Jeg er blevet opfordret til at fortælle 10 ting om mig selv i en lille blogleg.
10 er mange, hvis det ikke lige skal være sådan noget om yndlingsfarve og livret, og det har jeg bestemt, at det ikke skal i dag.
Så jeg knækker lige opgaven i to, her kommer de første 5 ud af 10.
Pisseligegyldige oplysninger i den store optik men måske alligevel meget sigende…..
Jeg var enebarn, indtil jeg var næsten 19.
Enebarn på godt og ondt, skrækkelig forkælet, altid med en voksen indenfor rækkevidde, på nogen områder frygtelig pivet og på andre lige så frygtelig frygtløs og sej.
Jeg ville ha’ givet min højre arm for en søster eller bror på samme alder, det vil jeg egentlig stadigvæk, måske ikke hele armen, bare lidt af den…
Jeg elsker mit hus, min have og mit hood.
Det gør jeg, ingen tvivl om det, det er vidunderligt at gå i huset og haven og se og mærke alt det, som Torben og jeg har skabt her. Men kom han i morgen og bad mig tage med til den anden side af jorden, drage på langfart eller flytte i en lejlighed i en ghetto et sted, så gjorde jeg det uden at tøve.
Jeg knytter mig ikke til steder, jeg lever og trives der hvor jeg er, måske fordi jeg i virkeligheden aldrig rigtigt har hørt til ét sted.
Men det betyder jo ikke, at jeg ikke sætter pris på det dejlige sted, jeg har nu, jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke gjorde…
Jeg er et meget rummeligt og ressourceorienteret menneske i mit job, jeg anerkender og opmuntre fra hjertet og er god til at forstørre og belyse selv de mindste fremskridt.
I alle tilfælde i det møde, jeg har med de mennesker, som har budt mig indenfor i deres hjem og familier, for at få en hjælpende og støttende hånd.
Det kan være en helt anden historie i mit samspil med andre professionelle, der kan jeg være en rigtig strigle, jeg forventer, at alle laver deres arbejde, til tiden og på en ordentlig og sober måde, og jeg har meget lidt tålmodighed i forhold til “slendrian”. Jeg øver mig, jeg bliver bedre og er vist ved at indse, at det er okay, at alle ikke altid yder max.
Næsten…
Jeg blev først rigtig lykkelig og hel, da jeg mødte Torben.
Han har sørget for ro og stabilitet i mit liv, han har fået mig til at bryde mig om den Anne, jeg er, og også var.
Han er min soulmate, mit anker og et forbandet lækkert skår!
Men han kan saftsuseme også pisse mig af, sådan for alvor, han kan få mine øjne til at lyne og mit temperament til at koge.
Og jeg indrømmer gerne, at jeg altså ikke er typen, der sådan brænder inde med ting, nej tak, jeg lider ikke i stilhed og lige meget, hvor meget jeg elsker ham, så er der ingen som ham, der kan få mig til at gå amok…
Jeg er ødsel på grænsen til det lettere uansvarlige.
Jeg under mig selv og mine kære alt det bedste, jeg er ikke god til at gå og sukke og længes og spare. Niks, jeg køber det, der er brug for, og glædes så vildt!
Det er ikke for svimlende summer, ikke på kanten af ruin, men jeg ved godt, hvordan man shopper igennem.
Når nogen engang imellem påtaler det, så har jeg altid verdens bedste undskyldninger, men de er jo mine og derfor gældende for mig!
Nummer 1: Jeg har alt for ofte set, hvordan livet slutter før det får begyndt, og jeg vil simpelthen ikke gå og gemme til ingenting. Jeg vil leve I DAG!
Nummer 2: Jeg synes ofte at der er en vis sammenhæng mellem folks nærighed/påholdenhed og så deres vilje til at dele ud af deres kærlighed. Dem der passer (for) meget på deres penge, fedter også lidt med deres menneskelige overskud, de giver kun der, hvor der betales tilbage af samme skuffe. RØVBANANER!
5 x Anne uden filter.
Ligner det mon den Anne, som i forestiller jer, at jeg er?
Og ham her Mccloud – det er altså min far!
Og den lille med det skæve smil – moi…
38 Kommentarer
Hej Anne – nix – du kunne ikke stille med noget jeg bliver forundret over 🙂 AS live og ægte.
ps. hvis vi kommer til tri-stævne i Silkeborg, så er det om 1½ uge, men det er ikke helt sikkert endnu, skal nok melde mig. Knus
Jeg vælger at taget det som et kompliment, Anette, det der med, at jeg ikke kan forundre dig! Det kunne jo også være fordi, at du havde oplevet alt for meget tosset med mig 😉
Hvis du ikke kommer med til Tri, så skal vi altså snart ha en weekend aftale med strik og snak, ikk’..
Der er kraft i dig. Kraft af den gode slags. Jeg er glad for at kunne kalde dig for min veninde. En af de bedste 🙂
DU er skøn! Tak for det og dig…
Selv om jeg bare har sett deg på en skjerm så er det ikke vanskelig å fastslå at du er et vakkert menneske. Både utenpå og inni, både dengang da og nå! 🙂
Tak, Karen, det er meget sødt skrevet, jeg bliver rørt og glad…
Skønt!!!! Du er lige som jeg forventede mig ….. uden at have mødt dig, men jeg tror at vi er mange som spejler os og har det lidt lige som dig. Måske er det vores generation …?
