Browsing Category

Udflugter

Genbrug, Gode sites, Inspiration, Lidt af hvert, Udflugter

ET SULEFAD TIL PYNT OG NYTTE…

05/10/2014

Sulefad...

Sulefad...

Sulefad...

Tingfinderiet...

Vi har været mod nordvest i dag, op i en del af landet, hvor jeg sjældent kommer, på besøg derude hvor kragerne vender og hvor roen gør blid og pulsen sænkes.
Vi har været der før og kommer der igen, til Tingfinderiet, sådan er det, for der er godt at være og man får noget med derfra på både den ene og den anden måde.

Vi har hentet et sulefad, som jeg fik stillet til side, straks jeg så det på Tingfinderiets Instagram konto for et par uger siden. Jeg har ønsket mig sådan et rigtigt længe og da det nu pludselig var der i den helt rigtige form og den rigtige – og store – størrelse, så måtte det bare være.
For jeg kan jo nærmest ikke drive stationen uden sådan et fad.
Til pynt og til nytte…

Jeg er vild med at komme op og gå alle de mange kvm på den gamle gård igennem, ting og ting og ting og flere ting, overalt, men skønne skønne ting, der er så sirligt og indbydende sat op og havde jeg penge som skidt og en varebil at læsse i, så ville jeg slæbe derfra i vildskab.

I dag bankede mit hjerte ekstra hårdt for et langbord og nogle store flettede kurve.
For nogle lerfade og en postsorteringsreol.
Jeg sukkede også over en trækvogn, som kunne bruges til lune tæpper på perronen og over nogle gamle vinduer, som kunne bruges til både det ene og det andet.
Og så var der selvfølgelig et par tekander og flere flødekander, som også blinkede til mig.

Men jeg kom jo bare efter fadet, det var aftalen med mig selv.
Og okay så – en lille bitte hundredekrone seddel til lidt ekstra.

Og det ekstra blev i dag noget, som jeg ikke selv fik øje på eller fik idéer omkring, en stor tung messingklokke, som jo selvfølgelig skal stå i ishuset, så man kan ringe sig til betjening, hvis stationskonen er rendt i køkkenet eller ud for at nippe sine pelargonier…

Jeg elsker passionerede mennesker, sådan nogen, der for alvor brænder for det, som de laver og hvis glæde og iver smitter os andre. Og så er det fuldstændig lige meget, om de mennesker sælger garn, anlægger haver, udvikler madopskrifter, driver landbrug, laver æblemost eller som Tina her kører land og rige rundt for at finde lige præcis de særlige ting, som kan få vi andres loppe-gener til at hoppe af fryd.

Hos Tingfinderiet er der gamle ting for enhver smag, for dem, der elsker slidt og hvidt og fransk, for dem der er til det mere rustikke og sandelig også for dem, der er til teak, orange og lidt retroplast.
Jeg tager ikke derop for at finde en skat for en 2 krone, sådan er det ikke der, det kan jeg gøre i de mindre kønne genbrugsforretninger rundt omkring.
Nej jeg tager derop for at få inspiration og en “total-oplevelse” og en dejlig snak med et godt og sødt menneske. Og jeg sætter rigtigt meget pris på, at nogen sørger for samle alt det, som jeg elsker at skønt gammelt herligt grej og sætte det smukt op. Det er ikke genbrug og lopper til salg for mindre end ingenting, det er udvalgt og gode varer til salg for en rimelig pris.

Og jeg vil gerne lige understrege, hvis nogen skulle komme i tvivl eller tænke betalt reklame, at dette her ene og alene skrives og postes, fordi jeg er helt og aldeles verliebt i det sted.

Hilsen hende, der nu er indehaver af et sulefad.
Alene ordet er jo det hele værd…

Bagværk, Pigerne, Udflugter

PÅ TUR…

08/02/2013

Kl 06.05 i morgen startede jeg bilen og kørte til Aarhus for at hente Amanda, der landede på efterskolen efter en uge i smukke kolde Norge.
En uge på ski med masser af spas og gode oplevelser. En uge i 10 mands hytte med de udfordringer, som den slags nu kan gi’.
Træt med træt på men også rigtig glad og fuld af fortællelyst.

Hjem med taskerne.
Ud med tøjet.
Gang i vaskemaskine og tumbler…

For kl 13.15 kører jeg Laura til Ikast, hvor hendes bus til Østrig venter.
En uge på ski med gymnasiet. En uge på hotel. En uge med fest, farver, afterski og halløj.
Jeg er helt sikker på, at det bliver sjovt, især for hende, knap så meget for mor med mange bekymringer.

Jeg skal pakke dem væk, siger barnet, påstår at hun er fornuftig og har overblik.
Jeg klapper i og smiler blødt.
Og bæver inden i…

Jeg har bagt lidt ekstra ro ind i de tunesiske kaffebrød, som Laura har bestilt til turen sydover.
Eller egentlig er det en af veninderne, der har bestilt. Hun huskede, at jeg tidligere har bagt dem, Laura huskede ikke en skid.

