Browsing Category

Tosserier

Pynt, Tosserier

JULELOPPER…

19/12/2008

Hr. og Fru…

Når vi kommer til denne tid af året tager jeg altid lige en runde i byens genbrugs- og antikforretninger for at se, om der ikke skulle stå et lille stykke herligt juleklimbim, som må føjes til samlingen.

Og det gør der jo ofte, står noget altså, jeg har fundet masser af guld for ingen penge og noget af “det gamle skrammel” er det jeg er allergladest for at pakke ud af julekasserne…

I går stod der også lækkerier på hylden hos Knirk, og lidt blandet kom med hjem, det skal bare lige ha’ en lille overhaling med nyt ophæng og sådan og så skal det blive flashet på vores juletræ.

Jeg fandt søde fugle i træ, en lille bitte kirke, en julemus, som bliver nødt til at få en ny og pænere hat og så en lille bitte 70’er lysestage, alt sammen små skatte, som jeg er sikker på vil komme til at bo her i mange år…

Mine øjne kunne ikke nøjes med at kigge på julehylderne, de gik på vandring igennem butikken, og forelskede sig i vaser, linned, enkelte glas og frugtknive med perlemorsskafter, præcis som dem i farmors skuffe, men jeg lod det stå, kunne godt tøjle lysterne.

I alle tilfælde lige indtil jeg mødte de her to personager med salt og peber i maverne, de måtte bare med hjem, og det kom de, for en flad 10’er!

De kommer ikke i brug, men jeg er sikker på, at jeg kan finde en lille diskret plads til dem på hylden med alt vores keramik, de kan lige stå og lure ud bag de store sorte skåle og så det stribede krus.

For en tier herlighed, det bringer smil i mine øjne og i julebudgettet…

Bloggen, Tosserier

SÆRHEDER – MIG??? IKKE EN ENESTE DA…

29/10/2008

INDKØBS-AUTIST…

Jeg er blevet tagget af Annette og Gitte, der gerne vil vide noget om mine særheder og underlige vaner, så her kommer lidt om de underlige sider, som jeg selvfølgelig ikke har, eller…

1. Jeg hænger vasketøj op i bestemte systemer, selvfølgelig sorteret efter farve, eller nok rettere nuance, for blåt er jo ikke bare blåt vel, og de store stykker tøj først og så ned ad snoren i mindre og mindre stykker.

2. Hvis jeg bruger plasticklemmer, så bruger jeg kun én farve pr. stykke tøj, ikke noget med rød i den ene side og blå i den anden, nej, én farve!

3. Bøgerne i vores reoler er sorteret efter farven på ryggen, og står så i samme system som vasketøjet hænges op, de store først og så videre efter størrelse. Jeg husker hvor bøgerne står ved at huske farver, Vandmetoden af Irwin er blågrøn, Åndernes Hus af Allende er hvid og Mænd der hader kvinder af Larsson er rød, i alle tilfælde i vores udgaver og når de er uden smudsomslag.

4. Jeg er en tåbelig forbruger, der rækker ud efter den pose, der ser mest “fornuftig” ud, bilder mig selv ind, at produktet nok er bedre, når det er flot pakket ind, tumpe!

5. Jeg bryder mig ikke meget om ting, der arrangeres i par, lysestager, billeder, urtepotter og nips, jeg kan bedst, når det er et ulige antal.

6. Jeg inddeler mine indkøbslister efter varernes placering i butikken, og ville nok kunne gå rundt i bestemte butikker med bind for øjnene og alligevel få de rigtige varer med hjem.

Særheder?

Det ved jeg ikke rigtigt, men helt almindeligt er det måske heller ikke!?

Jeg tillader mig at springe over at tagge videre, mange bloggere har i de seneste dage luftet deres små personlige spidsfindigheder i fuld offentlighed.

Vi er godt tossede…

For hjerte og sjæl, Oplevelser, Pigerne, Tosserier

OLE OPFINDER…

18/08/2008

Knald…

En eller anden havde monteret en lille nytårs-knaldting i det ene badeværelses-skab, havde møjsommeligt tapet den fast med kilometervis af tape og så fået træksnoren spændt fast i nogle papirsclips, der var stukket igennem den ene hyldes metalhuller.

Den ønskede effekt udeblev dog, “lunten” røg ud af clipsen, så der lød ikke et lille knald, ej heller fik nogen miniserpentiner i håret og ingen stod tilbage med sodsværtet ansigt i bedste tegneseriestil.

Pokkers!

Det er jeg i alle tilfælde sikker på, at Amanda tænkte, for dette lille stunt er tydeligt hendes værk, at vi ikke behøver at tage fingeraftryk.

Hatten af for tålmodighed og idérighed, din lille knallert…