Familieliv, Hjemme, Hverdagsliv, Og mig selv - sagde hunden

HVERDAG HVER DAG…

22/10/2013

Stilleben i hvidt...

Sæsonens første...

Højt skum...

Dagene kommer som perler på en snor, den ene efter den anden, man når knap at sige godnat til den ene før man er i gang med den anden.
Hverdagene fylder. Job, familie, forpligtelser, hus, have, hvalp, indkøb, madlavning, vasketøj, rengøring, aftaler og alt det andet velkendte.

Det er trygt og godt og forudsigeligt.
At det er hverdag, at vi ved hvad vi skal og hvad der forventes af os, at vi kan klare mange af opgaverne med den ene arm på ryggen og halvt lukkede øjne, meget er automatiseret og kører af sig selv uden de store anstrengelser, det er godt for det skaber rum og tid, når noget klares på rutinen.

Så er det at der bliver små oaser af ingenting, små pauser, hvor der kan stemples ud af to-do-listerne og hvor tiden bare flyder, hvor jeg bare flyder, er i flow, hvor kroppen føles let og tankerne tager på langfart.
Det gør godt og det skaber det overskud, som jeg tænker er nødvendigt for mig at samle til at drifte min énmandshær…

Engang løb jeg bare afsted med tungen ud af halsen, sigtede efter fredag, hvor jeg igen kunne få pulsen ned og få lov til at sidde lidt i ro. Men det holder jo ikke det der løberi, jeg har brug for ro og sid-ned til hverdag, hver dag.
Bare lige en lille – og sommetider en større – stund, hvor jeg gør det, som jeg trænger til.

Dagdrømmer.
Blunder.
Aer en kat.
Kysser et barn på håret.
Skriver.
Strikker.
Lakerer en negl.
Sender en sms.
Lytter til musik.
Maler.
Spiller.

Det som jeg trænger til, hvis jeg trænger.
Og ellers er jeg blevet ret god til bare at sidde.
Sidde og glo.

Jeg har gjort det alt for lidt.
Det har taget mig lang tid at mærke, hvor godt det er for mig, og også lang tid at give mig selv lov til at lade de andre gøremål hvile så længe, lang tid faktisk at skabe den ro inden i, som er nødvendig for at de få minutter i ro skal give energi og ikke bare generere mere travlhed, når jeg rejser mig igen.

Ret god er jeg blevet, men ikke så rutineret at det bare sker af sig selv, jeg skal planlægge, sætte rammen og skabe hullet, for ellers kører kroppen og tankerne deres eget løb på de gamle rutiner og pludselig har jeg ikke siddet ned i mange timer, men har flintret rundt for at opfylde på egne og andres formulerede og også aldrig italesatte behov.
Men jeg skaber hullet, åndehullet, til hverdag, hver dag, og det gør mig så godt, det gør mig mere mild, mere rummelig, mere i balance, mere Anne…

I dag blev det lille frikvarter, åndehullet, tilbragt ved spisebordet med udsigt til sæsonens første hyacinter og bløde lys, med en lille varm hund over fødderne, med hænderne begravet i ensformigt men zen-agtigt foldearbejde og med et brunøjet stille barn overfor mig.

Jeg er en heldig kvinde.
Heldig at det kæmpe knubs som livet gav mig for et par år siden sendte mig i en bedre og roligere retning, heldig at jeg var opmærksom på, at jeg gerne ville noget andet, at jeg ville roen og at jeg ville omsorgen og tiden for mig selv.
Og heldig at de, der er omkring mig både i hverdagen og hverdagen, så hvor godt det gjorde mig og derfor gjorde hvad der måtte gøres, for at jeg kunne holde fast i det nye.

De var og er måske i virkeligheden bedre til at holde mig på sporet, end jeg selv er.
Måske havde jeg brug for deres accept og forståelse for selv at kunne overgive mig til roen og det langsommere tempo.
Kys til dem.

“Who says I can’t be free
From all of the things that I used to be?
Rewrite my history
Who says I can’t be free?”

Synger John Mayer.
Jeg gider godt at synge med.

Og jeg bliver bedre og bedre til det…

You Might Also Like

29 Kommentarer

  • Reply Liselotte 22/10/2013 at 17:07

    🙂

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:56

      Sådan er det, Liselotte 😉

  • Reply Marianne Juhl 22/10/2013 at 19:23

    Dejlig blog du har ….????
    Hvor er dine flotte stjerner fra ? De er da geniale til blomster osv

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:56

      De er fra Kähler, Marianne…

  • Reply KirstenLN 22/10/2013 at 19:34

    Dit indlæg rammer præcist mit ømme punkt, som dog er mindre ømt efter jeg har fået 1 times kørsel til og fra arbejde = tid i fred med mine tanker. Også så elsker jeg dine små interiørbilleder!

