Vi har været mod nordvest i dag, op i en del af landet, hvor jeg sjældent kommer, på besøg derude hvor kragerne vender og hvor roen gør blid og pulsen sænkes.
Vi har været der før og kommer der igen, til Tingfinderiet, sådan er det, for der er godt at være og man får noget med derfra på både den ene og den anden måde.
Vi har hentet et sulefad, som jeg fik stillet til side, straks jeg så det på Tingfinderiets Instagram konto for et par uger siden. Jeg har ønsket mig sådan et rigtigt længe og da det nu pludselig var der i den helt rigtige form og den rigtige – og store – størrelse, så måtte det bare være.
For jeg kan jo nærmest ikke drive stationen uden sådan et fad.
Til pynt og til nytte…
Jeg er vild med at komme op og gå alle de mange kvm på den gamle gård igennem, ting og ting og ting og flere ting, overalt, men skønne skønne ting, der er så sirligt og indbydende sat op og havde jeg penge som skidt og en varebil at læsse i, så ville jeg slæbe derfra i vildskab.
I dag bankede mit hjerte ekstra hårdt for et langbord og nogle store flettede kurve.
For nogle lerfade og en postsorteringsreol.
Jeg sukkede også over en trækvogn, som kunne bruges til lune tæpper på perronen og over nogle gamle vinduer, som kunne bruges til både det ene og det andet.
Og så var der selvfølgelig et par tekander og flere flødekander, som også blinkede til mig.
Men jeg kom jo bare efter fadet, det var aftalen med mig selv.
Og okay så – en lille bitte hundredekrone seddel til lidt ekstra.
Og det ekstra blev i dag noget, som jeg ikke selv fik øje på eller fik idéer omkring, en stor tung messingklokke, som jo selvfølgelig skal stå i ishuset, så man kan ringe sig til betjening, hvis stationskonen er rendt i køkkenet eller ud for at nippe sine pelargonier…
Jeg elsker passionerede mennesker, sådan nogen, der for alvor brænder for det, som de laver og hvis glæde og iver smitter os andre. Og så er det fuldstændig lige meget, om de mennesker sælger garn, anlægger haver, udvikler madopskrifter, driver landbrug, laver æblemost eller som Tina her kører land og rige rundt for at finde lige præcis de særlige ting, som kan få vi andres loppe-gener til at hoppe af fryd.
Hos Tingfinderiet er der gamle ting for enhver smag, for dem, der elsker slidt og hvidt og fransk, for dem der er til det mere rustikke og sandelig også for dem, der er til teak, orange og lidt retroplast.
Jeg tager ikke derop for at finde en skat for en 2 krone, sådan er det ikke der, det kan jeg gøre i de mindre kønne genbrugsforretninger rundt omkring.
Nej jeg tager derop for at få inspiration og en “total-oplevelse” og en dejlig snak med et godt og sødt menneske. Og jeg sætter rigtigt meget pris på, at nogen sørger for samle alt det, som jeg elsker at skønt gammelt herligt grej og sætte det smukt op. Det er ikke genbrug og lopper til salg for mindre end ingenting, det er udvalgt og gode varer til salg for en rimelig pris.
Og jeg vil gerne lige understrege, hvis nogen skulle komme i tvivl eller tænke betalt reklame, at dette her ene og alene skrives og postes, fordi jeg er helt og aldeles verliebt i det sted.
Hilsen hende, der nu er indehaver af et sulefad.
Alene ordet er jo det hele værd…
