Familieliv, indenfor, Inspiration, Jul

DECEMBERELSKEREN I DEN LOKALE…

17/12/2012





For 14 dage siden var der en journalist og en fotograf her forbi.
Vi talte om decemberglæde og juletraditioner og der blev taget fine billeder rundt omkring i vores gode lejlighed.

I lørdag bragte MJA så en dejlig artikel – synes vi da selv – hvor essensen af vores samtale her ved udtræksbordet blev gengivet på fineste vis.
Herligt at se, at det som var væsentligt, også blev formidlet.

Decemberglæden og holdningen til, at det, der skal gøres, skal gøres af LYST…

Jeg synes, at fotografierne i artikelen har fanget den hyggelige stemning ret fint, vi genkender vores hjem og hjørner, og jeg er rigtig glad for, at det “bare” var en dejlig journalist og en almindelig fotograf, som kom forbi, jeg ville ikke have lyst til stylister, der flyttede og omarrangerede vores ting.

Det er oftest sådan det foregår, når der skal tages boligbilleder, og jeg er mere end tilfreds med, at det kunne lade sig gøre uden her, jeg ville i virkeligheden nok ha’ protesteret ret kraftigt, hvis de havde forsøgt sig…

Artikelen kan, så vidt jeg ved, ikke læses på nettet, måske kan jeg få lov at bringe den her, men det er ikke noget, som jeg har spurgt om, så indtil videre tillader jeg mig at bringe et par fotos fra avisen, også selv om jeg nu heller ikke har spurgt om lov til det.

Både pigerne og jeg har kigget mange gange på billederne og læst ordene et par gange igen, det er både en hyggelig og lidt spøjs oplevelse.
Decemberelskeren – nu på tryk…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Fríða Bragadóttir 17/12/2012 at 12:57

    åååhhh, det ville jeg rigtig gerne se! er sikker på at det er en dejlig læsning.
    kh.fra Island
    Frida

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:45

      Jeg synes, at det er en fin lille artikel, Frida…

  • Reply Malene 17/12/2012 at 16:34

    Sejt, Anne. Og jeres hjem ser lige så hyggeligt ud i avisen som her på bloggen.

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:45

      Så skulle du bare se det i virkeligheden, Malene 🙂

  • Reply Charlotte Thaarup 17/12/2012 at 19:01

    Dejligt, at du kan dele decemberhjem også på den måde. Vi andre nyder jo bloggen.

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:46

      Man skal dele det gode, Charlotte, det har jeg lært hjemmefra…

  • Reply Lone Holst 17/12/2012 at 20:18

    Hvor ser det hyggeligt ud..til lykke med anerkendelsen 🙂

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:46

      Tak skal du ha’ Lone…

  • Reply Dorthe H 18/12/2012 at 07:26

    Hvor fint. Håber vi kommer til at læse artiklen fra min absolut yndlingsblogger 🙂

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:46

      Jeg må hellere få spurgt, Dorthe, inden de alle smutter på juleferie…

  • Reply Bodil 18/12/2012 at 10:18

    Ih, jeg vil da gerne læse den, så jeg håber du får tilladelse til at bringe den her.

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:47

      Vi må se, hvad der kan gives lov til, Bodil, jeg satser…

  • Reply Tora 18/12/2012 at 14:11

    Som om du skulle trenge en stylist, Anne? Og ikke bare er hjemmet ditt vakkert å se på, men også vidunderlig godt å være menneske i.

    • Reply Anne 18/12/2012 at 22:48

      Havde det været et rigtigt boligblad, Tora, så havde der været en stylist med, så jeg er godt tilfreds med at det “bare” var avisen.
      Og tak, du ved jo hvad du taler om, nu har du faktisk boet her i 10 dage, 10 dejlige dage for os, der har haft fornøjelsen af dit dejlige selskab…

    Skriv et svar til Malene Fortryd kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.