Browsing Category

Jul

For hjerte og sjæl, Jul, Krea, Og mig selv - sagde hunden

KLIP KLIP KLIP – SMÅ TANKER OM KREATIVITET…

15/11/2019

Med et foto af denne lille tut her vil jeg tage hul på nogle af de skriverier, som vil få lov at vokse ud af de stikord, som I i rig mængde sendte afsted i min retning forleden. Der er mange. Og mange forskelligeartede og faktisk bliver det ikke bare helt enkelt at vælge. Men jeg gør det og hvorfor ikke starte med ordet kreativitet, som var et af forslagene, det falder meget godt i tråd med dagens udfoldelser.

I eftermiddag har jeg siddet ved spisebordet og vredet et par tyske transparente stjerner, foldet og glattet og limet sammen, jeg har klippet, tegnet og limet lidt mere. Hørt lydbog og også lidt julemusik, jeg trængte, og mens jeg har siddet her, så har jeg tænkte lidt over, hvad jeg mon ville bruge tiden på, hvis jeg ikke altid var i gang med at strikke, klippe, lime, male, forme, tegne eller lege i køkkenet.

Ville jeg læse mere? Se mere tv? Være mere sammen med andre mennesker?

Jeg tænker ikke, at jeg nogensinde vil finde ud af det, for jeg kan ikke forestille mig en hverdag – eller hvilken som helst dag – uden en eller anden form for kreativitet. Jeg har urolige hænder og nok også en lidt urolig sjæl, så der skal være noget at tage sig til og det giver mest glæde, hvis jeg har noget i hænderne og jeg ser noget vokse ud af dem. Sådan har det vist altid været. Jeg kan i alle tilfælde se billeder i albummet af lille Anne, der maler med fedtfarver og fægter med en saks og jeg husker det også sådan helt inden i, lyden af en skarp saks i et stykke papir ved køkkenbordet i Apotekergade og så den stærke duft af lim fra den transparente buttede blå flaske, klip klip klip, en engel, en påklædningsdukke eller et lille eventyr. Og hos min far legede vi med flydende tusch, lavede kalaidoskoper af malet glas med stumper af sugerør indeni, vi lavede tegneserier, fastelavnsmasker og mærkelige papirhatte…

På samme måde, som jeg finder ro i køkkenet med alle de ting, som jeg kan finde på det, sådan finder jeg også ro, når jeg har hænderne i gang med et stykke papir, nogle meter garn eller hvad der nu skal forvandles til noget andet, end det det er.

Mon det er en kombination af bevægelse, det taktile og så en ventilering af alt det, der bobler inden i hele tiden. Der er aldrig stille i mit hoved, små idéer og behov plinger ind som lyden fra 100 sms’er sendte afsted inden for kort tid, pling pling pling, jeg kunne også, tænk hvis jeg lige havde noget kork, pling pling, jeg kunne også male den blå, mon det smager godt med allehånde i, pling, hvordan foldede jeg nu de store stjerner dengang, pling.

24-7.

Aldrig stille.

Det bobler.

Og lige meget hvor meget tid, der end ville være til rådighed, så ville jeg aldrig løbe tør for ideér eller projekter, som jeg havde lyst til at sætte i gang…

For mig er det kreative meget lystbetonede og jeg er ikke altid lige vedholdende, kan let hoppe fra det ene til det andet og så tilbage igen, men jeg gør mig altid umage, altid.

“Man behøver ikke at være dygtig men man kan altid gøre sig umage!” – tak til farmor, jeg hører altid hendes stemme inden i, hvis jeg en sjælden gang er lidt for hurtig med noget.

Jeg er en 117-projekter-på-én-gang-person og så tager det selvfølgelig længere tid at få noget afsluttet, men afsluttet det bliver det, lang de fleste gange da, men jeg vil ha’ det rart og hyggeligt, mens jeg laver det og det betyder også, at jeg ikke gider bruge energi på at tale med mig selv om, at det ville give mere mening at afslutte noget, før jeg satte det næste i gang.

Kun i køkkenet giver det god mening for mig at blive færdig, når jeg er gået i gang, det gør det nok for de fleste, man skal jo ligesom bruge maden til noget og oftest gerne lige om lidt…

Jeg er hverken en decideret proces- eller resultatperson, jeg elsker både processen – i små bidder af gangen altså – og jeg elsker også at stå med et lækkert resultat i hånden og kan nyde det igen og igen. Hvis jeg undervejs i processen opdager, at jeg er på fejl kurs, så går jeg ikke videre med det, enkelte strikketøjer har endt deres dage i brændeovnen og underlige klipperier er røget samme vej, jeg nægter at gøre noget færdigt bare fordi “man skal”. Jeg skal ingenting, når det handler om fri leg med saks, pinde, grydeskeer eller andet godt, sådan duer det ikke for mig. Jeg skal ingenting ud over at have det rart, sjovt og hyggeligt, mens jeg leger med de materialer, som lokker på den ene eller anden måde.

