Siddende højt til vejrs på et par nyvaskede duge sipper jeg min morgente og kigger ud i det grå og fugtige vejr.
Plænen er fyLdt med brune bøgeblade, der må været blevet rusket af hækken i løbet af natten.
Det kunne næsten ligne en efterårsmorgen derude, men jeg ved heldigvis bedre, ved at de brune bare er røget, fordi de saftspændte spæde og lysegrønne gør sig klar til at springe.
Det er forår, ja det er så, også selvom det ikke lige nu ser sådan ud her i mit hjørne af landet…
Siddende højt til vejrs vandrer mine tanker tilbage til mormors hverdagsspisebord, hvor vi også sad og svajede øverste på høje bunker af sengetøj, der var foldet sirligt efter at vi havde hevet og strakt i hver vores ende.
Sengetøj, der fik en gang rumpe-strygning, fordi sengetøj helst skulle være glat og fladt, og gerne uden at der skulle bruges alt for lang tid ved rulle eller strygebræt.
Her hos os får sengetøjet lov til at fylde det, det nu engang fylder efter en gang vask og tørresnorstørring, men de mange hvide duge, der var i brug sidste lørdag, de må gerne lige få et tryk, inden de igen ryger på loftet, ellers kommer de til at stå som det skæve tårn i Pisa deroppe.
Turen igennem en rulle må de vente med til næste gang, at de skal i brug.
Måske kan jeg endda være så heldig at nogen får brug for at låne dem og så leverer dem nysseligt presset tilbage, ligesom søde Susanne gjorde, da hun havde haft dem på Svends konfirmationsbord sidste år…
Siddende højt til vejrs rumler tankerne også om de udfoldelser, der venter senere på formiddagen.
Konfirmationsmadlavning sammen med Helle, der skal ha’ sin Emma konfirmeret i morgen, og som gav en hånd i mit køkken sidste fredag og nu giver mig mulighed for at betale tilbage.
Bytte-bytte-købmand og så med masser af hyggelig venindesnak til.
Jeg har snydt lidt og bagt et par mega-marengs herhjemme, den slags klares bedst i egen ovn, som jeg kender ud og ind, det ville være så kedeligt, hvis jeg fik lavet flamingoplader ud af dem fordi jeg skulle tune mig ind på en fremmed ovns luner.
Et par kyllingeterriner står også klar på køl her og resten af kokkerierne klares sikkert let og ubesværet, når vi har siddet med en kop mocca og fået skrevet en to-do.
Vi arbejder godt sammen, både i køkken og bag disk, og også når vores arbejdsopgave egentlig bare består i at fylde både hinandens ørergange med sniksnak og kopper med kaffe…
God lørdag til jer, der kommer forbi –
god lørdag med lige den slags sysler, som giver jer glæde og mening…
4 Kommentarer
GOD lørdagshjælp/gengæld til dig og dine herfra 😉 🙂 🙂
Ps. HERLIGT at du er tilbage efter TRAVLHEDEN 😉
Også god lørdag til dig. Det er umindelige tider siden jeg har kigget forbi, ja faktisk forbi nogen overhovedet i blogland. Så opdager man at I har holdt konfirmation, tillykke med den. Der er sikkert sket en masse andet som jeg ikke er opdateret på, det vil jeg se om jeg kan bliver lige så stille. Uanset hvad, så dejligt at se at livet går videre der ude, når ens eget går mere eller mindre i stå!
det er første gang jeg er inde på din blog, og må bare sige, hvor skriver du smukt, poetisk og enkelt, Stine:)
Tak skal du ha’, WW 🙂
Dejligt dejligt at se dig igen, Anne, du har været savnet.
Jeg håber, at din verden støt og roligt drejer sig i fart igen.
Tanker til dig og et varm kram…
Velkommen hertil, Stine, og tak for dine søde ord, selvom jeg nu ikke er sikker på, at jeg gør mig helt fortjent til dem. Det vil du sikkert opdage, når du bevæger dig lidt omkring herinde 😉