Lidt af hvert

FERIEFREDAGSFLAD…

21/10/2011

Fredag er vel feriens sidste dag?!

De næste to dage er bare almindelig weekend og har ikke samme skær af luksus over sig, som sådan en hverdagsdag uden forpligtelser indlagt har.

 

Ikke at jeg ikke vil nyde lørdag og søndag, det vil jeg helt bestemt, meget!

Men det er ligesom bare ikke helt det samme.

Fredag er yndlingsdagen  –

lige meget om det er ferie eller ej.

 

Og jeg flader ud, præcis som jeg plejer på de fredag, hvor muligheden byder sig.

Jeg elsker det…

 

Vi har haft rigtigt mange gæster i denne uge, ud og ind af døren er folk kommet og gået, til frokost, til kaffe, til middag, til overnatning, til klip og klister, til nydning og til snak. For og til fornøjelses skyld.

Og det har alt sammen været rigtigt rigtigt dejligt!

Det er en stor glæde for mig, at der er så mange mennesker i vores liv, der alle nyder at komme her og være sammen med os. At dele både hverdagsliv og feriedage, sjov og spas og også en lille alvorsstund med mine piger og jeg.

 

Det er ikke bare en glæde, det er noget, som jeg er rigtigt taknemmelig for og som jeg prøver at huske at få fortalt de, som giver os lidt af sig…

 

Nu er alle af huse igen, Amanda er taget ud i byen med sin far og jeg ligger her, en lille smule brugt men varm og glad indeni, flader ud og glipper lidt med øjenlågene. Jeg nøjes med en portion yoghurt til aftensmad, det er rigeligt, når der ikke skal bruges energi til andet end at holde fjernbetjeningen og ae hund og misling.

 

Jeg vil nyde sofaens blødhed og lysenes skær i mørkningen, jeg vil sippe lidt te og pille en clementin, jeg vil tænke tanke om pakker til Laura og vinterglæder for os andre og glæder mig til at de nyindkøbte hyacinter inden længe vil sprede deres skønne duft i vores stuer.

 

Jeg er feriefredagsmat og har hyggestemning indeni…

 

 

 

 

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Wong Wai 21/10/2011 at 17:20

    Hyggestemning indeni, SKAL DA BARE NYDES 100%.
    God weekend til dig og dine 🙂 🙂 🙂

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:35

      Jeg snuppede 110, WW, jeg trængte sådan.
      Også rigtig god weekend til dig…

  • Reply unikarina 21/10/2011 at 17:24

    Det lyder dejligt… nyd den sidste rest af fredagen. God weekend….

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:36

      Jeg vred hver en dråbe ud af dagens slutning, Karina, og vil ny nyde en lang lækkerlørdag uden alt for mange to-do’s.

      God weekend til dig nordpå…

  • Reply Eva 21/10/2011 at 18:12

    Fredag er jo så dejlig. Det er tilladt at ødsle med tiden sådan en fredag. Tilladt at gå tidligt i seng. Eller sent i seng. Tilladt at lave ingenting eller alting.

    Jeg vil ødsle og flade ud foran tv, blogge lidt, drikke lidt kaffe og måske et lille glas rødvin.

    God fredag til dig.

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:37

      Fredag er en vidunderlig dag, Eva.
      Det du valgte at putte i din minder meget om det, der endte med at blive min 🙂

  • Reply Marina 21/10/2011 at 18:35

    Sikken fin beskrivelse af ren og skær luksus nydning. Jeg håber din weekend smiler til dig.

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:38

      Luksusnydning burde være en menneskeret, Marina, vi når alt for sjældent dertil i alle dagligdagens gøremål.

      God weekend til dig ved åen lidt længere oppe i landet…

  • Reply Djohanne 21/10/2011 at 20:44

    God dejlig fredag aften i dit eget gode selskab.
    Skønt at få skudt hyacintsæsonen igang. Jeg vil fluks abe efter i morgen.

    • Reply Anne 22/10/2011 at 10:39

      Jeg blev så glad, da jeg så dem stå der på torvet i går, Hanne, du må afsted ud i efterårsvejret efter en portion…

  • Reply Dorthe 31/10/2011 at 09:59

    Hej Anne
    Vil du fortælle mig hvor du har købt de skønne lyshuse. De vil ganske givet pynte her hos mig. Jeg er ikke på facebook, så har ikke en kinamandschanche for at vinde et.
    Men hvis jeg vender snuden mod t.i.n.g. rammer jeg så ikke direkte mod et par lyshuse? 🙂

    Fantastisk dag til dig.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.