Lidt af hvert, Og mig selv - sagde hunden

5 OM NOGET ANDET END I GÅR…

18/08/2010

Here we go again!

5 facetter fra samme skuffe, den om Anne, jeg har bare hevet nogle andre op end i går.

Jeg får den ondeste mavepine af overfladiske mennesker.

Jeg elsker at møde nye mennesker, jeg elsker at være i selskab med gammelkendte, jeg ville ikke være i live uden kontakter i øst og vest, jeg er et socialt væsen, der trives og udvikles i relationerne.

Jeg føler mig lige så godt tilpas blandt ludere og lommetyve, som jeg gør i et muntert lag med grever og baroner, jeg har som sådan ingen præferencer, jeg lærer rigtigt meget om livets mangesidighed ved at bevæge mig op og ned og på kryds og tværs i samfundet.

Jeg kan tåle at høre om det, der gør ondt, jeg kan tåle at være i det sammen med den, som lider. Jeg er ikke bange for menneskelig smerte eller afmagt. Men jeg elsker selvfølgelig også at være med på de dage, hvor alt er lyst og godt, og hvor glæden og kærligheden ligger lige for.

Jeg kan det hele.

Alt – undtagen at være i selskab med mennesker, der kun viser den blankpolerede overflade, dem der øjensynligt aldrig har oplevet en eneste lille skidt ting i deres liv, dem der med kvindrende stemmer kindkysser og ler, men gør det med triste tomme øjne.

Jeg hader, når der spørges til hvordan det går, og det eneste svar der duer er “Super!”

Jeg krymper indeni, når folk spiller livets rolle efter en drejebog, der er opstået i en sammensmeltning af Alt for Damerne, Chris McDonald og positiv psykologi og så med et lille stænk Bo Bedre på.

Mit jeg er ikke fritflyvende i selskab med intetsigende klonede kopier, jeg bliver stiv og akavet.

Jeg trives allerbedst i selskab med ærlige originaler, og de er heldigvis til at opstøve både her og der, når bare man tør kigge…

Jeg var verdens værste teenager!

Virkelig, sådan for alvor, slet og ret skrækkelig som i S-K-R-Æ-K-K-E-L-I-G!!

Jeg turede og festede, jeg drak mig stangBarcardi i sprut fra grænsekioskerne, jeg blev ude hele natten og var respektløs som ind i helvede. Jeg huggede andres kærester og sked på alt og alle. På mennesker, på normer, på livet, jeg var Pippi på syretrip.

Jeg vil ikke undskylde, men jeg vil beklage, jeg vil ikke sige, at det ikke var med vilje, for det var det ind imellem, men jeg vil gerne sige, at det ikke var meningen.

For hvad var egentlig meningen for en ung pige, der i løbet af 3 mdr mistede de to mænd, som betød allermest for hende, havde noget overhovedet en mening?

Først et forventet men smerteligt farvel til min morfar, som havde taget mig til sig, som var jeg hans egen.

Kort tid efter et uforståeligt brat So Long til min far, som nok er det menneske, jeg ligner allermest.

11-12 år og ulykkelig, med knust hjerte og stort set ingen mulighed for at få hjælp til at reparere det. Ladt tilbage i et amputeret liv med en sorgtynget mormor og en ikke-nærværende mor, det var rædselsfuldt, skrækkeligt og bare ikke i orden.

Jeg hev og sled i verden, i mig selv og livet, og kunne kun for alvor mærke noget, når det gik alt for vildt for sig.

Jeg græder ikke over det mere, jeg lærte en masse af det, det var dengang og nu er nu, her og nu.

Mit hjerte, min sjæl og min psyke er måske nok hullet som en schweitzer-ost, men for pokker altså, det er jo ikke i hullerne at den gode smag sidder, og jeg synes faktisk selv, at den rædselsfulde unge er blevet et godt og hæderligt menneske…

Nu er vi oppe på 7!

Jeg er et frygteligt tudefjæs!

Nogen siger, at det kommer med alderen, hos mig kom det sammen med mit første barn og der var alderen som bekendt ikke ret høj.

