Browsing Category

Genbrug

For hjerte og sjæl, Genbrug, Nye rammer, Udeliv

DRIVERLIV…

26/05/2012

Amanda har i den sidste uges tid slæbt en af vores safari-stole ud på verandaen, bumlet ind igennem mit værelse med den og har kantet den ud og ind af dørene og ind imellem også glemt at slæbe den tilbage til stuen.

Det bøvl slipper hun for nu, for jeg fandt en fin ude-stol til den herlige pris af 40.- kr i går. Inkl. fin lys hynde.

Godt køb, hvis du spørger mig!

 

Jeg forsøgte at få den ud gennem den lidt smalle dør fra lejligheden til verandaen. Ingen held med det og den måtte bæres uden om huset og op ad den stejle trappe til vores lille ude-oase.

Den står præcis lige så dejligt derude, som jeg havde forestillet mig og den er siddet til nu, der er læst både dameblade og god bog i den…

 

I dag måtte den dog flyttes væk fra den først-valgte placering, for to springmadrasser skulle ligge på den lange side af verandaen ind mod mit værelse.

2 gode og tilpas smalle madrasser hentet hjem fra Blå Kors til den nette sum af ethundrede gode danske kroner.

“Har du en trailer med?” spurgte den rare mand deroppe “Niks, men jeg har en Panda!” sagde jeg og han smilede rigtigt morfarsødt, da jeg tog livtag med springmadrasserne og fik dem knækket på midten, så de kunne stå i spænd på bagsædet.

Kan man ha’ et spisebord med hollandsk udtræk bag i den lille bil, så kan man vel for pokker også ha’ to pygmæmadrasser…

 

Pallerne er på vej, ikke lige i dag, i løbet af et par uger måske men indtil da, så er her en fin fin udeseng at ligge på alligevel.

Tæpper og puder har vi masser af, jeg har slæbt til huse af den slags hver eneste sommer, synes nærmest ikke, at man kan ha’ for meget, der skal jo være til alle de gode pletter i haven og både til at ligge på og under.

 

Der er så hyggeligt derude, det skønneste rum i lejligheden i disse dage!

I alle tilfælde, når vi er først og sidst på dagen, dagens midterste timer er ikke rare, i dag var de 42 grader ved frokosttid, der er for meget, selv for en hottentot som mig, der elsker sol og sommer og høje temperaturer.

Midt på eftermiddagen var vi nede på omk 37 og nu kl tidlig aften er der 29, rigtigt fint…

 

Jeg tager en overnatninger derude, tænker at Nugga gør mig selskab, hun er helt basket af varmen, den gamle hund, og vi klarer os helt sikkert uden myggenet eller netdør, jeg har faktisk ikke mødt et eneste eksemplar af den stikkende fanden endnu i år.

I morgen vil jeg måle og tegne på en netdør, det må være til at skrue sådan én sammen og den vil jo også være nyttigt til andet end at holde myggene ude, den kan også holde Otto inde, når han nu snart pisker rundt her hos os.

 

Det går godt med vores småprojekter, synes jeg, lampen forleden klarede vi med et snuptag, ønsket om liggemuligheder på verandaen fik vi styr på i dag i løbet af en halv times tid og sørme om vi nu ikke  også har hængekøje mellem æble- og blommetræ i haven. Det gik pludselig op for mig, at vi nu boede med en have med store stærke træer. Perfekt!

 

Især når man nu lige stod med det ene ben på vej ind i det svenske varehus, der fører en ganske pæn model.

Alt er kørt i stilling til dejlig sommer her.

Jeg lader som om, at jeg ikke har set den kommende uges vejrudsigt…

 

Genbrug, Loppefund, Lækkerier, Udflugter

WEEKENDLOPPER…

20/05/2012

Både lørdag og søndag har givet mulighed for at loppe den af.

På den aktive måde altså.

 

I går hos Sune i Retrogaragen og i dag på bagagerumsmarked her i Silkeborg.

