Og mig selv - sagde hunden

SYVOGFYRRE I DAG…

28/02/2012

Tættere på de 50 end på de 40, som Amanda så sødt har gjort mig opmærksom på.

47  –  det smager nu godt nok og jeg er klar til at tage imod det som dette år vil byde på.

 

Havde jeg vidst, hvad år 46 ville bringe med sig, så var jeg nok sprunget let og elegant hen over det, rykket direkte til start på år 47 og havde uden problemer accepteret, at jeg ikke havde fået omgangspenge.

Gad vide hvad hvor meget det egentlig beløber sig til om stunder, for med en sønderbombet skilsmisseøkonomi så har lidt også ret, men fristelsen til at springe hele året over havde nu nok være mere højtråbende…

 

Det har været hårdt, barskt og meget udfordrende at være Anne 46, men med hånden på hjertet kan jeg også sige, at jeg nu, hvor jeg er igennem det, ikke ville ha’ undværet.

Jeg har lært usigelig meget om andre mennesker og lige så meget om mig selv.

Det første var ikke ny læring men bare en kraftig understregelse af ting, som jeg allerede vidste, men nok havde lukket øjnene for. Det andet ville jeg måske aldrig helt ha’ fået taget hånd om, hvis ikke jeg var blevet presset ud i det.

 

Presset af mig selv, fordi jeg ville forstå, ville forandre og ville udvikle.

Mig – ikke andre – men bare mig…

 

47 –

og endelig parat til at passe lidt bedre på mig selv.

Fordi jeg kan og faktisk også fordi, at jeg synes, at jeg er det værd.

47 –

og ret skarp på, hvad jeg vil og også ikke vil ha’ i mit liv.

Fordi at jeg nu endelig kan mærke, at det faktisk er okay at sige nej og lige så okay at sige farvel og tak.

 

Det tog tid at nå herhen, årevis, men jeg er her nu, her hvor jeg gerne vil være.

I et hverdagsliv uden forstillelse og mavepine, i et livsafsnit med ro og accept og med masser af mod og vilje til at skabe det, som jeg tænker er det gode liv for mig og for mine piger…

 

Jeg gider ikke mere lort for at sige det på godt og direkte dansk men livet er heldigvis også så uendelig meget mere end det og alt det mere, det er jeg så til gengæld parat til at tage imod, til at byde ind, til at dele og til at lære mere af og om.

 

Jeg har set frem til i dag.

47.

En milepæl, et skridt, en udfordring af den gode slags.

Jeg er klar.

Måske mere end nogensinde før…

 

You Might Also Like

52 Kommentarer

  • Reply Randi Krog Belseth 01/03/2012 at 21:33

    Rigtig hjertelig tillykke, Anne. 🙂

  • Reply Kirsti Hem 04/03/2012 at 19:05

    Mitt hjerte og mine øyne gråter…..
    Har vært gjennom “det samme”, det er gått to år og jeg er blitt 50 og meg selv.
    Klem

  • 1 2

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.