Jeg har siden 1985 tudet mig igennem mange afsnit af Det lille hus på prærien, snøftet til Marley & Me og i tusindvis af andre mere eller mindre romantiske film. Jeg græder, når børn synger, jeg græder, når orgelet spiller i kirken, jeg får stram hals, når jeg ser mine 3 skønne pigerne gå afsted sammen, jeg går om juletræet med tårerne trillende.

Der er åbenbart altid alt for mange liter vand i mine tårekanaler og de får bare lov at flyde, de er ustoppelige.

De flyder til latter og glæde, til kys og kærlighed, i varme og nære situationer, rigtigt tit og rigtigt meget.

Men til gengæld aldrig når jeg bliver ked eller skuffet.

Hvis jeg såres dybt trækker jeg en sabel og ikke et lommetørklæde.

Hvis jeg overfuses eller trampes på, så er mine øjne så tørre som Sahara men min mund smurt og klar til angreb.

Jeg kan græde af raseri, men først når jeg er alene.

Hvis du har set mig græde af andet end rørstrømskhed og kærlighed, så er du en af de meget meget få, en af dem der tæller mindre end en håndfuld.

Det er ikke med vilje ej heller af angst for at vise –

men en rendyrket skræk for at miste fodfæstet.

Det magter jeg nemlig ikke.

Kontrolfreak – måske – men af nødvendighed…

Og for at det hele nu ikke skal sende afsted til et østrigsk institut for psykoanalyse, så slutter vi lige af med et par af de mere letbenede.

Jeg har nærmest på dato været ikke-ryger i 12 år!

Det var godt for mig at holde op og jeg savner det ikke i mit hverdagsliv, egentlig heller ikke til fest.

Men når jeg er 84 og det hele bare kan være skide lige meget, så skal i se mig skubbe rollatoren ned til købmanden for at hente en pakke cigarillos.

Jeg er sikker på, at de vil gå godt til portvin, maltbolsjer og blåt hår…

Jeg vejer 10 kilo for meget, er ved at være ret grå i toppen, jeg har fine rynker ved øjnene og et par leverpletter på hænderne!

Men det er alt sammen helt okay, jeg lever med det, og når jeg ikke gider det mere, så finder jeg sikkert ud af at gøre noget ved det.

Jeg synes, at 40’erne er et vidunderligt årti, der er ro og overskud på en anden måde end tidligere, børnene er godt på vej, jeg er mere i balance og mere tilfreds, end nogen siden før.

Livet var hverken sjovere eller bedre dengang, da brysterne stadig kunne stå af sig selv.

Jeg er 45, mere end halvvejs i livet, så skidt med rynkerøv og et enkelt stykke appelsin på låret, der findes sgi så meget pænt og lækkert tøj, der kan dække.

Anne – raw and unplugged.

Det er vel egentlig okay…

You Might Also Like

57 Kommentarer

  • Reply Eva 18/08/2010 at 16:54

    Tak for en orientering, der kom rundt om en del. Det, der lige ramte mig specielt var tendensen til tårer. Uha, hvor jeg kender det, og det bliver ikke bedre med alderen.

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:08

      Hvis tårer var af guld, Eva 🙂
      Hold op hvor skulle vi på sold…

  • Reply Hanne 18/08/2010 at 17:07

    Haha, Pippi på syretrip :O) Jeg kan sagtens nikke genkendende til nogle af udsagnene og flere af dem holder jeg rigtig meget af (tudefjæset er blandt andet en af favoritterne)….

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:09

      Konfirmationstudefjæset, ikk’ 😉
      Glæder mig sådan til på fredag, det er alt for længe siden, lige til at tude over, haha…

  • Reply anette dahl 18/08/2010 at 17:46

    Nu måtte jeg jo ind og læse resten og se om jeg også kunne genkende det du har skrevet i 2. del og det kunne jeg. Og det jeg skrev til 1. del var helt sikkert ment som et kompliment – jeg synes stadig du er en fantastisk quinde og er glad for at vi har oplevet en del sammen 🙂 Og ja, vi skal snakke og strikke, hvis vejret bliver ved med at være så dårligt bliver det nok ikke til noget med tri-stævnet. Men så finder vi et andet tidspunkt.