Begge dage kom der gode gode ting med hjem og faktisk flere end der lige ses her.

 

Sophie er blevet sendt hjem med en stor orange Rosti salatskål under armen og til Amandas værelse har to runde røde 70’er spejle med læderstrop fundet vej. Tilfredshed hos begge, tror jeg.

Til mig selv kom der pjank og pjat og også rolige og sirlige ting med hjem. Og jeg ved i alle tilfælde, at jeg er godt tilfreds…

 

Den svenske engel med de bare bryster er fra Gustavsberg og under bunden spørger Änglefia “Änglar finns dom?”

Det tror jeg, at de gør, ikke den slags med blå vinger og sådan, men hverdagsengle af den slags, som vi færdes mellem hver eneste dag, de engle som bare går rundt her på to helt almindelige ben uden fjer på ryggen og gør en forskel i vores liv, når vi trænger til det. Jeg kender nogle stykker af den slags engle.

 

Svenske Fia er kommet i selskab med den fine Fiducia, de klæder hinanden rigtigt godt. Èn er sirlig og lidt stram i udtrykket, den anden er det rene fis og ballade. Gode kontraster.

 

Den kække garder holder vagt ved siden af en Esrom og sammen kan de holde på vores tekopper og lækkeriskål på armlænet i sofaen.

To gode gode lopper fra Sunes skønne garage…

 

Schollert “skålen” er vel i virkeligheden et askebæger, men siden ingen ryger mere kan den vel opgraderes til at rumme andet end sure skod. Et fint stort dahlia hoved måske eller en bunke fine kogler i december. Indtil videre pynter den bare ved siden af stakken med de mindre artsfæller.

 

De stiliserede blomster sidder på en Rörstrand tekande, fin i porcelænet, tyndt og fejlfrit, og med en spinkel bambushank. Adria hedder stellet og jeg vil holde øjnene på stilke for en dag at spotte et par fine tekopper med samme deko, så jeg kan byde en veninde på tesipperi af Adria, når vi bliver ældre og fine med strittende lillefinger.

 

Skønne skønne lopper hjembragt for mindre end halvanden hund.

Det gør en genbrugselsker som mig i herligt humør på en smuk solskinssøndag som i dag…

 

 

 

For hjerte og sjæl, Genbrug, Loppefund, Udflugter

ALSISKE LYKKEFUND…

19/05/2012

Amanda og jeg brugte Kr. Himmelfarts dag på en tur ned til den sydligste spids af Als.

En smuk tur ned igennem min barndoms landskaber med lysende gule og bølgende rapsmarker og store gård, med Mojn på tankstationen og velkendte navne på skiltene, der pegede fra motorvejen ind mod byerne syd for Kolding.

 

Vi havde vendt snuden mod syd for at tage i audiens hos en ny pelset ven, der skal hjælpe med at fylde hullet i Amandas hjerte og give glade og grin i vores hjem, der ikke føles rigtigt uden et kattedyr.

Han tog os  –  selvfølgelig  –  med storm og om et par uger kører vi turen igen for at hente ham med til Silkeborg. Lillebitte, blød og grå og med meget store ører. Alfred/Albert/Buster bum  – vi glæder os til han kommer.

Så han er lykkefund nummer 1.

Lykkefund nummer 2 bragte næsten, men også kun næsten, et lige så stort smil på min mund.

 

For 100 gode danske kroners vidunderligt alsisk loppelykkefund.

En tysk julepyramide…

 

Vi kørte ikke forbi nogene Loppesalg på vejen, faktisk ikke et eneste før 3 km før destinationen og jeg nåede at spørge Amanda, om de mon ikke loppede den på Als, hun smilede skævt og så egentlig godt tilfreds ud, da jeg konstaterede genbrugstørken på øen.

Men men men  – stort set i samme sekund, som jeg havde sluppet ordene ud i luften, så vi skiltet. Lige sådan et skilt, som får mig til at smile bredt.

