Archives:

I køkkenet, Mad, Opskrifter

små kartoffel brød

04/03/2021

En dag ræsede jeg forbi et billede af små brød med stegte kartofler på toppen et sted på Instagram og “smagen” af billedet lejrede sig i min indre madbank. Sådan en er god at ha’ til at hive idéer fra senere og kartoffelbrødsidéen kom ret handy ind ift lidt håndværkerforkælelse forleden.

Min have myldrer med stærke mænd i arbejdstøj. De bygger skur og overdækket terrasse og ordner inderkant i mit drivhus. De saver, sømmer, borer og banker og hører masser af radio og sørger så godt og flot for, at min have bliver endnu skønnere end den var i forvejen. Og det skal de selvfølgelig takkes for undervejs med lidt søde sager, lidt mandemad og opmuntrende kulhydrater.

I fredags lavede jeg frokost til dem. En slags rejsegildemad på Anne-måden. Pølser og brød.

De små kartoffelbrød, kartoffeltortillas, kålpølser, ringridderpølser og syltede løg.

SMÅ BRØD MED KARTOFFEL 10-12 STK

4 dl lunkent vand

20 g gær

2 tsk flagesalt

1 tsk honning

3 spsk mild olivenolie

400-450 g tipo 00

600 g små kartofler

4 fed hvidløg

1/2 dl olie

1 spsk tørret rosmarin

salt

Ekstra flagesalt og rosmarin til drys på toppen.

Skær kartoflerne i mundrette bidder og vend dem i knust hvidløg, olie, salt og rosmarin. Sæt dem i en kold ovn, tænd på 195 g og bag kartoflerne i ca 30 min.

Når kartoflerne er sat i ovnen, laves dejen. Det er vigtigt, at den æltes rigtigt godt igennem for at få en god struktur og en dejlig luftighed.

Opløs gæren i den lunkne vand, tilsæt salt, honning og olie. Tilsæt det meste af melet og kør gerne dejen på høj hastighed på røremaskinen i 8-10 min. Dejen skal være fast med stadig godt klistret. Hellere for lidt mel end for meget.

Lad dejen hvile, mens kartoflerne bliver klar.

Tag kartoflerne ud og lad dem køle let, mens dejen deles i 10-12 lige store stykker og trækkes til store forholdsvis flade boller. Fordel kartoflerne på brødet og fordel olien fra kartoffelfadet over bollerne, drys med salt og rosmarin.

Lad dem stå 10-15 min, mens ovnen bliver godt varm

Skru ovnen op på 220 grader og bag de små brød i 13-15 min.

Den korte hævetid gør, at brødene er bedst nybagte. Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave dem på en koldhævet dej, jeg havde bare brug for hurtig ekspedition den dag, jeg lavede dem. Laves både dej og kartofler klar dagen før, så har man hurtigt små skønne brød, der vil være gode til et frokostbord, som tilbehør til gryderetter og grill og alt muligt andet.

Kartoflerne kan nemt skiftes ud med små tern af bagt squash og et drys af smuldret feta. Eller både af rødløg bagt med et lidt farin på toppen. Jeg vil anbefale, at man tilbereder de valgte grøntsager, før de kommes på de flade boller, det giver meget mere smag og man undgår også, at de smider vand ned i dejen under tilberedningen.

De flade og ultra nemme kartoffeltortillas ligger som et højdepunkt på min profil på Instagram. Måske burde jeg også lægge dem som et lille indlæg her.

Må hellere snart lave dem igen, så jeg kan tage friske how-to fotos. Frokost på lørdag måske…

Børnebørn, Familie, Familieliv, For hjerte og sjæl

SALLY 10.FEBRUAR 2021

18/02/2021

For en uges siden dumpede der det fineste lille nye barn ned i vores flok. Sophie fødte sit 3. barn i løbet af 4.5 år og sammen med storebror Anton tæller den lille familie nu 4 vidunderlige børn.

Smukke børn.

Skønne børn.

Skøre børn.

