På lørdag slæber vi også et par cigarpressere uden cigarer med.
Tungt gedigent og godt brugt træ, der har været brugt til at presse små fine cigarer med, men da vi efterhånden alle sammen er holdt op med at ryge, så kan vi vel lige så godt sætte andet rygende der i. Eller i alle tilfælde brændende.
Jeg er vild med den, den ville passe så vældigt fint ind i mit julehus, men først er der andre, der får chancen for egen produktion af havanesere, hvis det måtte være lysten…
Tags af træ med kulørte bomber og kørebane af washi har vi også. Med velduftende læderstrop så de kan sættes på gaver, på træer, på nøgne grene sammen med en enkelt neon pompon eller hvad man nu kan finde på af julenarrestreger. Jeg lægger et par billeder på Flickr, for jeg kæmper med at få billeder ind i indlæggene på bloggen.
Vi har mange gode ting i vores store trug og gamle vinkasser. Vi håber selvfølgelig, at rigtigt meget af det kommer til at pynte i andres julehjem. Og vi glæder os til at møde jer, der finder vejen til Nygade…
Influenza’en er heldigvis smuttet samme vej – vi er på den anden side.
Vi klarede den, godt endda, omend det var med tynd hud og klumper i halsen, at vi gik denne første jul som en ny slags familie i møde.
Det klarede vi, rigtigt godt det meste af tiden, men der var også øjeblikke, hvor det næsten ikke var til at bære. Men nu er det prøvet og næste år bliver det mere end blot godt.
Det var det vel egentlig allerede i år…
Vi har spist, sovet, hygget, hostet, spillet, snakket, krammet og grinet. Vi har travet i skovene, vi har aet de pelsede, vi har fortæret ALT for meget sødt og vi har givet hinanden de allerskønneste pakker. Måske for mange og for store, men vi var enige om, at det var okay, vi havde brug for den slags plaster.
Allerallerbedst af alt har dog været tiden med Laura på Skype.
Laura på den anden side – af kloden.
Åh som det gjorde os alle godt.
Juleaften underholdt hun længe, bl.a. med en lille tour de house, hvor computeren kom under armen og med rundt i det kæmpestore og meget amerikansk indrettede hus, hvor hun lever sit liv lige nu. Vi så tømmermændsramte søskende på sofaen foran det monsterstore tv, vi så et garanteret dryssefri juletræ, vi så en lettere stresset Mom i køkkenet og en forkølet lille snedrive udenfor.
Vi så hjemmebiografen med de to lange stolerækker i læder med læn-dig-bare-tilbage-håndtag, vi så badeværelser og poolborde og alt imens speakede Laura rummenes indretning og funktioner som havde det været en omgang af Liebhaverne…
Hun optrådte også med et lille modeshow, vi så tydeligt, at hun har kastet sin kærlighed på og mange af sine mønster efter de lækre store og bløde sportsagtige hættetrøjer og seje sko, men det var såmænd ingen overraskelse, når vi kender hendes hang til den slags.
Laura fortalte om venner og venners venner, om internationale bekendtskaber og lettere pinlige mødre til amerikanske drenge, om udflugter og skoleliv, om rejser til Hawaii og ned ad vestkysten, om shoppingture og julekalender og alt muligt andet, som hun havde på hjertet.
Hun fortalte om tårer på lillejuleaften, hvor tankerne om hjemme blev stærke og fyldte hende med længsel, det gav en klump i halsen på os, der sad her, men vi klarede det. Også det.
Midt i al Lauras meget hurtige talestrøm lød det pludselig og uden sammenhæng til det, som vi ellers var i:
“Nåh ja – jeg er forresten kommet på The Honor Roll for dette semester! Sender lige et link! Arj det er forresten The High honor roll!”
Nåh ja forresten, Laura D, kunne du måske lige ha’ udtrykt lidt mere begejstring?! Man kommer kun på den liste, når man er en studerende med meget høje karakterer, på High Honor med endnu højere karakterer, og du har kun været i USA i 4 mdr og går i klasse med nogen, der er 2-3 år ældre end dig.
Nåh ja ja. Vi kender dig.
Silent but deadly – som dine lærere på ISIB skrev!
Livet er godt.
På den anden side af Atlanten.
På den anden side af den første jul.
På den anden side af en grum influenza.
Vi har meget at være glade for.
Og det er vi så her på den 3. juledag, hvor et lettere rodet indlæg får lov at skyde bloggerierne i gang igen…
Det vil vi lave for os 3, der skal fejre jul sammen her i jomfruburet.
Alle jeres gode ønsker om bedring har desværre ikke hjulpet det store, vi er ramt af forskellige onder og mit bud er, at denne jul vil blive mere fredelig og stille, end nogensinde før.
Om ikke andet, så fordi jeg kun kan kvække og det gør jeg ikke ret lang tid af gangen.
Så stille og fredelig – og måske ordknap – jul her men også jul fyldt med kærlighed, nærvær, tilfredshed, gaver og glæde…
Træet er pyntet fint og står og sender sit bløde lys ud i stuen.
Gaverne ligger i gode stakke derunder og det ser ud som om, at der er god forkælelse til alle i bunkerne.
Maden er i hus og de indledende øvelser lavet og jeg satser på, at der er bare en smule appetit til at nyde de gode stege og alt det, der skal spises til.
Vi glæder os til at have et par dage helt i ro, bare os, og så glæder vi os også rigtigt meget til at se Laura i aften på Skype. Se og høre, tale og grine og sikkert også fælde bare en enkelt lillebitte tåre.
Føj – hvor vi mangler hende her lige nu!
Glædelig hjertelig fredelig og kærlig jul til alle jer, der kommer her forbi.
Jeg ønsker for jer, at jeres juledage må komme til at indholde lige præcis det, som gør dem allerbedst for jer…
