For hjerte og sjæl, Krea, Lidt af hvert

NU HJEMME UDEN STAFFELI…

06/07/2012

5 intense dage hos Linked Ink er forbi, malerarmen er udmattet og jeg er så fuld af indtryk at det kommer til at tage tid at fordøje, omsætte og lade synke ind.

 

Det har været forbandet vidunderligt at ha’ arbejdet med disse for mig helt nye materialer og udtryksformer, helt fantastisk, og jeg er faktisk ret tilfreds med de to malerier, der nu står herhjemme og venter på en skrue i væggen.

Jeg ville ønske, at jeg havde et staffeli eller to til at sætte dem op på, sådan at jeg kunne gå lidt rundt om dem og se dem der, hvor jeg nu vælter omkuld lige om lidt.

 

Men sådan er det ikke og jeg må vel rejse mig ind imellem for at komme ind til dem.

Mine første akrylere…

 

Det øverste er færdigt, har endda fået den første tynde gang lak, tiden og vejret satte en stopper for anden gang men det kan komme senere. Måske i aften på verandaen.

Og så skal det hænges op på endevæggen i spisestuen, egentlig den eneste væg, der lige nu kan tage imod så stort et maleri. 100 x 120 cm, det er ikke til dukkehuse som dette her. Men jeg er sikker på at det kommer til at hænge fint derinde og så kan jeg også nyde det lidt på afstand, når jeg slænger mig i sofaen.

 

Jeg er så vild med den teknik, som vi har benyttet i denne uge, mange mange tynde tynde lag oven på en markant bund og med et kik ind til spændende detaljer underneden. Sort og hvidt og masser af kulør og så nogle små lysende elementer rundt omkring.

Eller sådan kom det i alle tilfælde til at se ud på mine lærreder, hos andre så det meget anderledes ud, mange malerier med mange forskellige udtryk, former, farver og mætning.

Spændende…

 

Det nederste skal der arbejdes videre på i morgen, ikke mere i dag, armen er mat og fødderne ømme af at stå mange mange timer i de sidste dage. Men færdigt er det ikke, det skal lysnes mere på de store flader.

Jeg glæder mig til at lægge de sidste lag på og også finde en god plads til det her på en af væggene. Ved sengen måske?!

 

Eller måske i Sophies stue? Det kunne vel være en fødselsdagsgave.

Hvis hun da gider at ha’ sin mors hjemmegrat til at hænge til skue?

Lige meget hvad  –  så kommer det i alle tilfælde ingen steder, hverken op eller afsted, før der er gjort mere ved det…

 

Jeg er ikke færdig med at komme ned til Tanja og Sidsel og få støtte, vejledning, hjælpende hænder eller kloge ord eller små og store skub. Jeg er klar til meget meget mere. Lige skønne er de, forskellige og så alligevel ikke.

En aftale i november er på plads med nogle af de skønne kvinder, som jeg har været sammen med i denne uge, men der er jo frygtelig lang tid til november.

 

Hvis du er fristet af nogle dages udfoldelse og fordybelse hos Linked Ink, så er der oplysninger at finde her på deres hjemmeside.

 

Jeg mat, mæt og mør og klar til sofa.

Men også nærmest lykkelig.

Og så tilfreds med at jeg tog dette gode valg bare for mig…

 

 

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Tante T 08/07/2012 at 07:41

    Kære Anne, – hvor skønt at se dig her igen 🙂

    Og wauw, hvor du har fået noget ud af ugen! Nærbillederne viser tydeligt dybden i lagene, og for mig der intet kender til teknikken, er det spændende at skue…

    God søndag 🙂

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:47

      Det var den vildeste uge, Tante T, så skønt bare at kaste sig ud i det, selvfølgelig under super vejledning, men alligevel 🙂
      Jeg har kigget op billederne igen og igen efter jeg har hængt dem op og bliver ved med at finde små spændende hjørner…

  • Reply Tora 08/07/2012 at 07:44

    Min tro om ikke et staffeli til vinterhagen din hadde vært tingen? Så kunne du stå der med malerskjorte og rødvin og hygge deg med deg selv i sene kvelder. Jeg syns ikke det er vanskelig å se det for meg..

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:48

      Måske, Tora, men så er der jo ikke plads til sengen derude og den er nu så hyggelig.

      At male på denne her måde sviner faktisk rigtigt meget fordi man maler med så tynd maling, det løber af lærredet og laver pytter på gulvet.
      Måske skal jeg købe et lille badebassin at stå i 🙂

  • Reply hellefravejgaard 08/07/2012 at 07:59

    RESPEKT!!! Du er dygtig!

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:49

      Det er nu nok så meget sagt, Helle, men tak. Jeg vil øve og øve og øve, for jeg vil lære dette her, kan mærke at det sætter ting og sager fri indeni…

  • Reply Lene 08/07/2012 at 08:17

    Hvor er de flotte, dine malerier, elsker det lette og det skarpe og det at jeg kan finde nye motiver og spændende detaljer i maleriet, spændende teknik er der brugt, det giver næring til en lille spire der har groet længe, så jeg vil også på kursus…… Jeg har allerede været inde på hjemmesiden, men kurserne er i Silkeborg, så jeg kigger på kurser her i Tjøvenhawn, sikker på jeg kan finde er der passer mig 🙂 Tillykke med din nye krea kunnen, det er skønt at kunne fordybe sig på forskellige fronter.
    Hilsen Lene

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:50

      Du kan altid få en overnatning eller 5 her, Lene, der er såmænd plads nok, hvis vi rykker lidt sammen.
      Jeg vil VARMT anbefale at tage på et af Linked Inks kurser, de er søde, herlige og fantastiske til at lære fra sig…

  • Reply Helle 08/07/2012 at 08:26

    Hvor er de bare blevet flotte – det er helt på sin plads at du er stolt over dem 🙂 Jeg må vist lige have tjekket linked ink ud for det gad jeg godt.

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:50

      Tjek du bare, Helle, der er nok at forelske sig i 🙂

  • Reply Bodil 08/07/2012 at 11:03

    SUPERFLOTTE billeder du har lavet Anne…det kan du da bare det dèr 🙂

    Jeg er især vild med det øverste billede…vild med lag på lag og det “flydende” i billedet og de skønne farver sammen.

    Nu bliver jeg helt hooked på at komme igang med at male igen!

    Rigtig god sommer til dig 🙂

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:52

      Der er lige mange lag i begge billeder, Bodil, formerne står bare lidt mere skarpt på det nederste. Men det ender garanteret lige så organisk som det andet, når jeg får givet det de sidste lag…

  • Reply Lene 08/07/2012 at 17:56

    Det lyder som en superdejlig uge, og dine malerier ser spændende ud, jeg kan godt lide kontrasten mellem det lette og det mørke på det øverste billede. desværre yder min computerskærm vist ikke dine billeder retfærdighed.
    Jeg har i flere dage ikke kunnet på din side, så derfor her et forsinket tillykke med din datter, jeg tænkte faktisk på hende på dagen 🙂

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:52

      Det var så dejligt så dejligt, Lene, jeg svæver endnu.

      Og tak for din tanke til Sophie og et tillykke tilbage til jeres familie…

  • Reply Lone H 08/07/2012 at 21:57

    Hvor er det godt at du gav dig selv den tid og fordybelse og leg. Skønne billeder.

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:53

      Det var nemlig så godt, Lone, jeg er tæt på lykkelig over det…

  • Reply Birgitte 09/07/2012 at 21:19

    Smukt, smukt, smukt!

    • Reply Anne 14/07/2012 at 10:53

      Tak Birgitte, tak tak…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.