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:10

      Vi har heldigvis gode oplevelser i posen, Anette, og hvis vi snart kan få skabt hul til det, så ligger der helt sikkert flere og venter…

  • Reply Britta 18/08/2010 at 18:11

    – Pippi på syretrip…oplevede i foråret Pippi med damp, hun kommer åbenbart i flere former…Virkelig godt arbejde du har lavet med de 10..

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:10

      Pippi er Pippi, både med damp og syre!
      En ener…

      • Reply Britta 21/08/2010 at 09:06

        Ja, men jeg kunne godt tænke mig endnu flere Pippi´er, med det hele. Så bliver klasseværelset så meget sjovere og læringen bliver nærværende.

  • Reply Liselotte 18/08/2010 at 18:28

    Mmmm… jeg elsker den Anne, der kommer af alt det her 🙂

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:11

      Det ved jeg, at du gør, og det gør mig varm og smilende, og lettere blank i øjnene…

  • Reply Tante T 18/08/2010 at 18:31

    Ha, – du er sgi en skøn Quinde.
    Jeg følges gerne med dig, når du kommer trissende med rollatoren. Så skal vi have alu-fælge monteret, skal vi 😀
    Og ved de fem første måtte jeg lige nærlæse (billedet), – troede et kort øjeblik at det handlede om Seebach og søn…

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:13

      Kan man mon ikke bestille en special-lakeret rulleting? Lilla med bling og brede fælge?

      Seebach, for sadan da, Tante T, lige nu er jeg glad for, at min far ikke læser med her 🙂

  • Reply ThinkingSpace 18/08/2010 at 19:22

    Tak fordi du viser dig raw and unplugged. Det gør det både sjovere og mere interessant men mest af alt meget elskeligt!

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:13

      Jeg er ikke god til at fake, Erika, ikke her i alle tilfælde…

  • Reply Sandra 18/08/2010 at 19:27

    Det er da ikke bare okay – det er da helt fantastisk!
    – jeg bliver SÅ glad, hver gang jeg ser det er heeelt almindelige dødelige mennesker der gemmer sig bag alle de herlige blogs rundt omkring:-)
    – Så af hjertet, tak for det, Anne.

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:14

      Jeg er TOTALT almindelig, Sandra, helt vildt endda.
      Så velbekomme, det var så lidt…

  • Reply mette b 18/08/2010 at 19:32

    Du er et af de smukkeste og mest elskelige mennesker…

    Klem fra
    mette b

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:14

      Jeg vil gøre mit bedste for at kunne leve op til dit billede, Mette, det lover jeg…

  • Reply Fríða 18/08/2010 at 20:03

    det er så meget mere end okay!
    kh.fra Island
    Frida

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:15

      Okay med kryds og slange måske, Frida…

  • Reply Birgitte 18/08/2010 at 20:14

    Jeg kendte dig på afstand i dine unge dage og kan netop huske, at du var ret vild og fandenivoldsk! 🙂 Du gik dine egne vegne og var tilsyneladende ligeglad med, hvad folk syntes. Det kan i mange situationer være en god ting, og mange af de sider har du jo heldigvis i behold endnu.
    Du er fantastisk til at sætte ord på den udvikling, du har gennemgået, og jeg håber virkelig, at du er stolt over den, du er – og ikke mindst den familie og det liv, du har skabt. Selv om det lyder som om, at du indimellem brænder dit lys i begge ender, er du virkelig et menneske, der får noget ud af livet. Det er da i den grad okay!

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:18

      Fuldstændig vild, Birgitte, men også så meget andet, men jeg kan godt forstå at det er det andet, der huskes.
      Det var ikke bare tilsyneladende at jeg var ligeglad, det VAR jeg, og er det egentlig ret meget stadigvæk, det optager mig ikke, folk må tænke og mene, hvad de vil. Jeg er mig på godt og ondt, og allermest på godt, også i min omgang med andre mennesker.

