Der er meget, som jeg synes, at jeg – og pigerne – kunne trænge til og nærmest fortjene denne sommer.
14 dage på langs på Mallorca.
1 uge på højskole.
Powershopping i Berlin, New York, London eller Paris.
Luksusloppetur igennem Sverige.
Kaffedrikning og Skansen-tur i Stockholm.
Yoga og meditation på en græsk ø.
Drikke G&T i solnedgangen ved en italiensk sø.
Bade. Sole. Snakke. Knuse. Grine. Spise. Sove. Leve.
Jeg kunne det hele. Alene og med mine smukke piger.
Være stille. Være vild. Være tænksom. Være spontan.
Drikke mig i hegnet og danse på bordene. Ligge i solen og brune ryggen.
Svømme og vandre. Strikke og læse. Være social. Være helt for mig selv.
Mulighederne er mange og meget lokker.
Men virkeligheden sætter rammer og grænser og dem bøjer jeg mig for.
Det betyder bare ikke, at jeg ikke får skruet en dejlig sommer sammen for mig og dem, som jeg holder af og om…
Sommerens absolutte højdepunkt bliver selvfølgelig Lauras hjemkomst.
26.7. i Kastrup først på eftermiddagen. Det bliver stort!
Men der er dage inden og også dage efter, som skal fyldes af det, som gør os godt og giver ro og smil at tage med videre.
Oplevelser af både små og store slags, nogle med udgangspunkt i fælles ønsker, andre med afsæt i det som synes tillokkende når man er 16 og 17. Det er det at være sammen, der skal være omdrejningspunktet og så klarer alle nok at tage nogle timer med aktiviteter, der måske ikke har højeste prioritet.
Et lille hus venter os i Blåvand om en uges tid eller så, alt efter det lunefulde danske sommervejr og senere også nogle overnatninger mod nord. Der er også masser af åbne dage, hvor intet er planlagt endnu og som kan komme til at rumme det, som lige lokker.
De fremmede lande får lov at passe sig selv – og jer andre – for logistikken med hjemkomst, en andens afrejse til efterskole, en stor datter der har job at passe og en far, der også skal have et par dage i pigernes selskab gør det alt for presset af rejse afsted, når Laura er landet her. Hun ønsker det i virkeligheden heller ikke, det er Danmark hjertet banker for og det forstår vi…
Udgangspunktet for den gode sommer er samvær med pigerne.
Men jeg har også valgt at gøre noget helt for mig selv. Både for min egen skyld og i mit eget selskab.
Det er ikke en disciplin, som jeg er ret øvet i, men jeg har en aftale med mig selv – og faktisk også andre – om, at jeg skal blive bedre til det.
Og dette her er første skridt.
1 uge bare for mig. 1 uge hvor jeg får mulighed for at gøre noget, som jeg længe har haft lyst til.
Ikke en skid forstand eller øvelse har jeg, måske er jeg i virkeligheden håbløs talentløs, men det må tiden vise for afsted det skal jeg og for fa’en hvor jeg glæder mig…
Spændt? Ja!
Nervøs? Lidt!
Fortrøstningsfuld? Selvfølgelig!
Om ikke andet, så får jeg da endelig tid og mulighed for bare at sidde. Stille. Og lytte og kigge og undersøge og eksperimentere.
Og spise og snakke ind imellem. Og DET ved jeg, at jeg er god til. Begge dele.
Måske er jeg den eneste novice. Måske er alle de andre fantastiske til at male.
Det er ikke godt for min stolthed men en fantastisk øvelse for én, der godt kunne blive bedre til at være ligeglad med ikke at kunne.
Jeg har i alle tilfælde købt det, som jeg er blevet bedt om.
Tror jeg da, for hvad ved jeg om Art Medium og flade pensler? Ikke en skid! Men der ligger da en forretning inden for løbeafstand og der må jeg jo hen, hvis jeg er gået helt galt i akrylland.
Dagen i dag skal gå med at glæde mig og være spændt. Og den der lille irriterende stemme indeni, der prøver at give mig dårlig samvittighed over de penge og den tid, som skal investeres i ugen, den kan bare holde mund, jeg lytter næsten ikke.
Det er okay at gøre noget for mig. Bare mig.
Blev der sagt…