 

Muligheden for at holde ind var dog IKKE tilstede, for der var én og kun én plan for turen, nemlig killingekæl og med målet så tæt på, så vidste jeg godt, at det var noget nær grusom børnemishandling og hjerteløst omsorgssvigt at bede Amanda om 5 minutter til loppekøb.

Så jeg styrede mig og styrede bilen væk fra lopperne og direkte i mål…

 

Men på trods af hygge og kaffe, katteparadis med ååhhh og nnååårrrhhh og snak med gode mennesker, så slap jeg ikke helt tanken om lopperne, vendte endda mulighederne for andre lokationer af den slags med vores værter og tanken om slet ikke at skulle holde ind på tilbagevejen var næsten for grum.

 

Så grum at rattet i den lille bil nærmest ikke kunne dreje fra de få meter før loppemarkedet, som den skulle ha’ gjort for at holde os på rette rute, den kørte næsten helt af sig selv ind til siden, næsten.

Suk sagde Amanda  –  5 minutter sagde mor.

 

Og hvilke 5 minutter.

Hurtigt ind og hurtigt ud men med en kasse guld under armen.

Tysk gammelt guld af træ og klare farver.

En julepyramide.

 

Et ældre tysk par på hyggetur i det sønderjyske fik vist noget af hyggen spoleret af en ninjahurtig og langarmet midtjyde, der overhørte deres samtale om en Weihnachtspyramide og om de (tudegrimme) fyrfadsstager de nu stod med kunne stå sammen med den.

Jeg sendte gode og hyggelige tanker afsted mod den pyramide, som Liselotte og Kenneth forærede mig for nogle år siden, tænkte at de sludrende tyskere da var heldige også at ha’ sådan en derhjemme, indtil deres spørgsmål om pris på pyramiden fik min puls til at stige mærkbart.

Pyramide?

Her?

Som loppe?

 

Ohhh mein Gott!!

“Ein hundert kronen” sagde de.

Og min indre stemme messede “Tagdenikke-tagdenikke-tagdenikke-denskaljegha-denskaljegha” og det selv om jeg faktisk ikke kunne se den.

 

Scanne scanne rummet med lopperadaren og der, næsten skjult bag en gammel overfrakke, stod pyramiden og blinkede til mig.

Hundrede kroner, hundrede kroner, hvad er det mon i euro, regne regne frem og tilbage på tysk, skal vi skal vi ikke, hvad synes du og den mangler jo også en lille figur, bumbumbum.

De havde god tid, de to, meget god tid, ulidelig meget god tid for mig, der nu stod klar til at hapse, hvis de ikke gjorde.

 

Og det gjorde de ikke.

De daffede tilbage til fyrfadsstagerne og en gammel kagedåse og så røg pyramiden op i mine arme.

Vil man købe, må man slæbe med, for ellers slæber andre måske.

 

Og det gjorde jeg.

Og det med verdens største smil om mund og i øjne…

 

Tyskerfar sukkede ærgerligt og sagde god fornøjelse med den og jeg sagde Vielen dank.

Og pakkede mit lykkefund ned i den dertil indrettede kasse med sirlig håndskrift på.

 

Kassen i sig selv er nærmest de 100 kroner værd, synes jeg, sendt afsted fra Tyskland til en familie i Sønderborg med formaninger om at være forsigtig, når der pakkes ud.

Og forsigtige har de været, for pyramiden er rigtig rigtig gammel, en fineste én fra Erzgebirge, og har sikkert snurret lystigt mange juler i det sønderjyske. Så mange, at en enkelt figur er snurret helt af og at julemanden har tabt sin sæk. Men jeg ved lige hvor, at jeg kan finde en lille reservefigur og når julen i år kimes ind, så vil der være fuld hus på pyramiden.

 

Årets hidtil bedste loppe.

Og så lige ovenpå de første kram af vores lille nye kat.

Lykken smilede til os på Als i torsdags.

Og vi smiler faktisk over det endnu…