Stædige børn.

Følsomme børn.

Selvstændige børn.

Udfordrende børn.

Elskede børn.

Anton, min superhelt.

Topper, min lykkepille.

Vilma, min sol.

Sally, min lillebitte rumpenisse.

4 fine personligheder i kroppe af forskellige størrelser, sikke en flok, sikke en rigdom.

Dagene går lige nu med at åååhhh’e og ae og sidde stille med den lille varme baby tæt i armene og så selvfølgelig også med at springe afsted efter de andre, der ikke længere gider at ligge stille i armene. Ikke ret længe i alle tilfælde.

Vi har nydt sneen, vi har nydt isen på søen, varm chokolade udenfor, pølser på bål, Gurli på tv, sofasidning, kælketure, lidt for meget fredagssnolder på andre dage end fredag, en slags barselsbobbel for hele vores lille flok.

Amanda og Laura rykker tæt, endnu tættere end vanligt, om deres søster og hjælper og elsker og opmuntrer, både deres store storesøster, der for alvor er rykket ind i småbørnsfamilielivet, og også deres små nevøer og niecer, som får lov til at fylde deres mosterhjerter på fineste vis.

Jeg elsker at se et lille nyt liv falde ind og få plads i den lille tætte kreds, hvor her er plads til præcis alle dem, som kommer til os, jeg bliver stolt og rørt over at se mine døtres kærlighed til hinanden, den tindrer.

Og selvfølgelig er vi også bare en helt almindelig familie med irritationer, ævl og svære dage, vi lever ikke i en rom-com men i en helt ordinær virkelighed med lidt for hårde ord i pressede perioder og ind imellem også vulkanudbrud af følelser. Men mest af alt så fylder kærligheden.

Til de små. Og til de store.

Og til hinanden.

Min fine trio, der nu er udvidet med en kvartet.

I køkkenet, Mad, Mandagsmad, Opskrifter

SALAT TIL KARRYRETTER

09/02/2021

Vi spiser mandagsmiddag på en tirsdag igen i denne uge. Baby på vej laver forskydninger i vores ellers faste ugeskema, sådan er det og sådan må det så gerne være.

Middagen i dag er bygget over en rest kraftig kokos-karrysuppe fra i lørdags. Den bliver tilført en hel masse grønt, blandede rester fra fryseren og lidt friske sager, der sauteres i hed olie, hvidløg og ingefær, inden suppen hældes på og det får lov til at koge lidt ind sammen. Jeg har købt nogle billige minutbøffer, som ellers er min totale yndlingsaversion, mage til kedeligt stykke kød skal man lede længe efter, men nu har de marineret lidt, er blevet skåret i tynde tynde strimler og jeg regner med, at en meget varm og kort afbruning på panden kan holde dem lige præcis så møre og gode, at de er værd at spise. Jeg vender dem ikke ned i saucen, men topper dem op ovenpå sammen med lidt frisk koriander og måske lidt ristet kokos.

Vi skal ha’ kogte hvedenulder og bagte grønne bønner til. Og så den salat, som jeg vil dele med jer her.

Kålsalat til karryretter – og til hvad man ellers har lyst til at servere den til.

Broccoli

Spidskål

Sugarsnaps

Squash

Pomelo

Mango

Peanuts

Friske spirer og urter efter smag/behag.

Snit det friske grønt tyndt tyndt tyndt. En mandolin er efter min mening uundværlig i et salatkøkken. Jeg brugte en julienneskræller til squashen i dag, men kan lige så nemt finde på at skære lange brede bånd af den på mandolinen. Bland de grønne snittede sager med let hånd og fordel dem i en lidt høj bunke på et fladt fad.

Skær både af pomelo og mango og anret dem i siden af fadet, så der er lidt mulighed for frit valg på frugten.

Drys rundhåndet med saltede peanuts og urter. I dag har jeg brugt koriander, bredbladet persille og ærteskud.

