Garn, Gode sites, Lidt af hvert, Strik, Strikkeopskrifter

FEATHER SCARF…

29/10/2019

En færgetur til og fra Göteborg gav masser af strikketid og jeg lukkede sidste maske af på i-corden på mit Feather Scarf nogle sømil fra Frederikshavn. Efter en hurtig opskylning er det nu klar til at varme min hals, helt perfekt nu hvor nattefrosten kommer snigende.

Jeg spændte ikke tørklædet op med nåle efter opskylningen, jeg kan li’ det mere rustikke look, det passer bedre til mig. Og faktisk står der også bare, at det skal skylles op, så mon ikke også det er Sannes tanke, at det “bare” skal være sådan her i al sin fine enkelhed…

FAKTABOKS

Mønster:

Feather Scarf af Sanne Fjalland

Garn:

135 g 100 % ren ny uld fra Sanne Fjalland i farve 74 s

Str:

Onesize

Højde på midten 35 cm

Længde langs øverste kant 120 cm

Pinde:

3.5 mm og 4 mm

Måtte ind og købe en 120 cm lang rundpind til fjerbordet, den jeg havde på 100 var faktisk ikke helt lang nok, det blev for hårdt for fingrene at skulle skubbe så meget med maskerne.

Egne krumspring:

Ingen! Jeg har fulgt opskriften hele vejen igennem. Der var ikke grund til at gøre andet.

Tørklædets fjerkant har krævet vedholdenhed, men resultatet er det hele værd og processen faldt så fint i tråd med mit ønske om at komme lidt tilbage til langsommeligheden, fordybelsen og et balanceret fokus på både proces og produkt. Og så uldent uld igen – jeg er vild med det…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply VenterPaaVinBlog 29/10/2019 at 12:15

    Sikke fint, det ser ud (:

    • Reply Anne 31/10/2019 at 06:58

      Det er så fint et lille tørklæde, jeg er vild med den bølgende bort op mod de mere rustikke retriller.

  • Reply Joan nielsen 29/10/2019 at 12:28

    Så skønt strik, det lokker. Er vild med strik med fordybelse. Go dag hilsen Joan

    • Reply Anne 31/10/2019 at 06:58

      Du må i gang, Joan, der er masser af fordybelsestid i tørklædet, mens man strikker borten.

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.