Og så skidt med at jeg efterlader mig små bunker af i gangværende projekter rundt i huset. Skidt med at man reelt kun kan bruge halvdelen af spisebordet til at spise ved, fordi resten af bordet er kreativt værksted, skidt med at man kan snuble i en strikkepose eller to på siden af sofaen, skidt med at ikke alle vandrette flader er ryddede og sirlige, for der leves faktisk et liv med aktive hænder her og det må der rigtigt gerne…

Arbejdsliv, Jul, Krea, Pynt

GODT PÅ VEJ…

25/11/2015

Ventesal... Restaurant...Nogle timers arbejde i går i selskab af en handlekraftig veninde fik sat skik på de indledende julerier.

Faktisk mangler der bare en kæmpe flok håndklippede snefnug i vinduerne og så er der vist styr på det inden døre.

 

Perron og togvognen skal også jules til, men der er stadig dage at tage af og først skal rekvisitterne skaffes til huse, vi er ude i noget med rigtigt mange appelsinkasser og nogle store graner med klump. Lyskæder skal der også til og tænk hvis der også kunne komme et fint lag sne. Det ville ligesom sætte den helt perfekte scene…

 

Jeg sidder og bestiller de første varer til næste uges hurlumhej, det kræver lidt hovedregning og lidt is i blodet, et par tusinde gode mennesker plejer at finde vej til stationen i de åbne juleweekends og det kræver sådan set ret mange varer på lager at kunne servicere sådan en flok.

I går regnede vi på gløgg-mængde, det virkede fuldstændig vanvittigt med de mange hundrede liter, jeg blev nærmest lidt svimmel af det, endda uden overhovedet at sniffe det mindste til snapsen og de sprængfarlige rosiner.

Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var den mindste smule nervøs for hvordan det hele spænder af, men inderst inde ved jeg godt, at der er styr på, jeg skal bare lige i gang igen.

 

Og så er det jo først i næste uge ikk’ at det sådan bliver helt tosset, i denne uge er det de indledende øvelser og de første to dejlige selskaber, som jeg glæder mig til at byde indenfor i en nysselig stationsbygning.

Sådan om cirka 247 snefnugs tid…

Familie, Familieliv, Jul

NISSER PÅ SPIL…

13/11/2015

Nisserrier til Anton...Jeg har været så fantastisk heldig at få et nyt lille menneske ind i mit liv, et helt særligt dejligt og vidunderligt barn, som Sophie har “tiltusket” sig ved at finde en dejlig kæreste, der er far til Anton på 3. Vi er vilde med ham, ja med dem begge, både den store og den lille mand, og glæder os hver dag over, at vores lille klan med ét blev udvidet.

 

Som med et trylleslag har mine øjne fået et andet fokus, når jeg handler, når jeg læser, når jeg strikker og planlægger, pludselig er det ting, der passer til at være 3 år og livlig, der fylder synfeltet og hjertet. Jeg er VILD med det og intet er for godt til stumpen.

Jeg smiler af mig selv, når jeg opdager, at jeg sender en “Hvordan går det med ham?”-sms til min ældste uden at spørge Sophie om, hvordan hun har det, pludselig er det noget andet, der fylder vores samtaler. Jeg bliver lykkelig og også rigtig stolt, når jeg ser, hvor let hun er trådt ind i rollen som ekstra-mor, hvordan hun tager det dybt seriøst og læser og undersøger og gør alt det, som giver tryghed og mening for et lille menneske. Hun er enestående.

Også i sin overbærenhed med den mor, der så rigeligt er i gang med at være supplerings-mormor…

 

Jeg har fået lov til at lave kalendergaver til Anton til de decemberdage, hvor han er hos sin far og Sophie, og jeg har været hos Fru Tulipan for at hente en sok, der kan holde på gaverne. Jeg har strikket en lille hue, som skal ligge i sokken den første dag, sammen med et lille brev fra en nissedreng, der bor i skoven nær huset. Det er en fest at planlægge pakkerne og brevene, som skal følge med. Der er købt bøger, skumfægtesværd, plastdyr til badekar og andre småting og så kommer der også små aktiviteter og udflugter i til de dage, hvor jeg ved at der er god tid både her og der.

Planen er at brevene skal klistres i en lille bog, som så kan ryge i kassen med julebøger og kigges igen i de efterfølgende år, hyggeligt for børnene og en hjælp for en kvinde, der forhåbentlig får en ordentlig flok børnebørn, og som sætter pris på genbrug af gode idéer. Og hvis nogen har fif og hengemte dejlige idéer, så modtages de selvfølgelig med kyshånd, for der er jo mange dage og mange år at tage af…