadig en enkelt gang originale striber fra min ungdom, bløde udtrådte striber, som er i brug som hyggetøj for netop hende, der elsker blødt tøj, der er gået godt til….

Jeg har tit tænkt på, at jeg gerne ville finde en sømandsjakke igen og der har med jævne mellemrum været bud nok på modellen fra forskellige danske modefirmaer, men de har ikke været helt så kraftige i ulden; de har såmænd været lækre og flotte, men ikke lige sådan helt rigtige, som jeg gerne ville ha’ det.

Og så er jeg kommet fra det igen. I perioder. Og så er tanken dukket op igen. En blå klassisk sømandsjakke.

Jeg synes, at den passer så godt til den måde, som jeg kan li’ at klæde mig på. Sådan lidt blåt, roligt og i naturmaterialer. Og så er den varm på den bedste måde, ulden varm.

Der har garanteret været masser af lejligheder, hvor jeg kunne ha’ købt mig en “ægte” maritim jakke, jeg kunne ha’ bevæget mig hen til en skibsproviantering, jeg kunne ha’ søgt og købt på nettet, jeg kunne ha’ gjort så meget, men det har ikke været sådan noget, jeg virkelig virkelig ville, det har været en tanke, som ind imellem har strejfet mig og så har været væk igen.

Men så hang den der pludselig! I Smyrna Secondhand i et industrikvarter i Göteborg. I min størrelse og til nærmest foræringsvis. I perfekt stand og bare lige til at smutte i. Så nu er den her. Den blå klassiske uldne jakke, som jeg nu skal ha’ i noget, der kunne ligne for evigt…

Til sådan en jakke skal man ha’ et uldent stribet halstørklæde. Det skal man bare. Siger jeg.

Og når det nu er min jakke, så glæder den regel selvfølgelig bare ekstra meget.

Jeg har – selvfølgelig – et langt uldent blå-hvid stribet halstørklæde, men det ville være et for oplagt og lidt for nedtonet valg. Striberne må gerne ha’ lidt mere kulør. Ja altså jeg er ikke blind og kan sagtens se, at det ikke er sådan vanvittig meget kulør, der er på de nye uldne striber, men det er jo 100 % Anne kulører, det er ingen vist i tvivl om.

Mange gode rester af lammeuld med en løbelængde på ca 575 m/100 g. er fundet frem oppe fra kasserne – hurra for lagergarn – og efter en høj rib forneden går det nu bare rundt og rundt og rundt i glatstrik på p.4.

Easy peasy og hurtigt.

Men efter en lille meters penge blev det alligevel for meget for mig med alt det blå, brune og sennep. Lidt for nedtonet og herreagtigt, synes jeg. Noget blødere måtte med i striberækken.

Og det kommer der så nu. Tre fine toner af noget rosa og fersken og jeg ved allerede nu, at de tre striber vil give tørklædet et helt helt andet udtryk, mere annesk…

Jeg har besluttet mig for at tage ribben af og strikke en rosa stribe ind der og så strikke ribben igen, for ellers kommer alle de nye farver til at ligge i den sidste meter af tørklædet og det bliver for ubalanceret for mig. Og skal tørklædet nu holde lige så længe som jakken, så skal jeg være helt helt tilfreds med det.

Og det er jeg ret sikker på, at jeg bliver nu. En lille optrævling i den forkerte ende og bagefter så ellers bare rundt rundt rundt igen og snart kan jeg så svinge to uldne meter om halsen oven på den blå sømandsjakke.

Det er jeg vild med og så glad for, at jeg da fik øje på det blå uld der midt i alt det andet overtøj, især fordi øjnene mest var tunet ind på noget med jul og halm og lys og stjerner og trænisser, som der ikke var en eneste lille skæv én af.

Et billede af jakken?

Det kommer der selvfølgelig.

Men først når der er striber at sætte til…