      Jeg er faktisk stolt af mig selv, Birgitte, jeg er tro mod den jeg er, og det hejser jeg flaget for.
      Og min familie – uha det er min allerstørste stolthed, vi har skabt os sammen…

  • Reply Charlotte Illum Larsen 18/08/2010 at 20:21

    Det er mere end OK Anne.. det er helt igennem bare fantastisk.. Hurra for livet og for evnen til at leve det.. Knus fra Ærø

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:19

      Nemlig, Charlotte, hurra!
      Knus tilbage…

  • Reply djohanne 18/08/2010 at 20:27

    Venindebøger ville være skøn litteratur hvis alle skrev som du.
    Hvad er din livret egentlig ;)))
    Kærlige hilsner

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:20

      En sildemad, tror jeg!?
      Eller friske fiskefrikadeller 🙂

  • Reply Marianne 18/08/2010 at 20:30

    Hende ville jeg rigtig gerne møde , hun lyder som et skønt menneske.

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:21

      Spørg hendes familie og så vil de fortælle, at hun også kan være ret uskøn, især hvis de smider deres grej rundt omkring i huset 😉

  • Reply Lone H 18/08/2010 at 20:36

    Det er bare så godt ! 🙂 Dejligt at læse så levende om dig. Knus Lone

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:21

      Det kom let på skrift, Lone, det har nok ligget klar på min indre harddisk i længere tid…

  • Reply Tora 18/08/2010 at 20:54

    Fy søren, du er så deilig rett fram, og virker som et så tvers gjennom helt menneske! Skulle ønske jeg hadde deg her IRL, og ikke bare kjente deg gjennom skjermen. Takk!

    • Reply Anne 18/08/2010 at 22:22

      TAK, Tora, for et vidunderligt nyt udtryk. Fy Søren, det vil jeg altså til at bruge, for jeg bander alt for meget, og det går ikke så godt, når man ind imellem er på job i et kristent hjem.

      Og selv tak…

  • Reply Birgitte 18/08/2010 at 22:39

    Vil bare lige tilføje, at jeg skam ikke var i tvivl om, at du også var så meget andet dengang, og vi var da mange, der gerne ville have haft bare lidt af din energi! Og så husker jeg dig i øvrigt også som en pige med smil på læben og glimt i øjet!

    • Reply Anne 19/08/2010 at 15:42

      Jeg smiler stadig, Birgitte, og glimter vist også.
      Men kan du ikke hjælpe mig lidt på vej og afsløre lidt om, hvem du er? Der er jo mange Birgitte’r…

  • Reply Honey 19/08/2010 at 06:52

    Whau, Anne – sikken selvindsigt. Og sikken ærlighed. Suveræn læsning!

  • Reply et cetera 19/08/2010 at 08:19

    Anne, så gjorde du det lige igen – rakte du ud fra skærmen og greb mig … direkte om hjerterødderne …
    Når du gør det, sker der ikke alene dét, at du føjer streger til dit eget helstøbte selvportræt, du gør mig også klogere på mig selv. Jeg er nok en værre “Rasmus Modsat”, men jeg har aldrig fundet dig spor almindelig – i mit univers er du ualmindelig … et smukt menneske, indeni som udenpå …

    • Reply Anne 19/08/2010 at 15:42

      Kys til dig, et cetera, nu i blond udgave.
      Dig altså – ikke kyssene…

  • Reply Lise (Fru Kvist) 19/08/2010 at 08:34

    Som du dog kan skrive det, Anne…

    • Reply Anne 19/08/2010 at 15:43

      Jeg gjorde det, så det virkede for mig, Lise, og håber, at andre kan genkende noget af det, der skrives om…

  • Reply Frau Putz 19/08/2010 at 10:54

    Dejligt med nogle hudløst ærlige svar/informationer – disse vandrer-rundt-i-Bloglandia-ting har det ellers med at blive temmelig overfladisk behandlet.
    Den skrækkelig teenager kan jeg nikke genkendende til. Jeg turede dog ikke, men kunne diskutere/skændes med min far, så der stod røg ud af ørerne og resten af familien søgte ly. Måske de blev en lille smule trætte af mig til sidst… 😉

    Og tudesidsen… Jeg fik altså tårer i øjnene, da jeg læste dit indlæg. Siger vist alt 🙂

    KH Karina

    • Reply Anne 19/08/2010 at 15:44

      Åh ja, skænderierne, dem har jeg ikke rigtigt nævnt, Frau P, men jeg er helt sikker på, at det var lige præcis i de år, at jeg blev rigtigt øvet i at argumentere både egen og andres røv i laser 🙂

  • Reply susanne vestergaard 19/08/2010 at 15:53

    DU ER ….ANNE, THE ONE AND ONLY… og lad os så for pokker snart ses – det ka ikk blive ved det her, du!!!

