Søndag morgen med høj sol, 26 grader på verandaen, god mynte te i morkoppen og hyggeligt selskab af to pelsdyr, der på hver deres måde nyder udelivet.
Ovenpå sover 2 skønne unge kvinder, der aftenen igennem og måske noget af natten med talte på bredt amerikansk om fælles bekendte, mystiske lærere, hotties and not-so-hotties og om hvad man kan nå at opleve her på en lille uge, hvor den ene unge faktisk også har skole at passe.
Jeg har været oppe og kigge på dem, jeg listede, og tjekkede samtidig at den amerikanske far, der fik en overnatning i Amandas tomme værelse, nu også var kommet afsted til Billund og flyet hjem til Milwaukee. Det var han.
Der var ikke meget liv der oppe, bare tunge åndedrag, og det er så fint så fint for så er der ro til at tage hul på den dag, der hurtigt nok kan fyldes af action og høj snak.
Søndag morn’ er god…
Jeg tillader mig at lade morgengrimheden herske, krøllet skind og højt hår og lidt mørke under øjnene, det er okay, de pelsede er vist ligeglade og ingen andre behøver for alvor at kigge på mig.
Der er morgenmad, mere te, lidt læsestof og så en stak ender at hæfte og findes orken til det, ja så også en flok traner at folde.
Der er også en stak boller at bage, når lige de har smidt den værste køleskabskulde af sig derude på køkkenbordet, der er blomster at nippe på verandaen og også et enkelt brev at skrive.
Senere venter bad og netning af både krøllet hud og hår, en smuttur til at par af de galleridøre, som står åbne i denne weekend i Silkeborg. Linked Ink besøgte jeg i går og kan kun anbefale at lægge vejen der forbi i dag, hvis man er i nærheden. Ja i virkeligheden også hvis man ikke er, for det er værd at køre efter. Fine fine ting har de gjort klar til denne weekend Tanja og Sidsel.
Jeg ved, at et par af mine læsere har meldt sig til efterårets kurser derinde, gad vide hvor mange og hvem, giv gerne et pip her, for det er da hyggeligt at vide.
I dag venter andre udvalgte steder, penge har jeg ingen af til at købe for men jeg kan inspireres og også finde ting at ønske…
I eftermiddag står der Aarhus, Aros og Amanda på vores tur-seddel.
Varmt vejr til udflugt men sådan må det være, når tiden er knap og meget skal opleves.
Jeg lader måske ungmøerne klare Aros alene, jeg lader måske mit legeme blive ude i solen med lukkede øjne og dagdrømmeri og når vi har fået afleveret bestillingerne hjemme fra til efterskolebarnet, så vil jeg forhåbentlig kunne tage hende og de andre 2 under armen og hive dem med til vandet et sted i Aarhus og finde noget aftensmad, som vi kan nyde sammen der.
Det er med at vride hvert eneste gode minut ud af disse smukke sommerdage og jeg er sikker på, at ingen af pigerne vil stritte ret meget imod på et forslag om sand og vand og aftendukkert.
Jeg glæder mig sådan til at se Amanda, vi har aldrig før været væk fra hinanden i 7 dage, på tide vil nogen måske tænke, men sådan har vi ikke haft det og med det sidste års tid alene sammen her i jomfruburet, ja så har det været en brat overgang fra tæt til hver for sig.
Hun lyder glad og god tilpas, når vi taler sammen, men bruger også mange kræfter på at afkode og vænne sig, det er ikke uden udfordringer at blive en del af en flok på 140, når man egentlig rigtigt godt kan li’ bare at være sig selv.
Jeg har så stor respekt for hendes mod og valg. Det ved hun og hun ved også, at jeg i dag vil knuse livet halvvejs ud af hende, jeg ved at jeg får lov.
Søndag bliver god og varm og lang og jeg lader lige mig selv blive siddende med roen i kroppen lidt endnu.
Action kan der hurtigt nok komme.
Nyd søndagen, der hvor I nu er og nyd det, som I har valgt at komme i den…
4 Kommentarer
Det lyder til at blive en rigtig skøn søndag. Med masser af hygge, gensynsglæde og kærlighed. Pas på hinanden og nyd denne skønne sommerdag.
Det lyder som en skøn søndag 🙂 Må ærligt sige at jeg glæder mig lidt til igen at kunne få fredfyldte morgener hvor kun jeg er vågen, men det bliver vist ikke lige foreløbig. Til gengæld er det jo så heldigvis læææænge til jeg må give slip på nogen som vil til USA eller på efterskole og DET opvejer selv længslen efter alene-morgener 🙂
Desværre kunne denne weekend ikke byde på åbent hus hos linked ink for mig – jeg må vente et par uger og så tage en hel weekend der. Hvor jeg glæder mig!
Den morgen lyder ikke helt tosset. Jeg håber, resten af dagen fortsatte i samme spor 🙂
Så smukt og nærværende skrevet , at jeg tog mig selv i at sidde og smile til dig da jeg læste det sidste 🙂
Marianne