I skåle ved siden af serveres: Friterede nudler, sød chilisauce og den dressing, som listes op lige her under:

Lime-peanutdressing

1 dl frisk limesaft

1 dl koldt vand

2 dl neutral olie eller sesamolie

2 fed hvidløg

1 nip chiliflager

1 spsk peanutbutter

Flagesalt

Kom alle ingredienserne i et højt glas og blend med stavblenderen til cremet konsistens.

De friterede nudler er ikke nødvendige, men meget sjove. De smager ikke af det store i sig selv, så de skal ha’ noget krydder efter stegning for at være med til at give noget til salaten.

Jeg koger de tørrede nudler ganske kort op, sigter det varme vand fra og kører godt med iskoldt vand på. Når de er helt kolde friteres de i solsikkeolie til de er sprøde. Lægges på fedtsugende papir eller køkkenrulle og drysses med chiliflager og salt. Hvidløgspulver kunne også gøre det, hvis man ellers bryder sig om den slags.

Jeg bliver mobbet lidt af mine piger for mine ind imellem ret overordnede opskrifter eller anvisninger, hvis vi nu skal kalde dem det. F eks synes de, at det er hylende morsomt, at jeg kan finde på at skrive en ingrediensliste og så bare notere: Som klassisk gærdej. Ælte, hæve, ælte, forme, hæve, bage.

Sådan gør jeg også på job med ca 10.000 små sedler i årets løb. Jeg får en idé, skriver ingredienserne ned og hvis jeg tænker, at man kan regne ud, hvordan man skal gøre, ja så skriver jeg det ikke.

Laura siger: Det er som den hemmelige udfordring i Bagedysten, mamma, det kan du sgu da ikke!

Men altså – det går jo. I er gode til at spørge, hvis noget er uklart for jer. Og det må man rigtigt gerne. Især i kommentarfeltet, for det kan andre også få noget ud af. Hvis I skriver en privat besked til mig på messenger, fb eller ig, så ser andre den ikke og måske sidder de med de samme spørgsmål, som I selv gør.

Og så vil jeg holde lidt fast i retten til at gøre det, sådan som jeg gør. Ind imellem meget detaljerede opskrifter og andre gange bare overordnede anvisninger. Hvis vi skal bruge eksemplet med den klassiske gærdej, så tænker jeg, at det er muligt at google sig frem til, og hvis ikke, så svarer jeg gerne. Måske lidt overordnet men et svar skal man nok få. Jeg vil gerne ha’ en let tilgang til bloggen og skriverierne og det kan jeg kun ha’, hvis jeg kan skyde lidt fra hoften.

På samme måde er det med billederne her. De bliver taget, mens jeg laver maden og uden særligt regi eller lyssætning og bliver postet 100% i den form, som de er taget, jeg redigerer ikke. Aldrig. At dele min madglæde skal være en umiddelbar og legende let ting at gøre, for ellers får jeg det ikke gjort, og jeg vil hellere lege med mere mad, flere retter, flere nye ting, end at jeg vil stå i mit køkken 2-3 gange for at lave den samme ret til foto og finjustering, det kommer ikke til at ske.

Smagen skal være i top og det kommer den til være ved første servering langt de fleste gange, jeg smager og justerer mange mange gange ved hvert måltid. Jeg har lavet mad siden jeg var 9 år, har taget en uddannelse i samme og arbejder hver dag intenst med at optimere smage og strukturer, så jeg ved, hvordan det skal gøres. I alle tilfælde når vi taler om den måde, som jeg laver mad på. Råvarerne så tæt på oprindelig form som muligt og med et minimum af processer.

Skulle jeg lære at lave mad på molekylær måden, så skulle jeg starte forfra, men her i det klassiske Anne-køkken, der er jeg på sikker grund. Og det er fint nok, godt nok, rart nok, ordentligt nok. Og det deler jeg gerne af.

Med og uden grundige opskrifter. Og med en mulighed for at I kan råbe højt, hvis der er ting, som jeg skal være lidt mere forklarende omkring…

Arkiv

Facebook