Pigerne

Amandas Cobblestone er så tæt på “færdig”.

Hun har lige prøvet den, forsigtigt uden at få pindene hevet ud, og smilet på hendes lille fjæs fortalte mig, at hun er top-klar til at krybe i den lige så snart den er færdig…

Byder tv’et på bare en enkelt lille underholdende film i aften, så kan de sidste 10 cm. let klares, jeg tør næsten love hende, at den er klar til brug i morgen.

Sammensyningen under ærmerne kan klares på 5 minutter, en hurtig uldvask og ud på et håndklæde på det varme badeværelsesgulv natten over, så skulle den være i vinkel.

Hun glæder sig til den er færdig, gør hun, og det samme gør Laura, for hun venter på, at jeg skal komme i gang med hendes.

Og det bliver ikke før Amandas er helt færdig, for godt nok har jeg altid masser af strik i gang på samme tid, men 2 stk. af samme slags, det nægter jeg nu alligevel…

Det skrider hastigt frem med Amandas Cobblestone Junior, hun hepper nu også gevaldigt, for den ser lun og blød ud, synes hun.

Om et halvt ærme er jeg klar til at strikke bærestykket med forkortede rækker og indtagningsrunder; i følge opskriften i min strikke-bibel, der er det kun til allerøverst på ryggen, at man laver et par forkortede rækker, men jeg tror nu, at jeg vil gøre som i Jareds opskrift og lægge ud med at lave et par stykker allerede lige efter samlingen, for Torbens Cobblestone sidder bare så pænt.

Når den brune her er færdig, så har Laura bestilt en i blå, og det skal hun få, men jeg tror, at jeg vil vælge noget shetlandsuld til hendes, hun har ikke noget imod små uldne stik, og jeg elsker det tweede look, som meget af shetlandsulden har, måske skulle jeg futte en tur til Bogense efter det, jeg er vild med Kastanie-Tinas smukke garn.

Men efter Cobblestone 3, så er der altså pause her med lige den model, for selv om den er fin, så kan det nu også blive lidt trivielt at gentage laaaange omgange med ret og derefter vrang…