Pigerne spørger hvert andet minut, næsten da, om jeg har det bedre.
De ser en anelse bekymrede ud, og selv om de er søde og godhjertede og elsker deres mor, så har jeg gennemskuet dem, for det er i virkeligheden mere bekymringerne om juleturen i morgen, end moderens helbred, der grubles over.
Og jeg forstår dem så udemærket, for den udflugt har de set frem til med glæde, en tur til Flensborgs julepyntede gader med mulighed for gode indkøb af hvad man nu måtte lyste…
Vi overtalte dem engang i efteråret til, at både de og vi skulle “ombytte” vores pakkekalender fra Torbens mor til en fælles udflugt.
Vi voksne blev et kort øjeblik ramt af en “frelsthed” og syntes, at det var for meget med alle de gaver, for pigerne får jo også adventsgaver af os, og masser af julegaver, forbrug forbrug forbrug, for meget.
Da vi fremlagde idéen om en decembertur til København, Malmø eller andet steds, kiggede pigerne noget lunkent på os, skulle de frivilligt sige nej til at få gaver for at komme på tur?!?
Men et eller andet fornuftigt må de alligevel ha’ set i det, for de behøvede kun et lille bitte øjebliks betænkningstid, de kunne (heldigvis) også godt se, at der var værdi i at opleve noget sammen.
Pyhhhhh, de momentant hellige forældre åndede lettede op, det havde været sejt at sluge den kamel, det havde været, hvis de havde sagt, at de altså satte mere pris på gaver!
Så jeg er under pres, jeg skal være frisk, ikke nødvendigvis i hopla, men oppe og klar i morgen, for afsted, det fortjener de at komme…
