Mine arme er som bly, min hjerne reduceret til uvirksomt grød, jeg falder i staver, sukker og kan ikke få mig selv i omdrejninger.
Og det går faktisk bare slet ikke – nej – jeg SKAL i gang, for jeg har arbejde liggende, der skulle ha’ været færdigt for længst, eller i alle tilfælde kunne ha’ været.
Kunne, burde, skulle!
Men ikke engang de 3 ord, som jeg ellers plejer at piske mig selv så rigeligt med, kan få mig i gang.
Jeg er slet og ret dvask.
Fuldstændig…
Måske er det bare sådan en dag i dag.
Måske skulle jeg bare bøje mig for det og ta’ det oppe fra og ned, smide mig og finsove, tumle en tur ud i haven og ind igen, bare være.
Med en bog, en film og et strikketøj og så håbe på, at jeg pludselig engang ved 23-tiden i aften finder gejsten til at lave den powerpoint, som jeg skal bruge på et arbejdsseminar i morgen?!
Jeg kan jo bilde mig selv ind, at der er masser af tid, og at jeg arbejder vildt godt under pres, at det bare er en lille bitte opgave, som de andre på seminaret bare har brugt sølle 5 minutter på og at ingen forventer andet.
Jeg kan da prøve…
4 Kommentarer
HÅ! For en klassiker, du står midt i. Det du kan og det du burde. Jeg gætter på, at hvis du gør det , du kan først, skal det du burde nok komme senere hen. Og nogle kloge mennekser siger, at man jo ikke kan yde sit bedste hver gang. Det er bare så svært at omsætte til virkelighed, synes jeg.
Rigtig god dvaskhed. Nyd den mens du har den.
Klem fra
mette
Jeg nød, Mette, så meget og så dvask’t, at jeg måtte stå op kl 4.30 i morges for at blive klar.
Måske jeg skal ha’ en lille morfar efter den gode frokost i dag 🙂
Håber IKKE at jeg forstyrrer midt i powerpoint-forberedelserne,
men at du har haft en doven dvask dag med stor skuespilkunst og udsolgt kagebod.
Du forstyrrer aldrig, Hanne, og tak, jeg havde en vidunderlig søndag, præcis lige så doven som jeg trængte til…