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:19

      Det kan du selv være, Susanne!
      Og jow – kaffe – NU – som i engang efter næste weekend…

  • Reply Annette 19/08/2010 at 16:56

    Råt og usødet – og meget beundringsværdig! Du gør ikke noget halvt, har jeg indtryk af – heller ikke, når du får sådan en udfordring – og det er et privillegie at få lov at komme lidt ind under huden på et menneske med så mange facetter og ben i næsen! Hatten af for dig 😉

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:20

      Jeg er ikke god til halve løsninger, Annette, men jeg burde blive bedre og øver mig.
      Bare ikke lige nu 😉

  • Reply Louise 20/08/2010 at 21:37

    Jeg har dyb respekt for din ærlighed!
    Tankevækkende og rørende indlæg.
    Knus Louise

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:21

      Ærlighed er godt, Louise, også selvom det nogen gange kan være grimt at se i øjnene.
      Det kan svide og gøre nas, men det gør også godt…

  • Reply Anette 21/08/2010 at 16:27

    De 10 om dig er powerlæsning – du har da smagt på livets søde såvel som barske oplevelser

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:22

      Det har jeg bare, Anette, og jeg tænker, at det bliver ved med at byde på lidt af det hele, det skønne liv…

  • Reply Jane 21/08/2010 at 22:33

    Jeg kan kun sige: RESPEKT.

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:22

      Og jeg siger: TAK 🙂

  • Reply Birgitte 21/08/2010 at 23:46

    Ja, der er mange Birgitte´r, det har du ret i, så fremover må jeg være Birgitte S.!

    Jeg hed Rasmussen i mine unge dage, og jeg husker dig fra min gymnasietid. Jeg har vist tidligere skrevet til dig, at jeg havde læst din blog i et stykke tid, uden at det var gået op for mig, hvem du var. Jeg havde ikke bidt så meget mærke i navnet – det var vist mellemnavnet, det “forstyrrede”- men pludselig så jeg det : jamen, det er jo Anne Stange, og hende kunne jeg jo huske!

    Jeg skrev vist også til dig, at jeg bl.a. kunne huske, at du snakkede meget med Mikal, som jeg gik i klasse med, men hvad der lige glippede for mig i første omgang var, at du da vist gik i klassen i en periode. Jeg tror, at det var i 2.g, men jeg er ikke sikker og kan heller ikke huske hvor længe. Efter 25 år er der alligevel nogle huller i hukommelsen!

    Jeg tror ikke, at du kan huske mig, for vi snakkede ikke sammen dengang – jeg var ret stille og genert, hvilket da gudskelov er gået over. Efter 20 år i København er jeg blevet en skrap moster, der godt kan finde ud af at åbne kæften – indimellem lidt for meget, vil nogen nok mene!

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:25

      Undskyld, Birgitte! Jeg har jo for pokker spurgt dig om det samme en gang før 🙁
      Det er det med hukommelsen du ved!
      Og det var nok i begyndelsen af 3.g, da jeg var kommet hjem fra Israel og havde lovet at tage det sidste år. Jeg holdt ikke, hvad jeg lovede…

      At kunne kæfte op er ingen synd, det er en nødvendighed!
      Kærlig hilsen hende, der er nødt til at sige sådan 🙂

  • Reply Sylvia 22/08/2010 at 11:02

    Anne, du er jo faktisk helt perfekt! Visste du det?

    • Reply Anne 22/08/2010 at 12:25

      Det vidste jeg ikke, Sylvia, og tror det heller ikke, men jeg er mig og det er godt 🙂

  • Reply Dumme, dumme mig! 26/08/2010 at 13:12

    […] hos Anne, det smukke, ærlige menneske, som jeg kommer til at holde mere og mere af – nogle meget, meget kloge ord om at miste fodfæstet, når man tidligere har været kastet ud i alvorligt livs-kaos. Anne’s […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.