Og mig selv - sagde hunden, Strik, Strikkeopskrifter

MED INDENI OG SNART OGSÅ UDENPÅ…

21/10/2011

Jeg har en ret stor blød plet for Pippi.

Hun er vidunderligt.

 

Blød og om nødvendigt barsk.

Blæser på autoriteter og forsøger på samme tid at leve op til det, som hun tænker forventes.

 

Kæmper for de svage og klarer udfordringer med idérigdom og frygtløshed.

Pippi er min heltinde.

 

Jeg har hende med indeni.

Som et slags forbillede.

 

Ind imellem drømmer jeg om kulørte tegninger af hende.

Jeg har haft hende på pindene.

I 80’erne teede jeg mig for en tid som hende – dog for noget vildere udblæsning…

 

Og nu er hun her igen.

Som skuldervarmer i blød alpaca.

Gotlandsk fiskertrøje mønster – så enkelt og så genkendeligt.

 

Drops har alle deres alpaca garner på bud og jeg har købt nøgler af Nepal til at strikke Pippivarme af.

Blødt og lyst gråt og så en dæmpet rød og blå til at sætte striberne med.

 

Det er på p. 5 så det skrider hastigt frem og når der så endda er indtagninger på vejen op over, ja så kan det ikke vare mange timer, før jeg, ikke bare inden i men også udenpå, kan lune mig ved tanken om verdens stærkeste pige.

 

Måske skulle jeg også ta’ at få lunet mig op til at få lavet den tusch…

 

 

You Might Also Like

17 Kommentarer

  • Reply MarianneL 21/10/2011 at 19:15

    Elsekr også Pippi – hvem der bare var ………
    Den ser så lækker ud din Pippi – så kan kulden da bare komme an 🙂
    Også her pønses der på en tusch.

    Dejlig aften til dig og dyrene.

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:29

      Jeg er helt sikker på, at denne uldne Pippi vil varme mig i vinterkulden, Marianne, lige om lidt er den færdig…

  • Reply Erika 21/10/2011 at 20:14

    Åh Pippi, godt og smukt – og helt sikkert styrkende! <3

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:29

      Garanteret, Erika…

  • Reply Djohanne 21/10/2011 at 20:46

    Nøøj hvor er den fed og fin.
    Den vil jeg også abe efter;))))

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:30

      Det vil du da, Hanne, for den vil også være fin til at varme dig på hundeturene ved stranden…

  • Reply Jane 21/10/2011 at 21:02

    Wow den er lækker…og Pippi hun er alletiders 🙂

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:31

      Jep til begge dele, Jane 🙂

  • Reply Ulla V. 21/10/2011 at 23:08

    Da jeg så det mønster hos Drops for et stykke tid siden, tænkte jeg faktisk på at det måtte være lige noget for dig – og mig. 😉 Den bliver smuk, din skuldervarmer.

    Jeg holder også utrolig meget af Pippi. Og den lille lyshårede Emil. Han har sådan et stort hjerte, og alle hans “unoder” er jo bare hjertens gode tanker og handlinger der tager en forkert drejning. 🙂
    Så med Emils hjerte og Pippis styrke og mod, ja så synes jeg at du er godt udstyret. Og snart også med Pippi ydre.

    I sidste uge fik jeg den skønneste svenske strikkebog ind af døren (Sticka smått). I den er der også mønster til en Pippi trøje til de små – den har bare den klassiske hvide som bundfarve. For øvrigt en super god bog, med mange smukke og tidløse opskrifter. (Endda nogle som vil kunne holde stilen helt frem til vi får små børnebørn). 😉

    Rigtig god weekend, Anne.

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:32

      Du og jeg, Ulla, og Emil, Alfred, Pippi og alle de andre skønne svenske.

      Må kigge nærmere på den strikkebog, den lyder grangiveligt som en, jeg let kunne forelskes i.

      Også dejlig og god weekend til dig, kære Ulla…

  • Reply Sidsel 21/10/2011 at 23:10

    Pippi-mønsteret er så flot!! Sejt. Du skulle ha strikket hele trøjen. Dem er da for fed. Og så få lavet den tusch… Anklen eller underarm, bare en lille en. Vidste du at Stieg Larsson var inspireret af Pippi? Lisbeth Salander var hans ‘voksenudgave’. Fanden i voldsk og stærk og rig…

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:34

      Poncho bliver første skridt, Sidsel, så må vi se med både trøje og tegning.
      På ankelen bliver det ikke men måske øverst på ribbenene under venstre arm…

  • Reply Eva 22/10/2011 at 07:12

    Smukt strik! Og Pippi er et skønt forbillede, stærk og god og slet ikke perfekt, men dejlig.
    Ingen tusch….., – det er slet ikke i Pippis ånd:) Hellere strik, der kan tages af og på.

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:34

      Vi får at se, Eva 😉

  • Reply Elisabeth 22/10/2011 at 17:16

    Fy fabian så kul den Pippi-halsen er!
    Fikk lyst til å strikke en slik selv. Ligger oppskriften på Drops, Anne?

    Fortsatt nydelig helg ønskes deg :o)

  • Reply Helle 03/10/2013 at 16:56

    Fandt ind på din side da jeg ledte efter pippitrøje :0) blev du færdig? overvejer om jeg skal få en til at strikke en sådan trøje til mig. Synes den er så fin. Hvor har du købt opskriften? Er det den fra familiejournalen?
    Hilsner fra Helle en trofast læser.

  • Reply Helle 03/10/2013 at 16:58

    Åh ser nu det ikke var en trøje du havde gang i……

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.