Mens fredagen langsomt åd sig ind i lørdagen sad jeg sammen med en ungdomsveninde og klippede stjerner.
Masser af stjerner faktisk, som senere fik lim og knap og tråd.
En veninde, som jeg har kendt i omegnen af 35 år, det er nu alligevel en del, tæt på 3/4 af alle mine dage. Det er vildt.
Vi er bundet sammen af gamle historier, af mennesker, som vi begge kender, af en kærlighed til de små ting i livet, til nærværet, ligefremheden og udfordringerne.
Jeg nyder sådan at ha’ hende her og nyder, at hun nu igen er en aktiv del af mit liv og ikke bare en historie om der var engang…
Lige om lidt bliver hun 50.
Jeg forstår det ikke!
Vi var jo lige så unge og sprøde og klar til fester.
Meget er anderledes nu, sprødheden er blevet til blødhed og dem, der er unge, er vores unger.
Det er forunderligt. At tiden bare sådan forsvinder.
Men klar til fest kan vi stadig være og nu i alle tilfælde på en del af det lavpraktiske.
60 bordkort af stjerner med pynt, det bliver så nysseligt på de store borde med gamle hvide duge og store lys…
Da lørdag morgen stadig var ny stod vi op igen, lettere krøllede i vores ansigter og klædt i blødt og hyggeligt tøj.
Klar til at sætte navne på gæster og lægge dem i rækker for at få et overblik. Var de der alle eller var nogen røget ud i glemslen?
Der var te i kop og mandler i fugl, stemmer fra radioen og en vidunderlige ro og varme, som kommer indefra og som ligger i stemmerne, når vi taler sammen.
Vi kiggede på huse i min gamle by, hvor veninden stadig bor, store gamle huse med plads til begejstring og udsigt over byen smukke tage.
I svage øjeblikke fristes jeg, længes jeg, men ved også godt, at det nu er her i midtjyllands bløde bakker at jeg hører til.
Det er her vi er og her vi lever og jeg kan også klare mig med ture tilbage til det, der engang var hjem. Det behøver ikke at blive det igen.
Men man kan altid kigge…
Snart er lørdagen brugt, på alt og ingenting, veninden er retur i det sønderjyske og jeg flader ud med piger og pelsdyr.
Lige nu er der ro på alle, jeg nyder det så længe det varer, for dem med pels sætter fut i fejemøget og skiftes til at være vilddyret i papkassen. Det vilddyr, som ligger på lur og laver hurtige overraskelsesangreb på dem, der går forbi.
Weekend med god tid er en dejlig opfindelse.
Jeg nyder sådan min og tænker, at uden en hverdag med sus ville den stille lørdag ikke føles så god.
Jeg holder af hverdagen –
men hviledagen er nu også skøn…
10 Kommentarer
Jeg synes virkelig, det er nogen fine bordkort, I har fået lavet. Flotte i farverne og alligevel klassiske
Jeg synes også, at de blev fine, Britt, glæder mig til at se dem strøet ud på de hvide duge…
Hej hej
En lille forårshilsen her fra Midtfyn 🙂
Og så er den en helt VIDUNDERLIG smuk kat, som i ejer 🙂
forårshilser
Pia fra Midtfyn
Han er så smuk og fin, Pia, og meget meget sød…
Det lyder som en god weekend. Veninde, hygge, snak og kreativitet. Krydret med dejlige pelsdyr! Herligt, Anne.
I går kom mine 2 sønner forbi. Vi hyggede. De sov her og blev vækket med dine tortilla med æg og grønt. Det var et hit! Vi tog til Skagen. Jeg er brændt varm på et hus deroppe…. Trænger til at komme hjem. Vi gik over heden ned til vandet. Forbi Kongevillaen. Cruisede rundt i byen. Jamen, jeg vil hjem!
Jamen så må du da ha’ et hus deroppe, Sidsel, det lyder som om, at det er en nødvendighed.
Skønt med besøg af de store drenge…
Sådan nogle dage er fantastiske, stjernerne skønne, og i morgen vil jeg bruge dagen sammen med den veninde jeg har kendt mere end tre fjerdedele af mit liv 🙂
Vi er heldige at have sådan nogen i vores liv, Pernille…
Nej hvor er katten blevet flot og stor, er den gode venner med din hund?
De er meget meget gode venner, Jonna, hunden gider dog ikke at putte helt så tæt med katten, som katten gerne vil. Men de er bestemt venner. Alle 3 🙂