For hjerte og sjæl

LEGENDE LET…

27/09/2008

Når selskabet er af bedste slags, så er det så nemt at være.

Være glad.

Være varm.

Være smilende.

Være nærværende.

Være inderlig.

Være i live på en let og legende måde…

Jeg er et rigt og heldigt menneske, for selskab af den bedste slags har jeg herhjemme, hvor jeg hører til, hos farmor, hos gode gamle veninder, i mit arbejdsliv og andre pletter rundt i verden.

Og ind imellem kommer der så nye pletter til på mit hjertes landkort, det er vidunderligt og givende, og det er svært at forestille sig, at der var dage, hvor ingen boede der.

De er flyttet ind, helt ind under huden og langt ind i hjertet, og dagene i det selskab er aldrig kedelige, der er basis for spøg og skæmt og masser af latter, men også rum til stille stunder, hvor de ting, der napper og niver, kan vendes og smages på…

Intet er for dumt eller ligegyldigt at tale om, alt er i spil, det dybe og nære, og det fjollede og lette, ingen gemmer sig bag floskler eller facader, det er smæk for skillingerne og rene ord for pengene, det er sådan det skal være i den sammenhæng.

Jeg vil gå langt for at pleje og føde de forskellige beboere på mit hjertes landkort, længst for mine børn og min mand, men også meget langt for de andre, der bor der, livet ville jo ikke være det samme uden dem, og heldigvis ved jeg, at de fleste også ville lægge sig i selen for mig.

Jeg er et rigt og heldigt menneske…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Liselotte 27/09/2008 at 23:02

    Tusinde tak og i lige måde, din hjertesol 🙂

  • Reply Miri 28/09/2008 at 07:51

    Du er i sandhed et rigt menneske.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 28/09/2008 at 09:21

    Hvor er det dog smukt skrevet Anne… og i øvrigt god bedring med kameraet… hilsner fra Ærø

  • Reply et cetera 28/09/2008 at 15:14

    De der kender dig er også rige, Anne – du er et menneske af den sjældne slags – én af de ganske få, der giver ordet “karisma” mening – blot efter et enkelt møde 🙂

  • Reply Annette 28/09/2008 at 21:54

    Som du har ordene i din magt! Det er så skønt formuleret, så man bliver helt varm indeni.
    Det er en uendelig stor rigdom at have plads i hjertet til den slags venskaber.

  • Reply Anne 29/09/2008 at 16:03

    Selv, Liselotte 😉

    Sådan føles det, Miri, jeg glemmer det bare lidt engang imellem…

    Tak, Charlotte, det kom fra hjertet, og nærmest helt af sig selv…

    Sødt og dejligt skrevet, Et cetera, det vil jeg ta’ med mig videre…

    Tak skal du ha’, Annette, disse ord løb hurtigt ned gennem armene og videre ud på tasterne, jeg tror at vejen var kortere end ellers, for de kom lige fra hjertet og var ikke oppe i hovedet at vende.
    Og ved du hvad, vi har alle plads, hvis bare lige vi gider at lukke op…

  • Reply Astrid 30/09/2008 at 17:44

    Ja, du er vist et rigt menneske. Selskab af den kaliber kommer ikke forbi hver dag – og dog. For jeg tror også, at det kræver et stort menneske med meget rum at lægge mærke til, give plads til og sætte pris på. 😉

  • Reply Johanna 01/10/2008 at 11:27

    Kan forestille mig alt det du skriver om “dem”, der ustråler hjertelighed og masser af rummelighed.

    I er heldige, jeres lille familie, meeeen det tror jeg nu også “de” er, for at have jer.

    Skønt indlæg.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.