Verden udenfor er skrækkelig våd!
Jeg ved det, for jeg har selv været derude, i lige så lang tid, som det tager at lufte en lalleglad retriever, det tager ca lige så lang tid, som det tager at blive gennemblødt helt ind til det inderste skind.
Vådt, vådt, vådt og stadig silende.
Jeg har dømt mig selv til inde-fims resten af dagen, ikke engang noget med at overveje, om der er noget i drivhuset, der kan nippes eller nogle sommerblomster, der kunne trænge til at blive studset!
Ikke nogen som helst udeaktivitet, heller ikke en hjælpende hånd til naboen, der har valgt at gå i gang med at stable træ, det må han lige klare selv.
Jeg klarer så til gengæld sofa, strik, te og TV.
Alles gut…
Og mens jeg så sidder her og troner i min varme og absolut tørre selvtilfredshed, ja så sender jeg en tanke til søens folk.
Til Laura, der lige nu sidder i en smuttende kajak. I dag er det lige meget, hvis man vælter, ingen vil kunne se det på tøj eller lokker alligevel.
Og til Amanda, der trasker rundt ved søbredden og forsøge at tumle den sidste gennemspilning inden for-premieren i morgen.
Våde kolde børn -
godt at vi har et hult hus og varm kakao at sippe, når de vender hjem…
Lone H - Wednesday 18. August 2010 at 07:47
Deligt vejr at putte sig i, og de kan glæde sig til varm kakao og dine varme vinger.
Hvad er det i øvrigt for en sød lille “love love love” terning? den har jeg lige forelsket mig i .
Anne - Thursday 19. August 2010 at 15:47
Det er et lille hus, Lone, af keramik, og er købt lige her:
http://www.silkeborg.com/danmark/da-dk/menu/turist/oplevelser/gallerier/produktside/gdk019454/silkeborg-kunstnerhus.htm
Jeg husker desværre ikke hvem formgiveren er, men måske kan et telefonopkald til huset hjælpe dig på vej…