Jul, Krea

OPVARMNING…

20/10/2011

Hannemor og jeg sysler med ting og sager og platheder.

Vi sætter blus under kreativiteterne og varmer op til dette års julebod.

 

Der er gang i symaskiner, strikkepinde, hæklenåle, folie og laminering.

Der er piner og plager og masser af lækkerier.

 

Vi glæder os allerede til at stå i boden på Badet den første søndag i december

 

Det er ikke idéer og muligheder, der mangler, tvært i mod!

Den ene idé tager den anden og begejstringen og iveren smitter i sådan en grad, at vi ind imellem må hive hinanden hårdt i realitetssansen og få bremset.

 

Vi sætter ikke andre i sving i produktionen – lige bortset fra Hannes søde mormor som strikker rib for os – vi har ikke behov for massefremstilling, vi tror på glæden over at eje noget, som ikke 117 andre har, så derfor hellere 7 skæve og unikke engle end en uendelig stribe af gentagelser.

 

De flettede papirstjerner i MEGA størrelse er oppe til overvejelse.

Gider vi? Gider kunderne?

Men de er jo flotte! Skønne i det kulørte papir og med matchende ophæng og lille perle, det er de jo!!

 

Måske bare 50 så.

Men flettet af vores små svedige hænder, vi lover at der hverken er indiske børnearbejdere eller stinkende kinesisk fabrik involveret…

 

Vi morer os vældigt over nogle af de helt særlige ting, som vil komme med i år. Mere syret end stiligt, men sådan må det gerne være, når vi juler.

Tosserier – men med kongelige stempler under bunden. Det opvejer vel lidt.

 

Også for det ufattelige og meget lidt kærkomne rod, som julekreativiteterne efterlader mit værelse i.

Og så er der nogen, der siger, at julen varer lige til påske.

 

Gisp – jeg lader vist den rodede del af den afgå ved døden lige om 5 min, når jeg rejser mig herfra.

Ellers får jeg nervøse tics omkring øjnene og det er ikke godt, når man skal klippe sirligt efter en tynd streg på englevinger.

 

Opvarmning med indbygget nedkøling.

Det er jul – det er cool…

 

 

 

You Might Also Like

29 Kommentarer

  • Reply Helma 20/10/2011 at 09:43

    Jeg kommer sq og besøger jeres julebod … altså fra Vendsyssel til Silkeborg non-stop. Og især hvis I sælger Megastjerner.

    Det hele lyder smagfuldt og meget fristende.

  • Reply Anne 20/10/2011 at 09:49

    Jamen så er der megastjerner. Helma, helt afgjort! Vi ses 🙂

  • Reply Eva 20/10/2011 at 10:59

    Julen banker også på her, selvom jeg ikke troede…..
    Strikkede mininisser sidder efterhånden i en lille kurv og venter på flere små venner.
    4. december er noteret.

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:10

      Små venner er godt at få, flittige Eva 🙂

  • Reply Lone H 20/10/2011 at 11:32

    Det lyder rigtig spændende det hele, også de mega/tossede påfund 🙂
    Det kan blive en glad jul.

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:10

      Det bliver det, Lone og den bliver kulørt kan jeg love dig…

  • Reply jeanette hegaard 20/10/2011 at 12:58

    Holder på megastjerne! Og kan så håbe på der er tid til at kigge forbi og at der er flere tilbage 🙂
    Ribben – er jeg da vildt spændt på at se hvad i skal bruge til!

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:11

      Ellers må du jo lave en lille forhåndsreservering, Jeanette, men vi forventer personlig afhentning og knus.

      Og ribben – den skal sidde på nogens arme…

  • Reply Sonnie 20/10/2011 at 13:11

    Om jeg gider stjerner? JA
    Jeg har haft min uro med “svenske heste” hængende hele året, jeg kan ikke få mig selv til at pille den ned.

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:12

      Jeg sidder og tegner på nogle nye ophæng til i år, Sonnie, men dem med hestene var nu også rigtigt fine! Måske skulle jeg…

  • Reply Marie 20/10/2011 at 13:13

    Jeg vil glæde mig til en dejlig søndag på “Badet”.I år skal jeg nok lade være med at invitere gæster netop den dag. Det bliver spændende at se jeres julerier, de er smukke og anderledes–lige noget for mig!

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:13

      Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i vores lille bod med halmgulv, Marie…

  • Reply Hanne 20/10/2011 at 13:35

    Tommy siger vi roder alt for meget……han skulle bare vide vi først lige er gået i gang :O)
    -gad vide om man kan lave noget krea med hans golfbolde :O)

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:14

      Ja det skulle han, mon han har fortrængte det fra de andre år? Sikkert!

      Måske kan bolde bruges som fyld i et eller andet 😉

  • Reply susanne vestergaard 20/10/2011 at 17:29

    Ha – så ved man jo hvad man skal lave dén december-søndag – ihhh, det glæder jeg mig til!

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:14

      Og vi vil glæde os til at se dig, Susanne, rigtigt meget, det er længe siden…

  • Reply Mette 20/10/2011 at 18:30

    Uha, bare jeg havde mulighed for at kigge forbi og fylde kurven med lidt af jeres vidunderlige jule-fjollerier, Anne.

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:24

      Måske skal du og gemalen tage på en lille tur ud i Danmark den weekend, Mette og så tilfældigt runde Silkeborg søndag middag…

  • Reply Mie 20/10/2011 at 20:00

    Spændende spændende – må vi ikke se lidt mere af herlighederne 🙂 God fornøjelse 🙂

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:24

      Det er julehemmeligheder, Mie, og de bliver først pakket ud lige inden markedet.
      Men du kan nok være ret sikker på, at der vil komme billeder derfra 🙂

  • Reply MarianneL 20/10/2011 at 20:37

    Så det lige om lidt det er jul – kan jeg høre :O)) dejligt . Megastjerner lyder flot og godt.

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:25

      Det varer kortere end det har gjort, Marianne, også selvom man kan blive lidt forpustet af at tænke på det…

  • Reply Losarinas mor 21/10/2011 at 07:07

    Men bedst af det hele- I hygger jer sammen 🙂

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:25

      Du har helt ret, Miri, det er det allerallerbedste…

  • Reply KirstenK 21/10/2011 at 08:51

    Det lyder så spændende alt det der juletosseri…

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:26

      Tosset spændende, Kirsten, det synes vi faktisk også selv 🙂

  • Reply Tine 21/10/2011 at 10:26

    50 megastjerner er alt for lidt – de vil blive revet væk!

    • Reply Anne 21/10/2011 at 12:26

      Jeg forestiller mig bare, at der er ved at være fyldt godt op med den slags her i Silkeborg og omegn, Tine, vi har solgt SÅ mange af dem i de sidste to år…

  • Reply Tine 22/10/2011 at 16:28

    Jeg kunne godt bruge en stak i Viborg 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.