Lidt af hvert

SÆSONENS SIDSTE…

04/04/2006

Om en halv times tid kører jeg op i Kulturhuset og sætter kaffen over, vi skal strikke i aften!!

Vinteren over har vi hver måned samlet over 40 strikke-glade kvinder til strikkeaften, vi har været en blandet flok af unge og gamle, og alle os midt i mellem, nybegyndere og drevne høns, der er blevet snakket, en masse, udvekslet erfaringer og opskrifter, vi har hygget os…

Men nu kommer foråret og sommeren, vi vil ud i vores haver, sidde på vores terrasser og nørkle, og derfor er det sidste gang vi mødes på denne side af sommerferien; men når mørket igen sænker sig over Engesvang, så møder vi op, for denne månedlige strikke-get-together, den vil vi ikke undvære!

Spøgelserne kommer i tasken, og også Ofelia, som er forsømt meget længe, kan det mon være kombinationen af 100vis af masker og det nærmest sytrådstyndegarn, der vækker bare en smule modvilje i mig??
Når jeg kommer hjem, så har jeg sikkert kun strikket en enkelt pind, sådan plejer det at være…

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.