Konfirmation, Lækkerier, Opskrifter

KONFIRMATIONSKOKKERIER…

30/04/2010

Der har været mails i indbakken og et par enkelt forespørgsel her på opskrifter på nogle af festbordets serveringer.

Nogen har følt mundvandet stige og har fået lyst til selv at hoppe hen foran komfuret og kaste sig ud i det.

Men det må blive med egne opfindelser og opskrifter, for jeg har altså ikke noget at dele af –

intet er skrevet ned, det hele var en stor gang autonom kokkerering.

Konfirmanden udstak retningslinier og smagsønsker og mor slap kreativiteten løs…

Jeg plejer ikke at være fedtet med at dele ud af de opskrifter, som ind imellem opstår undervejs i min køkkenudfoldelser, men i sidste uge var der hverken tid eller energi til at notere, vi skød fra hoften og ramte heldigvis plet med det meste.

Det eneste, som blev fremstillet efter andres ord og mål var Kyllingeterrine, en opskrift, som jeg engang hev ud af et påsketillæg i Bo Bedre.

Den er efterhånden blevet en klassiker her på adressen, men jeg er nødt til at spørge pænt om lov, før jeg kan dele den.

Er ønskerne om opskrifter tænkt som en manual til en festmiddag, så må jeg altså melde pas, men hvis det er på noget udvalgt og særligt, så vil jeg forsøge at hjælpe på vej med lette overordnede anvisninger eller henvisninger til noget, der ligner.

Når jeg altså lige er færdig med at lave mad til den konfirmation, som vi skal deltage i på søndag.

En tilbagebetaling af den hjælp, som jeg fik til vores fest, bytte bytte købmand og så med hyggeligt venindesamvær til…

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply Britta 30/04/2010 at 21:11

    På forhånd 1000 tak for din hjælpsomhed. Og endnu en god fest til jer..

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.