Amanda og jeg har lige luret i julekasserne, vi mener begge, at det snart er tid for en anelse pynt, ikke ret meget, bare sådan de første og indledende øvelser!
Pynten nærmest sprang op af de tætpakkede kasser, og åh hvor er det dejligt at se det hele igen…
En enkelt engle har mistet en vinge, og en lys-svamp blev udsat for bransattentat sidste år, begge dele kan vist reddes og komme frem sammen med Mettes lille fugl, de bløde stofmus, nisserne, glimmerduerne og tingel-tangel-juletræet.
Ann fra Canada kommer ofte forbi bloggen her, lægger søde og hyggelige kommentarer, og ind imellem sender vi såmænd også hinanden en mail med oplysninger om dette og hint.
For en tid siden spurgte hun, om der ikke var et eller andet, som jeg kunne tænke mig, at hun tog med fra Canada, når hun skulle besøge sin moster i Gentofte, noget som ikke var så let at få her i Danmark…
Torben så straks sit snit til at råbe Canada Goose vest, højt endda, som om den, der råbte højest, var den der fik sit ønske opfyldt!
Jeg, der imod, havde drømme om garn, selvfølgelig, og forleden kom en pakke dumpende, sendt fra Sjælland, men med canadisk indhold.
100 gram superblødt garn fra Indigo Moon, i farverne “Wine Country”, der vil gøre sig så smukt på solbrun hud.
Ann fortalte mig allerede historien om Indigo Moon, da hun stadig var hjemme i Canada, og jeg hygger mig ved tanken om, at dette garn er fragtet over Atlanten sammen med lidt lokal-historie og hjertevarme…
I pakken lå der også de smukkeste knapper lavet i Taks, de dufter og er så silkebløde at stryge fingrene over, en mand fra Anns nabolag har lavet dem, og en dag vil jeg sende et billed den anden vej over det store ocean, så han kan se, hvordan de pryder et tørklæde af canadisk garn.
Ann sendte også en lille tube Soak, der kan bruges til at skylle sarte tekstiler op i, det skal bare ligge lidt i blød og så trykkes fri for vand, ikke nogen skylning eller gnubben, stille og roligt og sikkert velduftende.
Så nu må jeg udtænke en opskift til et tørklæde, med blade som dem på vinrankerne, og med en facon på kryds, så jeg kan montere de skønne knapper, og når det hele er strikket og monteret, så skal det “soakes”.
Jeg ved ikke, om du stadig har problemer med at tjekke din mail her i Danmark, Ann, der ligger en hilsen i den fra mig, men ellers får du dem her, alle min glade og varme takker for den skønne pakke, den gjorde godt på en isnende november-dag…
Vi nærmer os, gør vi, december er lige om hjørnet, og for mange er det vel den måned, der er mest traditions-rig, sådan er det også her hos os.
Bevares, der er jo også påskedagenes æggetrilleri, sommerens bær-pluknings-tur, hekse-te ved midsommer, hver måned har i virkeligheden en “vi-plejer-jo”, men ingen anden tid på året er så fuld af traditioner, som december…
Vi har lige siddet og klistret invitationerne til årets julestue, som vi skal holde for 5. gang her i Engesvang, så kan man vel godt tillade sig at kalde det en tradition, og jeg kan mærke, at jeg bliver helt smilende ved tanken om den gode lørdag, som jeg snart skal tilbringe i bedste selskab.
Det plejer at være den sidste lørdag i november, men andre arrangementer har sneget sig ind, og vi har måtte flytte hurlumhej’et til d.8., men alle deltagere er “advaret” i god tid, og det ser ud, som om at vi, på trods af den ændrede dag, kan sige “same procedure as last year”…
Torben er nærmest lykkelig over den flytning, for han plejer at være til julefrokost dagen før, og har været lidt tynget af, at han har skullet pleje sine tømmermænd midt i et jule-klippe-klistre-kvindesnak-kagle-grine-orgie!
Måske skulle han bare ha’ holdt sin mund, da han sidste år opdagede, at jeg havde skrevet d.24.12. på min kladde til invitationen, så havde han da haft fred til at afruse…
Forplejnings-forpligtigelserne er fordelt mellem alle deltagerne, så nu skal jeg bare bruge min energi på at udtænke vores bidrag til den kreative del af dagen.
Jeg kan sikkert hente inspiration i min Flickr-julegruppe eller i et af de (alt for) mange jule-magasiner, jeg allerede har slæbt til huse.
Og så skal jeg selvfølgelig også en tur omkring Panduro og Søstrene Greene, de er altid leverings-dygtige i et eller andet jule-tjums, der kan bygges videre på.
Vi glæder os, alle sammen, og hvis nogen får lyst til at teste, om det nu virkeligt også er så hyggeligt, så skrev jeg sidste år en “julestue-manual”, den ligger lige her…