Måske var det fordi, at det var til lille overraskelsesfest, som vi holdt for hende ingen afgang til USA.
Men kaffebrød er der og andre har mere lødig spise med, så de unge kan få lagt en god solid bund inden brædder og bier kalder.

Amanda snorker på sofaen.
Laura tumler med de sidste pakkenelliker.
Jeg tager en afstressende tur under bruseren og messer for mig selv “Det går nok, det går nok, det går nok!”

Hvis andre har lyst til kaffebrød, så ligger der så mange opskrifter derude.
Jeg har bagt mine efter opskriften i Rollinger og Roulader og jeg gengiver ikke opskrifter fra andres bøger her.
Men så vidt jeg kan se, så er det stort set den samme, som ligger på masser af andre sider.

Så kaffebrød behøver man ikke at undvære.
Heller ikke selv om man ikke er på vej til Østrig…

For hjerte og sjæl, Rejser, Udflugter

SPA I DET BLÅ…

02/10/2012

 

 

Intet besøg på Island uden en tur omkring Den blå lagune.

Den er vel nærmest selvskrevet på listen over To-do’s, når man har mere end et par timers mellemlanding på øen.

Forståeligt, synes jeg, for hvor tit har man muligheden for at sænke sig ned i lækkert varmt blåt vand under åben himmel og stå op igen med blød hud og ungpigekulør i kinderne? Ikke ret tit, hvis man kommer fra mine breddegrader.

 

Så plask –

i den blå lagune sprang vi onsdag i sidste uge. Under en himmel, der ind imellem smed lidt vand, men som også lod sit blå komme frem mellem skyerne.

En halvkølig dag, som havde budt på skole- og forvaltningsbesøg, inden en bus kørte os igennem månelandskabet op til de blå dampende søer.

Jeg var hurtigt i og stod ikke op før allersidste udkald til bus hjem til Reykjavik. Rynket som en rosin og med den vildeste frisure men også lækkertræt og blød og varm på den allerdejligste måde…

 

I søen med det blåhvide vand er temperaturen konstant 37-39°, dejligt varmt, og når man bevæger sig rundt i det mærker man også tydeligt, at der på nogen steder er en del mere end kropstemperatur. Meget mere endda. Det kommer i små skvulp og andre steder i en lind strøm, jeg kan godt li’ varme så der var jeg at finde en del af tiden.

Jeg tænker, at det er ret godt, at vandet er så mælket, for det skjuler da lidt af den der krebsefarve, som man godt kan udvikle på sit danskerblege korpus. Ja egentlig skjuler det både kulør og den anti-spændstighed, som en på min alder godt kan være ramt af.

Smart nok.

Vandet indeholder både hvidt kiseller og svovl, det er ret æggehørmende, men man mærker nærmest huden blive blødere minut for minut, og efter en tur med en naturlig skrubbemaske, der blev “serveret” af en smuk yndling på kanten af bassinet, ja der var der dømt ferskenkind over hele linien.

 

Den blå lagune får sit vand fra et geotermisk værk, der pumper mere op end det kan komme af med igen, så egentlig kan man jo sige, at det lækre badested er en slags affaldsdepot eller overskudsbadekar, men sikke da en vidunderlig måde at bruge vandet på…

 

Der er bygget et rigtigt labert spa-område omkring lagunen, med et eksklusivt udtryk, ro, rene linier og en masse lækkerhed. Tidligere har det bare været hamret brusere ned i lavaen og man kunne få sine fødder slået til blods på den knoldede bund i bassinet, men det er blevet andre tider og alt er lagt tilrette, så man får den bedst mulige oplevelse ud af det.

 

Koldt vand, varmt vand, sauna, massage, ansigtsbehandliger, drinks, gourmetmad, lækre sprøde vikinger på bassinkanten, smoothies i vandbaren og bare et stille og roligt tempo.

Der er sikkert dage, hvor der er flere gæster, end der var i onsdags, men vi kunne jo se på antallet af busser udenfor og optagede skabe i omklædningsrummet indenfor, at der var mange, men det kunne ikke mærkes ude. Der var ro på folk og det gjorde hele oplevelsen endnu mere intens, ro og fred og nærmest paradisk…

 

Jeg har masser af billeder fra området, men bloggen driller som ind i h……, når jeg skal uploade i indlæggene, og hvis jeg skal  bevare noget af den zen, som jeg fik med mig hjem fra lagunen, så stopper jeg lige for indeværende med at forsøge at lægge flere op.

Nogen af dem ligger på min Instagram profil og kan ses der og finder jeg en dag tålmodighed med at bakse med de, der ligger her på computeren, så kommer de selvfølgelig.

 

Jeg har masser af indre billederne med derfra, dem vil jeg passe på, for ærlig talt, så var det faktisk lige så fantastisk, som mange havde forsøgt at forklare mig på forhånd.

En vidunderlig eftermiddag, der bandt en fin sløjfe på en dag med masser af faglige inputs og reflektioner.

En fin balance mellem business og pleasure…