    K.h. KirstenLN

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:57

      Transport tid kan være god egentid, Kirsten, jeg kører også 30-40 min hver vej og får sat skik på mange tanker og småting, mens jeg sidder i bilen…

  • Reply Anette 22/10/2013 at 19:36

    Fantastisk for dig Anne – her på sidelinien er det så godt og se at du er landet så godt på benene i “dit nye liv” 🙂

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:57

      Det er jeg nemlig, Anette, og det har jeg været længe, også selvom nogen stadig har svært ved at tro det…

  • Reply Mie 22/10/2013 at 19:37

    En dejligt dejligt indlæg med stof til eftertanke og mærken efter. Jeg øver mig stadig på at skabe og være i flow hver dag og til hverdag.

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:58

      Bare man er opmærksom på det, Mie, så er man allerede godt i gang, jeg tror på dig…

  • Reply Anja Holt 22/10/2013 at 19:41

    Jeg bliver da helt “grund-glad” på dine vegne!

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:59

      Det er jeg da glad for, Anja, det er dejligt, når andre kan glædes for og med én…

  • Reply Heidi Kjeldgaard 22/10/2013 at 19:54

    Det lyder både sundt og godt med dit nye hverdags liv ??

    • Reply Anne 23/10/2013 at 20:59

      Som jo ikke er så nyt endda, Heidi 🙂

  • Reply Lone Holst 22/10/2013 at 22:14

    Du er også god til ord 🙂
    Det digt kunne jeg lige bruge nu idag.
    Idag har jeg også hørt nogen tale om at livet måske ses mere fuldt som noget cirkulært, hvor man har flere skift jobmæssigt, bolig, uddannelsesmæssigt og med alternative bo-og familieformer istedet for at livet ses lineært fra år 0 til 100…uden omveje og genveje, nyvalg og forandring.
    Jeg tror på det cirkulære liv. Det giver mening.

    • Reply Anne 23/10/2013 at 21:00

      Det giver meget god mening, Lone, alt i cirkler i stedet for lige ud af den rette vej, det tror jeg også på…

  • Reply Helena 22/10/2013 at 23:41

    Super dejligt indlæg, er forresten ny herinde hos dig, måske du har lyst til at se, hvad jeg laver på min blog?
    Hvis du da har lyst 🙂

    • Reply Anne 23/10/2013 at 21:00

      Jeg kigger forbi, Helena…

  • Reply gitte 23/10/2013 at 08:50

    Dine ord giver mening. De kommer så fint, følsomme og eftertænksomme. Du har en fantastisk evne. tak fordi du er dig :O)

    • Reply Anne 23/10/2013 at 21:00

      Velbekomme, Gitte, det er faktisk så lidt, for jeg kan ikke andet end at være mig…

  • Reply Marianne 23/10/2013 at 09:26

    Smukke gode ord – dejligt du er nået dertil hvor du er på trods …..
    ????

    • Reply Marianne 23/10/2013 at 09:26

      Spørgsmålstegnene skulle have været en lille sød smiley :0)

    • Reply Anne 23/10/2013 at 21:02

      Jeg ved nærmest ikke om det er på trods eller i trods, Marianne, for nogen har haft travlt med at fortælle og tænke, at jeg ikke kunne, og det var nu alligevel for meget for mig 🙂

  • Reply Sidsel 23/10/2013 at 16:29

    Smukt, Anne. Jeg vidste du ville nå langt. At øve sig på at lave ingenting, er svært. Jeg har drønet rundt for at nå dette og hint, og så belønning bagefter. I form af strik, bog, kaffe, vin, tv osv… Nu gør jeg det omvendt. Jeg NYDER, før jeg YDER. Hvis det giver mening. Så skabes der overskud, når man (jeg) lærer at lukke øjnene for selvskabte pligter:-)
    Du er heeeeeellt på rette vej, Anne. Krams

    • Reply Anne 23/10/2013 at 21:02

      The sky is the limit, Sidsel…

  • Reply Lotte Holm 23/10/2013 at 16:50

    Det lyder som om du er blevet drejet i en god, sund og rigtig retning ved hjælp af den hjertevarme kraft, der har det med at strømme, når man trænger aller mest 🙂 Mon der også er en kraft, der vil føre dig til et julemarked som man så småt kan begynde at glæde sig til?? Ja jeg spørger bare, fordi det altid er godt at glæde sig til noget…

    • Reply Anne 23/10/2013 at 21:03

      Blevet drejet eller har drejet, Lotte, for mig er der forskel. Jeg tænker, at jeg har klaret det selv, fordi jeg har været bevidst om, hvilken retning jeg gerne ville i 🙂

      Og ja, julemarked, selvfølgelig.
      Den 1. december på Ludvigslyst ved Silkeborg. Ses vi?

      • Reply Lotte Holm 25/10/2013 at 12:40

        JA for dælan da, det er jo lige henne om hjørnet – hvor heldig har man lige lov at være 🙂
        Skønt med en god indre GPS, der kan fortælle hvor man skal hen, for at komme i den rigtige retning. Godt du er en af dem, der formår at lytte efter hvad “din” fortæller dig….

  • Reply Lone Holst 25/10/2013 at 22:44

    God dejlig smuk varm forfriskende nydende weekend til dig :-))

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.