Browsing Category

Jul

Jul, Krea, Pynt

TIL SØNDAGENE…

30/11/2007

Advents-tanker…

Jeg har kørt Torben til julefrokost, sørget for nem og hurtig aftensmad og er klar til en girls-night med film og hygge i sofaen.

Pigerne har godt nok kastet sig ud i en Jul på Vesterbro-maraton, jeg kigger med fra sidelinien, og klukker en del, måske bliver det den kanal, der kommer til at underholde aftenen igennem…

Mens jeg går lidt til og fra tv’et, så kigger jeg også lidt på udstyret til årets adventsting, mon ikke det bliver samlet til et eller andet brugbart inden søndag?

Det tror jeg…

img_7668.jpg
De to drejede træer af det lyseste birk købte jeg i dag på torvet i Silkeborg, ved min honningdame, der i dagens anledning havde slæbt lidt husflid med.

De er så fine og glatte, dufter skønt af friskt træ, 15 kroner stykket, det er et af de gode kup!

Men jeg tænker nu lidt på, om ikke også de ville være fine, hvis de var helt hvide; der står spraydåser i skabet, man kunne jo forsøge sig med den ene først…

img_7669.jpg

Bloggen, Jul, Pynt

JULEPYNTET…

30/11/2007

Også bloggen må ha’ december-kulør!

Her ser da hyggeligt ud nu.

Tak til en dejlig veninde, der forstår mine forklaringer og til min mand, der gider klare den tekniske side af sagen…

Jul, Krea, Pynt

TOSSERIER…

29/11/2007

KALENDER-LYS…

Så er kalenderlyset på plads, og jeg ryster sgi selv lidt på hovedet af det arrangement!

Det er jule-pjat så det basker, men det er vel okay!?

Hvis det ikke er i den kommende måned at man skal ha’ lov at sætte underlige ting frem, hvornår pokker skulle man så…

Om skidtet holde måneden igennem, det må tiden vise, for med den størrelse det har fået, så kan det ikke stå på spisebordet, hvis vi skal være flere end os selv, og alt for meget flytten rundt vil også kunne få glansen til at gå af Skt. Gertrud.

“Træet” er sat fast i en lille klump ler, og lur mig om det ikke tilter, hvis det bliver slæbt alt for meget rundt!

Vi har lige en lille prøve-afbrænding i eftermiddag, jeg ved ikke hvor lang brændetid bedelysene har, så det er vi nødt til at få styr på, inden vi for alvor sætter fut i sagerne på lørdag…

img_7652.jpg