Jeg klarede mig igennem juleklippedagen med skindet på næsen og julestemningen i behold, det gik stille og fredeligt, ingen klippede hverken fingre eller hår af sig selv eller sidemanden.
Og ikke et øje var tørt, da vi efterfølgende kunne kigge hen igennem en lang gang, hvor hvide engle svævede i pap, stof, tyl, metal og fjer; det blev så smukt, at selv de mest ihærdige autonome sortmalede ateister smilede blidt med hovedet let på skrå…
Jeg selv var også blevet pyntet i dagens anledningen, en lille ny og strålende engel hænger om min hals, og gør mig så glad hver gang jeg mærker den bumpe mod mit kraveben.
Den er i familie med nogle af de andre engle, der smykker vores hjem i disse uger, og den er givet til mig af en kær veninde, der gerne ville sige tak for hjælpen.
Måske håber hun også lidt, at den engleblide sødme smitter lidt af på rivejernet?!
Lige meget hvad, så er jeg så glad for mit nye smykke, den skal blive båret flittigt måneden igennem, og sikkert også på alle mulige andre tider af året…
