Browsing Category

Hverdag

For hjerte og sjæl, Hjemme, Hverdag

PÅ SÅDAN EN TIRSDAG MORGEN…

17/11/2015

TINGFINDER ENGEL...BIRCHER MUESLI...VARM KAFFE...LUN GENSER...Langsom tirsdag morgen med snorkende dyr ved fødderne, Amanda i sofaen og rigeligt med varm kaffe i stempelkanden.

Jeg svarer på Vrads-mails, hvor der bookes decemberborde i vildskab, jeg strikker lidt på min Lun Genser, der faktisk kunne være færdig om et lille øjeblik, hvis det ikke var fordi, at jeg havde bestemt mig for at lægge lidt flere centimer til den ellers aflukkede bul og stille spiser jeg mig igennem en gedigen portion Bircher Muesli, der skal holde mig mæt og godt tilpas indtil en sen frokost.

 

Det føles som den vildeste luksus at ha’ tiden til bare at sidde, til at kunne trække morgenmaden lang og bare være til. Jeg er træt.

Træt men godt tilpas og bare taknemmelig for, at livet lige nu giver mulighed for stille væren…

 

Jeg lader dagene gå, som de går, lægger ikke (alt) for mange planer, men tager på de småture, som pludselig virker oplagte og nærmest nødvendige og som er med til at give energi og friske idéer. Jeg tager både alene afsted og også i selskab med dejlige mennesker, som jeg har haft for lidt tid til i de sidste mange måneder.

Søndag gik turen til Tingfinderiet, jeg elsker det sted og kan altid finde en lille ting eller fem, der bare MÅ med hjem. Der er noget for enhver smag og enhver stil deroppe på landet hos søde Tina, smukke gamle ting fra Sverige og Frankrig og masser af dansk retro af den flotte slags. Der er dyre ting, billige fund og tusindvis af ting til rigtig fornuftige priser, der er zink, der er keramik, der er plast og der er kurveflet, små ting, store ting, sjove ting, vidunderlige ting og allerbedst så får man den bedste og varmeste service.

 

Tina har været med til at udvide min samling af Gule Marie væsentligt, jeg har altid elsket det stel, som egentlig hedder B&S Ildfast, min farmor, som var fra Roskilde, havde en del af det, noget bor her hos mig nu, og min mor har en kæmpe samling, som hun har loppet sig til, og jeg er rigtigt glad for de store og små skåle, som jeg synes klæder maden smukt.

Og der kom da også et par skåle med hjem i søndags sammen med den lille pudsige engel, som lige nu står og spreder fred på spisebordet.

Efter Tingfinderiet var der vafler og hindbærskum på Savillas og bred enighed om, at januar måned må byde på sommerhustur for strikkeglade damer, børn og hunde på Lundø.

 

Jeg tanker på feel good-kontoen og strammer op til, at det fra i næste uge går løs igen. Julepyntning af stationen både inde og ude, jeg glæder mig til det og gode planer er lagt, det bliver roligt og ikke sådan Gertrud Sand agtigt, som jeg har set det et par gange, det bliver lyst og let og Annesk og jeg synes, at det passer så fint til de gamle rum.

Men det er først i næste uge.

Lige nu er det ro og fred for det tager tid at lande efter sådan et livs-hop, som jeg har lavet.

Men det er okay på sådan en tirsdag morgen med masser af timer at tage af…

Familieliv, Hverdag, Hverdagsliv

UD OG HJEM, FREM OG TILBAGE, JOB OG HVILE…

25/03/2014

Mirabelle...

De her hverdage har det da med at røve døgnets timer.
Jeg slår øjnene op og inden jeg når at blinke 5 gange, ja så er det aften igen og tid til at lukke dagen ned.

Jeg får arbejdet og jeg får passet mit hjem, min have, mine piger og min hund.
Og så ikke ret meget mere.

