DECEMBERPYNT…

Kalenderlys...

Pyntet karm...

Kobber....

Træer af en slags...

Aqua og hvidt...

Helle D engel...

Endelig er der ved at falde lidt ro over mine dage og i dag har jeg endda fået en hjemmedag foræret af stormen Bodil, da job-dag i Odense blev aflyst.
Endelig har jeg haft tid til at kigge i egne julekasser og pakke alt det væk, som har stået rundt omkring i forbindelse med produktion til julemarkedet.

Endelig er decemberpynten ved at finde på plads.
Endelig er jeg nået til det, som jeg holder så meget af, nemlig at skabe de små (og større) “tableau’er” som er nye hvert år.

Jeg ELSKER det…

Jeg køber kun ganske lidt nyt hvert år, i år et par billige kobber kugler fra Søstrene Grene og et lille rødt Arhøj spøgelse.
Og så selvfølgelig et nyt kalenderlys men det giver jo ligesom sig selv.
Jeg har så meget dejligt pynt, som jeg glæder mig til at tage op af de 3 kasser, som faktisk bare er ret små, det ligger gemt i.

Jeg ved, at nogen forestiller sig, at jeg har stabler af store kasser, men det er altså bare en forestilling, for alt det jeg har er småt og kan pakkes tæt. Så 3 kasser er det og den sidste er i virkeligheden halvt fyldt med noget af det, som aldrig kommer frem, men som jeg ikke nænner at kassere.

Og nu har kasserne været åbnet og årets pynt er taget ud og resten pakket ned til en anden god gang.
Kun miniaturetingene til den plexi-sættekassen ligger stadig i skjul men måske en stormvejrsaften kan være med til at gøre noget ved det…

Jeg har lyst til at tage fotos af alle de små hjørner og opstillinger, men lyset udefra er mangelfuldt og det hele kommer til at fremstå lettere grumset og det klæder ingenting.
Så her er i første omgang bare lidt af det, som eftermiddagslyset i går lod mig fange.

Julen i år er selvfølgelig Huxi-sikret og de ting, som jeg holder allermest af er blevet i kasserne.
Næsten da – for ud havde jeg pakket lidt Alessi julepynt og jeg må konstatere, at allerede nu har en enkelt langnæset julefyr mistet livet.
Hvor der handles der spildes.
Hvor der er hvalp er der rabalder.

Sådan er det –
men man kan vist ikke sige, at vi har undladt at decemberpynte her.
Det ses vist selv med ét lukket eller halvblindt øje…

VI BAKKER OP…

Sukkertop...

Det er snart...

Lys i birk...

Der bliver samlet december-udstyr sammen i disse dage.
Kalenderlys, adventslys, lærkegrene, store kogler, bånd, stjerner, stager, tal, papir, blomster, gran og glimmer.

Vi bakker op.
Finder det, som vi ved skal bruges, skriver op og lægger planer og begynder at glæde os til at åbne julekasserne sidst på næste uge.

Egentlig vil jeg helst pynte den 1. adventssøndag, men det kan jeg af gode grunde ikke i år, så mon ikke det bliver lørdag aften?
Jeg tror det.
For når klokken slår december, så er der bare ting, som skal være på plads.

Sådan er det.
Til den tid og ikke før…

I år har jeg ikke engang luret i mine julekasser, jeg har nok at gøre med at få styr på løjerne til julemarkedet.
Men jeg udtænker små tableauer, planlægger gak og gøjl og er ved at ha’ styr på, hvad der skal stå hvor og hvad der må blive i kasserne denne december.

Ikke alt kan komme frem, pladsen er ikke til det og måske i virkeligheden heller ikke lysten.
Jeg har det bedst, når december fejres med måde, gerne pynt og egentlig også pænt meget pynt, men der skal også være flade, der bare er hvide og glatte og uden halløj.

Men det er ikke endnu.
Først er der en håndfuld novemberdage tilbage at nyde.
I skoven, i sofaen, ved arbejdsbordet og på job.
Og det er uden udsigt til pynt og glimmer.

I år vil der sikkert også være ting, som bliver i kasserne fordi jeg vil passe på dem.
Vi har i alle tilfælde en enkelt beboer her, som sikkert vil synes, at det er en fest at ruske og møffe den fine pynt.
Så kun det, som kan erstattes, kan komme frem, det andet holder pause.

Måske ender vores december mere bar end ellers.
Men december bliver det og det glæder jeg mig til…

GEVIR-BORING…

IMG_1635

Der var engang en hjort...

Formiddagen bød på det rene ingenting af den gode slags og egentlig kunne jeg snildt fortsætte i samme spor.
Sofa, garn, børn, hund, te, tv og snak.
Det ville let kunne lade sig gøre med et smil om munden.

Men sådan bliver det ikke.
Et par timer er afsat til at bore huller i en stor stak gevirer, som har ligget til afblegning hen over sommeren.
Smeden er færdig med lysholderne og snart har vi en smuk stribe stager, som kan komme til at smykke ude i andres hjem…

Vi er godt i gang med at “bakke op” til årets julemarked.
Stjerner, forklæder, stager, kogler, læder, ler og craziness.
Vi hygger os og glæder os til at hive hele balladen med på Ludvigslyst d.1.12.

Måske ses vi?!
Jeg kan i alle tilfælde kun anbefale en lille adventsudflugt til Silkeborg den søndag, hvor der foregår flere fine ting.

Og en lille eftermiddagskage på Ludvigslyst vil mildne både de mænd og børn, som måske lettere modstræbende bliver trukket ud i julelandet af mor med hang til pynt…