For hjerte og sjæl, Lækkerier, Oplevelser

OG SÅ PÅ HOVEDET I SENG…

21/02/2009

Jordskokkesuppe…

6 “gamle” kokke, der for hyggens skyld og sjov og spas hopper i de hvide jakker og ud på køkkengulvet.

5 retter mad til 87 personer, alle retter anrettet på tallerken i et minimikrolillebitte køkken så hedende varmt, at det svimler for både den ene og den anden.

Knald på, høj puls og skarp timing, koncentration og knokleri, herligt samarbejde og plads til masser af gode grin…

Jeg er brugt op for nu, jeg skal bare slæbes op under bruseren og så på hovedet i min seng, men for filan da, hvor har det bare været en herlig aften.

Jeg bliver aldrig i hele mit liv i hele verden never-ever træt af at lave mad, det er det bedste…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Vibeke 21/02/2009 at 01:16

    Ih,- hvor kan jeg forestille mig det, det må have været skønt, for det er jo herligt, når pulsen er oppe og man har drønende travlt, og så det hele klapper som det skal.
    Jeg lider normalt ikke af sygdommen – misundelse – men det kunne jeg nu godt blive ramt af, når man læser dit indlæg.
    Jeg håber du får en skøn søvn!
    Vibeke

  • Reply Sifka 21/02/2009 at 09:27

    Anne, jeg drømmer intenst om, at kunne sidde med ved dit bord engang.

    Ønsker dig en dejlig og afslappet lørdag, med opladning, og hvad du ellers har brug for.

  • Reply Karin 21/02/2009 at 09:38

    Uhm det ser lækkert ud, og ja, det er skønt at lave mad. Og ikke mindst nyde det og se andre nyde det bagefter.

  • Reply Ulla V. 21/02/2009 at 10:27

    Det er bare den skønneste fornemmelse, at lave noget som man brænder for og elsker….man kan helt glemme tiden og bare være i øjeblikket. Jeg tror, at du er rigtig god til at nyde den slags og ikke mindst til at bidrage med meget af dig selv, så andre også får en berigende oplevelse.

    At du er en dygtig kok, er der vist ingen tvivl om! Det er en fornøjelse at nyde synet af alt dit skønne mad og bagværk.
    Nu er jeg jo LANGT FRA kyndig indenfor finere madlavning, men det ser ud til at være lavet med megen omhygglighed og begejstring….

  • Reply Karen S 21/02/2009 at 13:52

    Hvor lyder det dog bare både spændende og sjovt. Og helt sikkert også lækkert for de heldige spisende!
    Jeg bliver igen og igen inspireret (for ikke at tale om sulten), når jeg ser dine smukke billeder af den lækre mad!
    Mums!
    Kh Karen S

  • Reply Deborah 21/02/2009 at 18:54

    Sikke et indbydende foto – rigtig flot. Det er sjovt at lave mad, men det kan også være hårdt – håber du får hvilet ud!

  • Reply Tanni 21/02/2009 at 20:20

    Hmmm, ser meget lækkert ud!! Var det mon bryllup du stillede op til?

  • Reply Ella 21/02/2009 at 21:57

    Mmmmmmm Anne Tusindkunstner 🙂

  • Reply Anne 22/02/2009 at 13:22

    Jeg sov som en sten, Vibeke, da jeg altså lige havde brugt nogle timer på at falde ned 🙂

    Næste gang du kommer til Jylland, så skal jeg gøre mit for at få den drøm til at gå i opfyldelse, søde Sifka…

    Karin, der var ikke tid til at se andre nyde, det var arbejd-arbejd, men vi hørte mange begejstrede stemmer og fik mange roser, og det er også dejligt!
    Når man arbejder på den måde vi gjorde i fredags, så er der heller ikke sådan lyst til at nyde maden selv, man nipper hist og her og propper en luns kød i gabet, når man har kørt den sidste tallerken, så jeg fik aftensmad kl. 01 og det var yoghurt 😉

    Jeg glemmer alt omkring mig, når jeg står der i køkkenet, Ulla, der sker noget magisk, når jeg trækker i kokkejakken, jeg bliver så fokuseret og samtidig afslappet at det er en form for meditation, det er vildt!
    Og jeg lover dig, at hver eneste ret og alle elementerne i retterne var lavet med kærlighed, omhu og glæde…

    Det var SÅ sjovt, Karen, og vi er klar til en omgang mere af samme koncept 🙂

    Glæden ved at være i køkkenet overstiger langt det slid, der også er i det, Deborah. Jeg kan være træt i kroppen, men begejstringen får mig til at flyve, hver gang!

    Nej, Tanni, det var ikke bryllup, men en gourmetaften i vores lille bys kulturhus. 250 kr for de fem retter mad, og så kunne man købe lækre vine til spotpris…
    Ventelisten var lige så lang som deltagerlisten, så der bliver nok en aften mere, og det er helt fint med mig!

    Det var sødt skrevet, Ella 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.