Dengang, Lynhistorier, Og mig selv - sagde hunden

EN BUTIK JEG ELSKEDE SOM BARN…

01/11/2012

Da jeg var barn i Haderslev sidst i 60’erne og først i 70’erne lå der et stormagasin i Bispegade. Hundevadts Stormagasin.

Stort var det, i alle tilfælde i et barns øjne. Og brunt var det, både for børn og voksne.

Brunt vinyl på gulvet, brune lakerede trærammer om døre og vinduer og alle diskene var af brunt træ og glas med skrånende front og små skuffer, der højtideligt blev trukket ud, når Fru Andersen havde peget på den stak lommetørklæder til mandens lomme, som hun ønskede at købe, eller når lille Anne havde fået lov at vælge et enkelt lille plasticdyr til den hastigt voksende samling.

 

Der var så gammeldags i den butik, at jeg allerede fornemmede det dengang, også selv om jeg ikke var større end tobak for en skilling og intet vidste om hot or not. Men det hele emmede bare sådan af svundne tider, at selv et barn mærkede de årtier man gik tilbage, når man trådte ind igennem de store glasdøre…

 

Jeg elskede at komme derind, elskede de tusindvis af varer, som var at finde, alt muligt og også umuligt var samlet i de meget højloftede rum, jeg elskede den dæmpede mumlen mellem kunder og ekspedienter, jeg elskede lyden af damerne hæle på de hårde gulve og forestillede mig tit, hvordan det ville være at få lov at komme en lørdag eftermiddag og bare gå rundt for mig selv og pille ved det hele og trykke på kasseapparaterne…

 

Hundevadts Stormagasin havde mange meter facade med store ruder og til jul blev der selvfølgelig pyntet op efter alle kunstens regler, jeg husker ikke, at der var ret meget mekanisk for børn i vinduerne, men alligevel havde de en magisk tiltrækningskraft med lys og kunstigt gran, som lokkede os, der gik i vintermørket tættere på.

Jeg husker dog, at de nisser, som de havde i nogle af vinduerne, var ret skræmmende, sådan nogle gamle gnavne mænd med rynkede bryn og piberensertynde ben ned i træskoene. Uhyggelige var de og bestemt ikke nisser af den slags, som jeg ønskede at få overleveret mine december morgeners lille gave af…

 

Butikken lukkede først i 70’erne og efter en kæmpe ombygning blev byens nye store bibliotek åbnet i lokalerne.

Der kom jeg også rigtigt meget, frivilligt og med stort smil, men det tog lang tid før jeg holdt op med at være en lille bitte smule skuffet, når jeg skubbede glasdørene op. Det magiske var forsvundet sammen med alt det brune og med de sirligt klædte ekspedienter, nu var der bløde gulvtæpper og et par frisindede bibliotekarer i hønsestrikket vest.

 

I mange år havde jeg en lille brun flodhest af plast, som jeg havde fået af min morfar en dag, hvor vi var i Hundevadt sammen, jeg gemte den fordi jeg huskede den lille stund sammen, fordi den var lige så brun som butikken og fordi den bare var så grim og ikke-naturtro, at den fik smilet frem hos dem, der så den.

Jeg har den ikke længere, den blev gnasket i atomer af en bidelysten hundehvalp.

Væk er den ligesom den butik, som jeg elskede som barn.

 

Dagens lynhistorie.

Igen 2 x 3 minutter.

For munden løber bare hurtigere end fingrene kan danse på tasterne og lidt tilpasning må være okay.

 

God torsdag derude…

 

 

You Might Also Like

16 Kommentarer

  • Reply Charlotte Illum 01/11/2012 at 08:04

    Tak for deling af barndomsminder.. som jo straks frembringer indre billeder hos mig også.. om barndommen i Assens – om alle butikkerne der ikke er der mere… og især de brune farver..

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:06

      Der er nok ikke ret mange butikker tilbage fra den tid, Charlotte, vi er ved at være nogle gamle tudser…

  • Reply Marianne 01/11/2012 at 08:27

    Tak for en dejlig fortælling – fra en svunden tid 🙂

    Kan da godt forstå du ikke kan nøjes med 3 min – du har jo et skønt fortællegen :0))

    Også god torsdag til dig

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:06

      3 minutter er simpelthen ikke nok, når det skal skrives ned, Marianne, så må der mere tid til og jeg bestemmer jo heldigvis selv her…

  • Reply Fríða 01/11/2012 at 08:38

    sikke dejlige historier du har indeni, tak Anne!
    kh.fra Island
    Frida

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:06

      Der er mange Frida, rigtigt mange…

  • Reply Irene 01/11/2012 at 08:59

    Ih ja jeg kan osse huske hvor lille man var i den store butik. Da jeg skulle begynde i skole, var mor og jeg inde og købe de der mørkeblå plastsokker, som man skulle bruge til gymnastik. Hundevadts juleudstilling står ikke helt klart for mig, men det gør Orbesens til gengæld. De havde altid mange mekaniske figurer i vinduet. 🙂 Osse en god dag til dig.

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:08

      Det var en kæmpe butik, Irene.
      Åh ja, de lugtede fælt de sokker der, jeg kaldte dem for platsokker 🙂

      Orbesen var noget mere hip end Hundevadt, de havde jo rulletrapper og alt muligt! Den butik kan jeg faktisk også et par historier fra…

  • Reply Tora 01/11/2012 at 09:18

    Takk for en deilig start på dagen! Jeg sier som de andre før meg: du er god til å fortelle! Og i blant er det så godt med hyggelige historier som er bare det. Ha en fin torsdag!

  • Reply Lone i Marsken 01/11/2012 at 09:47

    Også jeg husker byture til Haderslev med mim mormor i 70’erne. Tak fordi du delte dette minde med os. Tror forøvrigt jeg skal have fourageret lidt hos Vollstedt inden jul 🙂

  • Reply Dorthe H 01/11/2012 at 11:20

    Tak for gode minder. Ligner mine fra Aalborg 🙂

  • Reply Joan 01/11/2012 at 13:00

    Suk…..sikke dejlige minder. Jeg sidder lige og smiler, og tænker på et par af MINE barndomsbutikker!
    Det spil ryger på min ønskeliste, kan se via hjemmesiden du har linket til, at det kan købes hos Aros i Århus. Jeg 2 dejlige døtre boende i byen, så det vil være let for dem at fikse mors fødselsdagsgave- eller julegave…

  • Reply Gitte 01/11/2012 at 14:15

    Åh ja juleudstilling, husker tydeligt den første søndag i advend, hvor vi gik en tur inde i byen for at kigge på julevinduer, ikke mindst Sallings, de var noget helt særligt, mon mine unger ville synes at jeg var fuldstændig bims, hvis jeg foreslog det i år ??

  • Reply Sidsel 01/11/2012 at 19:24

    Sådan en god fortælling. Jeg tænker, det er så utroligt hvad du husker. Detaljer, dufte og farver. Jeg købte spillet, men har ikke fået det spillet, øv og øv….
    Nu må vi altså snart ses:-)) og tage et spil:-)

  • Reply karin 06/02/2014 at 14:45

    kan tydelig huske Hundevadt. Min far arbejdede der som sadelmager fra det var nyåbnet.ca. 1952. Så jeg tilbragte mange timer i baggården

  • Reply anna marie kongsted 06/12/2014 at 22:30

    Jeg har med interesse læst jeres oplevelse ved hundevadt og jeg kan fortælle jer jeg var ansat i fa .fra året 1960 til 1969

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.