The lost one eller hva’, Tanni 🙂
Altså generation!
Jeg bilder mig selv ind, at det billede jeg viser af mig selv på bloggen er meget tæt på virkeligheden.
Måske…
Herlig læsning. Jeg havde gættet en del af tingene om dig, men andre ting havde jeg aldrig gættet. I hvert fald er du altid spændende at “klikke ind på” her i blogland.
Stort grin over, “at du ikke lider i stilhed” – nej det gør du ikke, og det er godt :o)
Så må vi se, hvad du tænker om de sidste fem, Sonnie, om det er nogle af de forudsigelige eller de små bomber 😉
Ingen overraskelser – what You see is what You get 😉
Helst ja, Helle, det andet er jeg ikke ret god til…
Nogle gode 5 🙂
Jeg har aldrig helt fået øje på sammenhængen imellem påholdenhed med penge og samme mht. at give igen af menneskeligt overskud (og kun hvis der gives igen af samme skuffe), men jeg har lagt mærke til, at der findes mennesker, som får og får af overskuddet, men som ikke formår at give en dyt tilbage til det menneske, som giver og giver (jeg kan naturligvis kun tale af egen bitter erfaring).
I den anledning vil jeg tillade mig at tyvlåne dit udtryk – RØVBANANER! 😉
Jeg har alt for tydelig set sammenhængen mere end én gang, Anita, men det er jo bare min oplevelse og din er nok en anden.
Og røvbananerne – dem slipper vi nok aldrig helt udenom på vores vej…
ja, jeg har jo kun mödt dig én eneste gang en lille stund, men intet af dette er en overraskning, må vel betyde at du på din blog fremstår lige sådan som du er, dejlig og varm.
kh.fra Island
Frida
Tak, Frida 🙂
Det ville nu også ha’ været så træls, hvis i havde skrevet, at det var helt forkert, det jeg her har skrevet…
Jeg har kun læst med her, har aldrig mødt dig, men der var nu ingen store overraskelser 🙂 Den åbenhed du altid kommer med, den er imponerende, og det gule, det klæder dig altså 😉 Glæder mig rigtig meget til de næste 5…
De er nu serveret ovenover, Christina, måske er der en lillebitte overraskelse i dem, eller måske ikke 🙂
Kan slet ikke vente på de sidste fem Anne – ha-ha, elsker når du melder rent ud af posen 🙂
Svedsken på disken, det har jeg det bedst med, Jeanette 🙂
dejligt råt og menneskeligt – lige til at holde af.
Menneskeligt er godt, Lone, det holder jeg meget af…
Frydefuldt, smukt turneret – både menneskeligt og sprogligt … og begge dele lige til at knuselske!
Og jeg knuselsker dit øje for nuancer, et cetera…
glæder mig til de næste fem,
og hvor har du ret, mht.
påholdenhed
lissy
Jeg er helt sikker på, at der findes andre end mig, der har haft sådanne oplevelser, Lissy, og det har du hermed bekræftet. Tak 😉
Dejligt med selvindsigt og humor – det er det der gør en god kvinde, veninde, mor og kæreste.
Ikke så meget “pæne-pige-pis” over dig. Go girl….
Nej, pæn pige det er jeg ikke, Kea, kun at se på altså, hm-hm engang…
P.S. Syntes din far ser lidt uhyggelig ud, på den 70`er agtige måde. Du ser tilgengæld Bambi-sød ud….
Han havde heldigvis ikke det store pariser-overskæg ret længe, Kea, men 70’er det var han sgu…
[…] END I GÅR… til FANGE NUMMER 75151…mette b til SEJ MED SEJ PÅ…Kea Bruhn til 5 UD AF 10…Kea Bruhn til 5 UD AF 10…lissy til 5 UD AF […]
HOV!! – det er jo Henrik, ham der Mc.Cloud.
Det er det nemlig bare, Mona!
Men HOV – hvor ved du det fra…
Vi boede i samme hus på Møllevangsalle i Århus. Henrik boede øverst, jeg boede i kælderen. Jeg købte min første grammofon dengang, men jeg havde ikke råd til plader. Henrik viste mig den store tillid, at låne mig sine elskede Beatlesplader – det var altså noget!!
Verden er da bare rigtig lille lige nu, Mona!
Det var da heldig, at han havde gode skiver at låne ud, ham min far…
Ja Anne, Verden er nogengange dejligt lille! – Jeg vender tilbage senere.
Nu kender jeg dig ikke, men hold da op, du lyder som en quinde med gods i!! Sådan. Det ÆLSKER jeg. Synes jeg genkender nogle af mine egne træk, måske skyldes det den tid vi voksede op i? Og “jeg lider ikke i stilhed” citat fra min mand…hahaha. Forsæt denne gode stil livet ud, Anne. Sjovt at læse.
Knus Sidsel
[…] er ikke så længe siden, at jeg skrev 10 af den slags, de kan stadig findes her og her, hvis nogen har lyst at blive lidt klogere på, hvem der sidder her ved tasterne og fisker […]