Starter dagen før solen for alvor er oppe og går i seng en times tid før midnat og jeg synes, at jeg er i gang det meste af tiden.
I gang og travl, ikke for travl, bare travl og med ikke så meget tid til bare at være…

Men sådan ser det vel ud for de fleste af os.
En evig balanceren mellem pligter og pleje, mellem aktivitet og hvile på både det fysiske og mentale plan.
Afsted afsted.

Heldigvis er jeg blevet så meget bedre til at skabe lommer med ro i løbet af de travle dage.
5 minutter ved mit skrivebord på jobbet, 5 minutter med lukkede ører mod kontorets summen, med en frisk kop te og en tanke om ingenting.
5 minutter i haven med lukkede øjne og dybe åndedrag, 5 minutter hvor hunden kan grave og spurte uden min indblanding.

Små lommer i køkkenet med blikket rettet mod aftenhimmelen, små lommer i mit eget stille selskab.

Bare 5 minutter og så er der tanket op til et par timer mere med gøremål og åbne ører for pigernes tanker, ønsker og reflektioner.

Ud og hjem, frem og tilbage mellem job og familie, tanker om alt og intet og en hel masse at gøre.

Hverdagen er god og tryg og meningsfyldt men også en tidsrøver…

Familieliv, Hjemme, Hverdag, Og mig selv - sagde hunden

SVINKÆRINDER…

29/10/2012

Hvem kender ikke det der med, at man bare lige skal et eller andet, før man kan komme til det, som egentlig var planen.

Bare lige 5 minutter af noget andet.

Bare lige hente. Bare lige finde. Bare lige hvile. Bare lige ringe. Bare lige.

Og min bare.

 

Jeg når egentlig rigtigt meget af det der bare lige, men når så ikke ret meget af det, som jeg egentlig ville.

For jeg ville jo gerne blogge. Det havde jeg ligesom lovet mig selv. At jeg skulle blive bedre. Flittigere. Vågen.

For jeg holder jo af det. Meget endda.

 

Men så var der jo lige den der skønne unge, der kom hjem fra efterskolen. Og den anden herlige unge, der skulle bringes og hentes. Og til fest. Og nogen skulle ha’ nyt tøj. Og andre ha’ lidt moralsk opbakning. Og nogen skulle skrives til og andre skulle ringes til.

Boller skulle bages. Og madpakker smøres. Hund skulle luftes og kat skulle tumles. Og nogens fødselsdag skulle fejres. Og ind imellem var vi også nogen, som trængte til mad.

Sådan er der jo så meget.

Så meget, som man bare lige skal.

Gode ting. Vigtige ting. Det meste af tiden altså…

 

Nu er en ny uge skudt i gang og jeg er helt sikker på, at den også vil fyldes af små og store ting, som hapser af tiden.

Nogen af dem kender jeg allerede til og andre vil opstå hen ad vejen. Stort og småt, der tilsammen bliver livet.

 

Når arbejdsugen slutter klappes der en flok staffelier ud her hos mig, spisestuen ryddes og gulve og vægge pakkes ind så de er klar til at huse mig og 4 dejlige kvinder fra sommerens malerkursus hos Linked Ink.

Vi har sat hinanden stævne med lærreder og pensler og hele weekenden skal vi hænge ud her i hinandens gode og inspirerende selskab.

Maling, mad, snik og snak, hjertevarme og gode grin, vino og søde sager, hemmelig snak og ind imellem også lidt søvn for at hvile krop og kreativitet.

 

Jeg glæder mig simpelthen sådan. Vildt og inderligt.

Både til selskabet og til at få gang i et stort lærred og de store armbevægelser.

Jeg har også et par mindre lærreder, der trænger til en færdiggørelse, men ind imellem så lokker opstart af nyt jo mere, og jeg vil lade mig lokke, endda uden at finde på en undskyldning. Bare fordi.

 

Men først skal jeg nå hen til fredagen og det kommer nok ikke til at ske uden svinkærinder…